Behovet blev tydeligt
I takt med at teknologierne udvikles, øges behovet for specialiserede kompetencer. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 1964 viser et klart behov for specifikt faguddannet personale. De ansatte ved for lidt om udstyr, metoder og risici i forbindelse med røntgen. Og det er svært at rekruttere kvalificeret personale.

Uddannelsen tager form
Sundhedsstyrelsen udarbejder forslag til en specialuddannelse i røntgen for sygeplejersker. Københavns Amt og Fyns Amt tager hurtigt fat på løsningen. Det første hold røntgenografelever begynder på uddannelse i september 1968 i Odense og i februar 1969 i Herlev.

I 1970 kommer ”Betænkning nr. 570 om specialuddannelse af sygeplejersker i radiologi og uddannelse af røntgenografer”, som blandt andet fastslår, at røntgenografelever skal modtage 760 timer teori over tre år.

Eleverne stifter organisationen mAs
Eleverne vil bevise deres værd og kæmpe for faglig respekt. I Odense stifter de foreningen mAs, som en reaktion på manglende rammer for uddannelsen, og at de færdiguddannede hverken må arbejde med gravide, syge eller børn, hvilket reelt fjerner deres berettigelse på hospitalerne.

Det pointeres over for Sundhedsstyrelsen, at røntgenograferne bør have en sygeplejerske ved deres side ved meget dårlige patienter. Og det påpeges, at man ikke kan lønne radiografer på samme niveau som sygeplejersker, da det er røntgensygeplejerskerne, der har ansvaret.

Fagets navn drøftes
Dansk Radiologisk Selskab foreslår at bruge ordet radiograf eller røntgentekniker. I Københavns Amt vælger man røntgenassistent, mens Fyns Amt vælger det engelske radiograph. Navnet røntgenograf blev det sejrende – indtil de nye elever tog sagen i egen hånd.

Eleverne anser det for en stor sejr, da de kommer igennem med, at den nye faggruppe fremover skal benævnes radiografer.

Elevforeningen mAs er kimen til Foreningen af Radiografer i Danmark (FRD).

4. september 1971 afholder Foreningen af Radiografer i Danmark stiftende generalforsamling. Bestyrelsen består af to uddannede radiografer, fire elever fra Odense og to elever fra København – formanden skal være færdiguddannet. Fællesforeningen af Radiografelever i Danmark (mAs) nedlægges, og kapitalen overføres til FRD.

Foreningen vokser støt og får flere medlemmer. Landet deles op i kredse, hvor der vælges et antal bestyrelsesmedlemmer fra hver, afhængig af de enkelte kredses antal medlemmer. De nye love til den nye struktur vedtages på generalforsamlingen i Karrebæksminde i 1979 hvor FRD også afvikler sit første landskursus. Foreningen får hermed en mere demokratisk og repræsentativ struktur.

I løbet af 1980 oprettes der selvstændige kredsråd, som skal håndtere den medlemsnære repræsentation. Bestyrelsesmedlemmerne vælges nu på de lokale kredsgeneralforsamlinger, og foreningen bliver repræsentativt ledet. I oktober 1981 afholder FRD sin første kongres, der samtidig markerer den endelige omstrukturering.

Ved kongressen i 1995 besluttes det, at FRD skal have en fuldtidshonoreret formand. Indtil da er FRD’s formand blot frikøbt ved særlige lejligheder.

På kongressen i 1999 gøres kredsene mindre, så de følger amtsgrænserne. Kongressen nedlægger samtidig FRD’s forretningsudvalg og beslutter, at der kun skal være en næstformand, mod de tidligere 2, samt at kongresbeslutninger fremover skal vedtages af de delegerede.

I 2001 ændres uddannelsen til en professionsbachelor, og forlænges med ½ år til 3½ år. Samtidig ændres elevernes status til studerende, så de modtager SU i stedet for elevløn. Forholdet mellem teori og praktik ændres fra en 20/80 fordeling til 50/50. Udover at styrke de studerende akademisk betyder ændringerne, at radiografuddannelsen kommer på niveau med sygeplejerskeuddannelsen.

I 2005 vedtager Folketinget kommunalreformen, der nedlægger amterne og opretter de fem sygehusregioner, som vi kender i dag. På kongressen ændres FRD’s struktur tilsvarende. Da de nye regioner er væsentligt større end kredsene, bliver det vedtaget at give regionsformændene bedre vilkår, end de tidligere kredsformænd har haft. Finansiering hertil skabes ved at reducere antallet af HB-medlemmer og ændre kongresperioden fra to til tre år.

I 2011 beslutter kongressen at ændre foreningens navn til Radiograf Rådet.

• Ole Gildberg 1971-1973
• Palle Mull Jørgensen 1973-1977
• Esther Klausen 1977-1979
• Steffen Noll 1979-1985
• Aase Møller 1985-1991
• Lea Grønbæk 1991-1999
• Jannie Schneider 1999-2007
• Charlotte Graungaard Falkvard 2007-2023
• Christian Gøttsch Hansen (konstitueret) januar 2023-

I forbindelse med foreningens 40-års jubilæum i 2011, blev der udgivet vi et jubilæumsskrift.

I udgivelsen kan kan læse om radiografiens begyndelse, radiografuddannelsen, de første elever, landskurser, arbejdspladsen i 80’erne, generalforsamlinger og kongresser, kampen om lønnen, fagbladet (Kassetten og Radiografen), foreningens lokaler gennem tiderne og foreningen i relation til andre organisationer.

Den 8. november 1895 opdagede Wilhelm Conrad Röntgen røntgenstrålerne. Derfor fejres hvert og den 8. november radiografiens og radiologiens dag.

Radiograf Rådet har i samarbejde med Dansk Radiologisk Selskab udgivet en folder om mærkedagen, historien og billeddiagnostikken i det moderne sundhedsvæsen.