Da Mette Johansen i 1996 var i gang med andet år af radiografuddannelsen, ringede hun hjem til sin mor. ”Mor, det her, det vil jeg ikke,” sagde hun og ville droppe ud. Nu har hun været uddannet i 25 år, og på Radiografiens Dag den 8. november blev hun kåret som årets faglige forbillede 2022 af Radiograf Rådet.

Som læser kan man allerede nu regne ud, at Mette Johansen ikke droppede ud af radiografuddannelsen. Men den dengang 24-årige Mette var i en kort periode overbevist om, at hun ikke skulle være radiograf. 

”Jeg var meget perfektionistisk anlagt, og i de første år af uddannelsen var det meget svært for mig hele tiden at skulle stå til regnskab for, hvad jeg gjorde, og hvordan jeg gjorde det,” fortæller hun. 

Derfor gad hun ikke mere, men hendes mor talte hende til besindelse. 

”’Gør det nu færdigt, Mette – så har du i det mindste en uddannelse,’ sagde min mor til mig,” husker Mette Johansen. ”’Okay,’ svarede jeg hende. ’Men jeg kommer i hvert fald ikke til at bruge det,’” griner hun. 

I den sidste del af uddannelsen oplevede Mette Johansen, at hun fik lov til at være mere selvstændig og bruge det, hun lærte. ”Det ændrede alt for mig, og så kom jeg hurtigt til at elske faget,” fortæller Mette Johansen. 

Mette Johansen blev færdig fra hold 44 i Herlev i 1997. Hun arbejdede på Bispebjerg i et par år, inden hun den 1. juni i 2001 startede på Næstved Sygehus, hvor hun har været lige siden. Hun har tidligere arbejdet en smule i CT og ultralyd, men størstedelen af hendes 25 år som radiograf har hun brugt i konventionel røntgen. 

”For mig er der ikke noget bedre. Jeg elsker det håndværk, der ligger i det,” siger hun. 

Der er nemlig ikke to patienter, der er ens, som Mette Johansen siger det. Det betyder også, at procedurer og forudbestemte indstillinger kun rækker noget af vejen – som radiograf i konventionel røntgen er man nødt til at kunne bruge sin faglighed kreativt, fortæller hun: 

”Der kan være mange årsager til, at vi ikke kan tage billederne, sådan som vores procedurer foreskriver – hvis patienten har ondt eller ikke kan ligge eller stå i den ideelle position. Så er man nødt til at kunne improvisere for stadig at få nogle gode billeder ved at vinkle røret anderledes, at bygge op med puder og så videre. Det er erfaringen, der gør, at man kan se andre løsninger end dem, proceduren siger,” fortæller Mette Johansen. 

Næstved Sygehus har tidligere haft akutfunktion, og Mette Johansen har gennem årene oparbejdet erfaring med alverdens undersøgelser inden for både traume og det planlagte. Når man som Mette Johansen beskæftiger sig med konventionel røntgen i så mange år, udvikler man samtidig det, man fristes til at kalde ’røntgensyn’.

”Mit røntgensyn siger, at hvis jeg drejer her eller mærker her, burde det, jeg skal tage billede af, ligge her. Så kan jeg korrigere og tilpasse. Og det er en fed følelse, når det lykkes, og det har jo enorm betydning for billederne. Men det kræver, at man bruger sin anatomiske forståelse ved hver patient. Nogle tager hovedet under armen, når de går på arbejde og glemmer, at ikke to patienter er ens. Sådan kan og vil jeg ikke arbejde,” fortæller hun.

De sidste 15 år har Mette Johansen være teamansvarlig for det konventionelle område. Det er hende, der blandt andet koordinerer med ortopædkirurgerne, laver fejlmeldinger på udstyr, er med til at indkøbe nyt udstyr, oplære personale og implementere nye procedurer. 

I et års tid var hun konstitueret afdelingsradiograf, mens hendes kollega var på barsel. Det var sjovt at prøve, husker hun, og der var mange nye udfordringer, men ikke noget for hende i længden: 

”Man siger, at der er koldere på toppen, og det er der noget om. I sådan en stilling får man ikke det kollegiale på samme måde, følte jeg. En stor del ved at gå på arbejde for mig er at have det godt socialt. Det betyder meget, at vi kan hygge os og have det sjovt, på trods af at der kan være travlt. Og så savnede jeg patienterne. På den måde bekræftede det mig igen i, at jeg er det helt rette sted som radiograf i det konventionelle. Det er her, jeg hører til,” fortæller hun. 

For Mette Johansen ligger en stor del af arbejdsglæden altså i den manuelle håndtering af undersøgelserne og patienterne:

”Jeg bruger hvert billede, jeg tager, og de informationer jeg får, til at evaluere billedkvaliteten. Jeg skruer på værdierne altid i håbet om, at det næste billede bliver endnu bedre. Det er det, der er sjovt.” 

Perfektionismen, der næsten fik den unge Mette Johansen til at droppe ud af radiografuddannelsen, lever da også stadig i den erfarne radiograf i dag: 

”Jeg går meget op i billedkvaliteten. Jeg kan godt lide at nørde med indstillingerne, så jeg sender det bedst mulige billede afsted. Det er jo også vigtigt for både patienten og den, der skal beskrive billederne. For mig er der noget meget tilfredsstillende i at se produktet af det, jeg laver. At se, at jeg kan tilpasse og justere og derfor skabe gode resultater,” fortæller hun. 

Spørger man Mette Johansens kolleger til hendes faglighed, fremhæver de da også hendes grundige håndværk indenfor konventionel røntgen. Men særligt én anden karakteristika går også igen i deres beskrivelser af Mette Johansen: Hendes håndtering af de studerende. 

I 18 år fungerede Mette Johansen som klinisk vejleder, inden hun i august i år byttede den rolle ud som mentor for nye medarbejdere i afdelingens onboardingforløb. Men i dag tager hun sig stadig god tid til at hjælpe og støtte de studerende, der kommer gennem afdelingen. 

Blandt andet lærer hun dem, at radiografgerningen også handler om service overfor patienterne: 

”Vi kan alle have dårlige dage, og der kan være ting, der driller derhjemme, men det skal ikke gå ud over patienten. Det er en del af at være radiograf, at når vi går ind til patienten, så har vi vores professionelle facade på, så vi kan yde vores bedste, og give dem en god oplevelse”

For de studerende kan det være frustrerende at positionere patienter til konventionel røntgen, fordi de jo, som de rigtigt indvender, ikke kan se knoglerne. I de situationer forsøger Mette Johansen derfor at lære dem at bruge deres røntgensyn. 

”Forestil dig, hvor knoglerne er i kroppen, og hvordan vinklerne ændrer sig, når du vender og drejer dem, fortæller jeg dem. Jeg viser det også på mig selv, eller jeg henter et skelet, så de kan se det og træne røntgensynet. Jeg fortæller gerne de samme ting 100 gange. Det vigtigste er, at man får det på plads. Og jeg er heller ikke bleg for at sige, hvis der er et spørgsmål jeg ikke kender svaret på. Så finder vi ud af det sammen, og så bliver vi begge klogere” fortæller Mette Johansen. 

Som klinisk vejleder har hun især fundet mening i at hjælpe de studerende, der kæmper fagligt eller personligt. Faktisk ser hun en ære i at kunne være der for dem i de dele, der er svære. At tage sig tiden til at hjælpe dem til at tro på sig selv, at de er gode nok, og at de kan lykkes. Derfor fyldes hun også af en sejrsfølelse, når netop de studerende går videre i forløbet med fornyet håb og faglig gejst. 

”Jeg tror helt sikkert, at det har noget at gøre med, at jeg selv til tider havde det svært under min uddannelse, men at jeg i dag er så glad for, at jeg holdt ved. Det vil jeg rigtig gerne hjælpe dem til også. Mange af de studerende bøvler med den samme slags perfektionisme, som kan stresse og presse dem. Jeg prøver at lære dem, at desto mere man stresser, desto mindre lærer man.”

Da Mette Johansen blev kåret til årets faglige forbillede 2022 på Radiografiens Dag den 8. november, havde hun faktisk ferie. Derfor ringede Radiograf Rådets formand, Charlotte Graungaard Falkvard, til hende fra røntgenafdelingens frokoststue på Næstved Sygehus. Og det var en noget paf Mette Johansen, der tog telefonen. 

”Det kom virkelig som en overraskelse. Jeg vidste slet ikke, at jeg var blevet indstillet. Jeg er vildt beæret og megastolt”.

---

No posts were found.