Wave burst

TR-kittet: Bliv klædt på til den gode medlemsdialog

Her finder du konkrete værktøjer og materialer, der gør det lettere at tage medlemsdialogen og synliggøre værdien af Radiograf Rådet.

Som tillidsrepræsentant er du Radiograf Rådets vigtigste forbindelse til medlemmerne på arbejdspladsen. Det er dig, der kender hverdagen, kollegerne og de situationer, hvor faglig støtte og et stærkt fællesskab gør en forskel.

Udover at være den direkte forbindelse til medlemmer, er det også jer, der møder kolleger, der kunne være interesserede i nogle af de mange tilbud, Radiograf Rådet har. Derfor har vi sammen med TR’er udviklet et nyt TR-kit, der skal gøre det lettere at tage netop de samtaler og på den måde gøre værdien af medlemskab både konkret og synlig i hverdagen.

Et værktøj til hverdagen

TR-kittet et er udviklet sammen med TR’er til TR’er og tager udgangspunkt i de situationer, du faktisk møder på arbejdspladsen.

I kittet finder du blandt andet:

  • Konkret inspiration og formuleringer til medlemsdialogen
  • Argumenter for medlemskab
  • Svar på typiske spørgsmål og indvendinger
  • Idéer til at skabe større synlighed
  • En guide til mødet med nye medarbejdere

Målet er ikke, at du skal følge en bestemt opskrift, men at du kan plukke de greb, der giver mening på jeres arbejdsplads.

Flyers og materialer til medlemsdialogen

Når man som TR gerne vil have en god medlemsdialog, kan det være lettere, hvis man kan give noget konkret til medlemmet.

Derfor har vi også lavet en række flyers, som du kan bruge i mødet med både medlemmer og kolleger, der endnu ikke er medlem af Radiograf Rådet.

Du kan blandt andet bruge dem til samtaler med nyansatte kolleger eller blot lægge dem i personalerummet.

Tanken er, at de skal være samtalestøttende i forhold til, hvad både du som TR og vi centralt kan hjælpe medlemmer med og hvilke kontante fordele vi har.

Find og download flyerne nedenfor – brug dem, hvor de giver mening hos jer.

Har du input til materialet?

Har du input til TR-kittet, forslag til rettelser eller en idé til en flyer eller andet materiale, du kunne bruge i dit TR-arbejde?

Så skriv endelig til kontakt@radiograf.dk.

Materialet skal fungere i praksis – så dine erfaringer og idéer vil være med til at gøre både flyere og TR-kit bedre.