Radiograf Rådet refunderer dit autorisationsgebyr
1. juli 2024 steg autorisationsgebyret fra 313 kr. til 1.295 kr. Radiograf Rådet tilbyder at refundere dimittendernes gebyr, hvis de er medlemmer og har meldt sig ind et år før dimission.
Få refunderet dit autorisationsgebyr
Du skal være medlem af Radiograf Rådet mindst ét år, inden du dimitterer, hvis du ønsker at få refunderet dit autorisationsgebyr.
Sådan fungerer det
Vi refunderer dit autorisationsgebyr over din kontingentbetaling. Det betyder, at du får 1.295 kr. i rabat fordelt ud på de fire første opkrævninger.
Du kan få refunderet dit autorisationsgebyr, når du er i arbejde og er fuldtidsmedlem af Radiograf Rådet.
Så når du har underskrevet din kontrakt med arbejdspladsen, skal du sende en mail til kontakt@radiograf.dk og oplyse, hvilken afdeling du ansættes på. Derudover skal du sende kvitteringen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, så vi har dokumentation for, at du har lagt ud for autorisationsgebyret.
Herefter vil refusionen af gebyret træde i kraft.
Vælger du at tage et sabbatår eller at gå på barsel efter endt uddannelse, vil du først få refunderet dit gebyr, når du derefter begynder i arbejde.
Spørgsmål om ordningen kan stilles til Radiograf Rådet på kontakt@radiograf.dk.
