Løn og vilkår

Arbejdstid

Her kan du læse mere om nogle af de vigtigste punkter, du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at arbejde færre timer om ugen.

Ben, der går på gangen

Nedsat arbejdstid

Kan du selv vælge at gå ned i tid og løn? Det er ikke en ret at gå ned i tid og løn. Derfor skal du lave en aftale med din arbejdsgiver, hvis du ønsker at arbejde på deltid.

Uanset om du selv ønsker at gå ned i tid, eller om din arbejdsgiver har varslet det, har det indflydelse på dine ansættelsesvilkår, herunder løn, ferie og pension.

Lav en klar aftale

Du har som udgangspunkt ikke ret til at gå ned i tid. Hvis du ønsker at arbejde færre timer, skal du lave en aftale om det med din arbejdsgiver. Du skal også være opmærksom på, at du heller ikke har ret til at komme på fuld tid igen efter en periode med deltid.

Radiograf Rådet anbefaler derfor, at du samtidig aftaler med din arbejdsgiver, at din nedsatte arbejdstid gælder for en given periode, og at du efter periodens udløb kan du komme på fuld tid igen, hvis du ønsker det. På den måde kan du og din arbejdsgiver ved periodens udløb evaluere situationen, og du kan beslutte, om du vil fortsætte med at arbejde på nedsat tid, eller om du vil vende tilbage på fuld tid.

Du kan også forsøge at aftale, at du har ret til at gå op i tid og løn i en opsigelsesperiode, hvis du bliver opsagt. Så er du garanteret fuld løn i en eventuel opsigelsesperiode, og at en eventuel fratrædelsesgodtgørelse bliver beregnet på baggrund af din fuldtidsløn. Dette er dog en forhandling, og ikke noget du er garanteret eller kan kræve.

Når I indgår aftalen om nedsat arbejdstid, er det vigtigt, at I også taler om dine arbejdsopgaver, ellers kan du risikere, at du har samme opgaver, men færre timer til at udføre dem i.

Den korte tjekliste

  • Tidsbegrænsning: Sørg for at aftalen om nedsat arbejdstid er tidsbegrænset.
  • Arbejdsopgaver: Tag en snak om dine arbejdsopgaver, hvis du skal gå ned i tid.
  • Løn og pension: Prøv at fastholde din fulde pensionsindbetaling.
  • Dagpenge: Kontakt din a-kasse og hør, hvilke konsekvenser din nedsatte arbejdstid har, hvis du mister dit arbejde.
Løn og tillæg

Hvis du skal arbejde færre timer, vil din løn blive reduceret forholdsmæssigt. Hvis du ønsker at arbejde 32 timer om ugen, beregner du din løn som 32/37 af lønnen for en fuldtidsansat.

Når du går ned i tid, har du ret til dine sædvanlige tillæg. De vil som udgangspunkt også blive reduceret forholdsmæssigt på samme måde som beskrevet ovenfor.

Pension

Nedsat arbejdstid har også konsekvenser for din pensionsindbetaling og dermed din pensionsopsparing. Din pensionsindbetaling er en procentmæssig indbetaling af din løn, så når din løn bliver lavere, bliver din pension det automatisk også.

Det kan derfor være en god idé at prøve at indgå en aftale med din arbejdsgiver om, at din pensionsindbetaling forbliver den samme, selvom du går ned i tid.

Hvis din arbejdsgiver ikke vil bibeholde dit pensionsbidrag, kan du også selv vælge at indbetale mere.

Merarbejde/overarbejde

Du oppebærer merarbejdsbetaling, hvis du i gennemsnit hen over normperioden arbejder mere, end den aftalte nedsatte arbejdstid. Du skal være opmærksom på, at du først vil oppebære overarbejdsbetaling, hvis du i gennemsnit hen over normperioden arbejder mere end det antal timer, du oprindeligt var ansat på. Hvis du er privat ansat kan dette være anderledes. Det er derfor en god idé at undersøge, hvordan reglerne er hos jer. Dette vil fremgå af den overenskomst, du er omfattet af, din kontrakt eller personalehåndbog.

Ferie efter ændret arbejdstid

Når din arbejdstid ændrer sig, skal du være opmærksom på, at du vil modtage den løn, du havde på optjeningstidspunktet, når du holder ferie. Dvs. hvis du går ned i tid, vil du modtage den samme løn, som da du var ansat flere timer om ugen, indtil du har opbrugt den ferie, du optjente som eks. fuldtidsansat.

Omvendt er det selvfølgelig, hvis du går fra at arbejde eks. 30 timer om ugen og går op på fuldtid. Her vil du modtage den løn du oppebar, da du var på nedsat tid, når du holder ferie, indtil den ferie du optjente på nedsat tid er opbrugt.

Eksempel: Jytte arbejder 37 timer om ugen, men ønsker at gå ned på 30 timer fra den 1. januar. Jytte har 10 dages ferie optjent, da hun går ned i tid. Jytte ønsker at holde to ugers ferie i maj svarende til 10 dage. Hun vil modtage den samme løn under sin ferie, som hun oppebar, da hun arbejdede på fuld tid. Næste gang Jytte holder ferie, bruger hun af ferie hun har optjent på nedsat tid, og hun vil derfor modtage sin nye sædvanlige løn.

Barsel

Nedsat arbejdstid har konsekvenser i forhold til barsel. Du får barselsdagpenge i forhold til det timeantal, du skulle have arbejdet, hvis du ikke var på orlov.

Får du løn under barsel, vil dette være din sædvanlige løn, som havde du været på arbejde.

Fratrædelse og opsigelse

Hvis du har talt med din arbejdsgiver om at gå ned i tid, men er blevet afvist, må din arbejdsgiver som udgangspunkt ikke fyre dig på grund af det.

Har du ret til godtgørelse ved fratrædelse, beregnes den på baggrund af din løn på nedsat tid, medmindre der står andet i din kontrakt.

Hvis virksomheden går konkurs, dækker Lønmodtagernes Garantifond også på baggrund af den løn du ellers ville have modtaget, såfremt virksomheden ikke var gået konkurs.

Arbejdsskader

Hvis du kommer ud for en arbejdsulykke eller bliver ramt af en erhvervssygdom, kan din ret til erstatning blive påvirket af den nedsatte arbejdstid.

Hvis du har arbejdet på lavere tid til lavere løn i perioden op til skaden eller sygdommen, kan du risikere, at beregningen sker på grundlag af den lavere indkomst.

Dagpenge og efterløn

En aftale om nedsat arbejdstid og løn kan have konsekvenser for din ret til dagpenge, efterløn og eventuel lønsikring.

Kontakt altid din a-kasse for at få afklaret, hvad det vil betyde i din situation.

Hvis din arbejdsgiver beder dig gå ned i tid

Hvis din arbejdsgiver beder dig gå ned i tid, er dette en væsentlig vilkårsændring, og skal varsles overfor dig med dit sædvanlige opsigelsesvarsel, og kan som udgangspunkt ikke træde i kraft før udløbet af dit opsigelsesvarsel.

Såfremt du ikke ønsker at gå ned i tid, er du i stedet opsagt. Du vil i din opsigelsesperiode modtage din sædvanlige løn og arbejde det antal timer om ugen du hele tiden har gjort.

Fleksjob

Fleksjob er et tilbud til personer, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Hvis du ønsker at komme i fleksjob, er der forskellige kriterier, du skal opfylde:

  1. Du skal være under folkepensionsalderen
  2. Du må ikke være førtidspensionist
  3. Du skal have så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at du ikke kan fastholdes i et job eller opnå beskæftigelse på normale vilkår
  4. Andre muligheder for omplacering, genoptræning og opkvalificering skal være udtømte

Det er din kommune, der afgør om du har ret til et fleksjob ved at vurdere din effektive arbejdsindsats, altså hvor mange arbejdstimer du reelt kan præstere. 

Du kan tildeles et fleksjob, selvom du kun kan arbejde 2-4 timer om ugen. Hvis der er tale om funktionsnedsættelse i forhold til varetagelse af jobbet, er der mulighed for at kompensere ved særlig indretning af arbejdspladsen eller via tilknytning af eksempelvis en personlig assistent.

Midlertidigt fleksjob

Fleksjob tildelt efter 1. januar 2013 bliver bevilget midlertidigt for en periode af 5 år. Er du over 40 år, kan du efter 5 år få en permanent fleksjobbevilling, hvis kommunen vurderer, at du fortsat ikke kan varetage et almindeligt arbejde på ordinære vilkår. 

Kommunen skal sikre, at du udnytter din arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at dine skånebehov bliver tilgodeset. Kommunen skal følge op på, om der er sket ændringer i dine forhold efter 2,5 år i fleksjobbet og vurdere, om du fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. 

Herefter skal der følges op hver gang, der er gået 2,5 år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en personlig samtale mellem dig og kommunen. Din arbejdsgiver kan inddrages efter behov.

Løn og ansættelse i fleksjob

Lønnen skal ifølge loven følge overenskomsten på området og forhandles mellem arbejdsgiver og fleksjobberen.

Arbejdsgiver betaler dig løn og pension for det arbejde, der bliver udført. Er du eksempelvis vurderet til at kunne arbejde effektive 8 timer om ugen, skal din arbejdsgiver betale dig løn for 8 timer plus pension af de 8 timer. Har du skånehensyn, der betyder en nedsat arbejdsintensitet (fx behov for flere pauser), så skal arbejdsgiver betale dig for din effektive arbejdstid. Kommunen skal godkende ansættelsen, og de kan i den forbindelse hjælpe med at fastsætte skånebehov og vurdere arbejdsintensiteten for den konkrete ansættelse.

Fleksjob før den 1. januar 2013

Hvis du er tilkendt et fleksjob før 1. januar 2013, tilhører du den gamle fleksjobordning.

Efter reglerne om fleksjob før 01. januar 2013, er du som hovedregel ansat på fuld tid (37 timer). Er du ansat i et fleksjob under gammel ordning modtager du fuld overenskomstmæssig løn fra din arbejdsgiver, mens kommunen yder refusion af din løn direkte til din arbejdsgiver med enten 1/2 eller 2/3 af lønnen.

Er du omfattet af den gamle fleksjobordning, vil du forblive i ordningen, så længe du ikke skifter ansættelse efter 01.januar 2013.

Hvis du får en ny ansættelse eller af andre årsager ophører i ansættelsen, vil du ikke længere være omfattet af fleksjobreglerne i den gamle ordning. Du vil i stedet overgå til at være omfattet af ny fleksjobordning efter 01. januar 2013. Du kan også overgå til ny ordning, hvis indholdet i dit eksisterende fleksjob gennemgår markante ændringer, f.eks. ny opgavesammensætning og aflønning. I så fald vil kommunen skulle vurdere, om du forsat kan høre under den gamle ordning eller skal overgå til reglerne i den nye fleksjobordning.

Ledighedsydelse

Når du visiteres til et fleksjob, og er ledig eller sygemeldt, vil du kunne søge om ledighedsydelse.

Du kan få ledighedsydelse hvis du:

  • Opfylder betingelserne for at få et fleksjob
  • Ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob
  • Ikke er selvforskyldt ledig efter fleksjob

For at få udbetalt ledighedsydelse skal du stå til rådighed for fleksjob. Du skal altså tage imod rimelige tilbud om fleksjob. Rimeligt arbejde er arbejde, som du kan klare, eventuelt efter en kort oplæring.

Får du ledighedsydelse og afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister du retten til ledighedsydelse i tre uger. Hvis du inden for et år efter det første afslag igen afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, kan du miste retten til ledighedsydelse.

Ledighedsydelse svarer til 89 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, hvis du ved visitationen til fleksjob opfyldte følgende betingelser:

  • Var berettiget til at modtage sygedagpenge eller barselsdagpenge
  • Modtog sygedagpenge
  • Var i revalidering efter en jobplan
  • Blev ledig efter ustøttet beskæftigelse

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager du ledighedsydelse på niveauet for henholdsvis kontanthjælpsmodtagere på forsørgersats (ca. 80% af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb) eller ikke-forsørgersats (ca. 60% af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb.

Hvis du har nået alderen for fleksydelse, svarer ledighedsydelsen til 60% af højeste dagpengesats frem til folkepensionsalderen eller til, at du overgår til fleksydelse.

Kommunen vurderer, om du fortsat opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, når du har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder.

Hvis du opnår fleksjobansættelse og har været ansat i 9 måneder inden for en periode på 18 måneder, vil du være berettiget til fuld ledighedsydelse.

Fleksydelse

Når du får et fleksjob, mister du retten til efterløn. Du har i stedet mulighed for at være medlem af fleksydelsesordningen. Fleksydelse minder meget om efterløn og eventuelle perioder, hvor du har betalt efterlønsbidrag til a-kassen, tæller med som anciennitet i fleksydelsesordningen.

Du vil modtage et brev fra Udbetaling Danmark omkring betingelserne for at blive omfattet af fleksydelsesordningen fx om du opfylder anciennitetsbestemmelserne m.v. Du vil også have mulighed for skriftligt at udmelde dig af fleksydelsesordningen.

Vi anbefaler at læse brevet fra Udbetaling Danmark grundigt og følge deres anvisninger fx omkring kontakt til a-kassen vedrørende attest m.v.

Store bededag

Den 28. februar 2023 besluttede Folketinget at afskaffe store bededag som helligdag. Den dag, der tidligere var store bededag, vil derfor fra 2024 være en almindelig hverdag.

De fleste lønmodtagere vil fremover have normal arbejdsdag på det, der tidligere var store bededag. Det betyder også, at særlige helligdagstillæg og ret til kompenserende frihed bortfalder – uanset, om vilkårene er aftalt individuelt eller kollektivt.

Radiograf Rådet er en del af FH, som har udarbejdet en guide om arbejde på store bededag.

Nyheder

Her er resultatet af OK24

Urafstemningen er i gang

Aftalen for statsansatte skal til urafstemning

Spørgsmål og svar om OK24-forliget

Stærk dansk deltagelse i europæisk kongres

OK24 – Lønstigninger til alle radiografer

OK24 – Regionerne lander aftale

OK24 – Her er aftalen for statsansatte

OK24 – Der er enighed om, at pres på sundhedsvæsenet kalder på handling

Regionerne holder generalforsamlinger

Download radiografens citatplakat

OK24 – kravene er udvekslet

Sygeplejersker får forbeholdt virksomhedsområde

Radiografuddannelsen bliver fremover udbudt i alle fem regioner

Send dine spørgsmål til trepartsaftalen

Det ved vi om trepartsaftalens betydning for radiografer

Trepartsaftalen har gode elementer og store mangler

Musikalsk radiolog har komponeret en opsang til sine kliniske kolleger

Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår

“Jeg har aldrig været mere klar til at være formand, end jeg er nu”