Alle offentligt ansatte i Danmark skal have nye overenskomster i 2024.
Radiograf Rådet forhandler løn- og ansættelsesvilkår på dine vegne.
Her kan du finde nyheder og forklaringer af proces og begreber under OK24.

OK24 Radiograf Rådet logo

Medlemsmøder om OK24 i regionerne

Radiograf Rådet inviterer medlemmer i regionerne til orienteringsmøder om OK24.

På møderne vil formand i Radiograf Rådet Christian Gøttsch Hansen sammen med forhandlingskonsulent Shady Khalil præsentere resultaterne af forhandlingerne, og deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål.

Der afholdes to møder for basisradiografer og et for ledermedlemmer.

Klik her for komme til møder for basisradiografer

Klik her for at komme til mødet for ledermedlemmer

Tidslinje

  • Juni-juli 2023: Kravindsamling
  • 22. september 2023: Forhandlingsfællesskabets OK24-konference
  • 28. september 2023: Frist for krav til Sundhedskartellet
  • 27. oktober 2023: Sundhedskartellets 1. behandling af krav
  • 7. november 2023: Sundhedskartellets 2. behandling af krav
  • 10. november 2023: Frist for indsendelse af krav til Forhandlingsfællesskabet
  • 13. november 2023: Sundhedskartellets OK24 TR-træf
  • 16. november 2023: Sundhedskartellets 3. behandling af krav
  • 29. november 2023: Sundhedskartellets 4. behandling af krav
  • 7. december 2023: Sundhedskartellets 5. behandling af krav – udtagelse af specielle krav
  • 15. december 2023: Forhandlingsfællesskabets repræsentantskabsmøde, endelig godkendelse af generelle krav. Efterfølgende kravudveksling med arbejdsgiver
  • 16. december 2023 – marts 2024: Forhandlinger med Kommunernes Landsforening og Regionernes Løn- og Takstnævn
  • Marts 2024: Sundhedskartellets TR-stormøde
  • Marts/april 2024: Urafstemning

OK-nyheder

OK-ordbog

Hvad er kattelemme, krav og konflikt?
Bliv klogere på alle begreberne, du ofte hører i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

OK-ordbog
Arbejdsmarkedets parter

Arbejdsgiver og lønmodtager er tilsammen arbejdsmarkedets parter. Lønmodtagersiden er repræsenteret ved det faglige organisationer, mens arbejdsgiversiden er repræsenteret ved f.eks. KL og RLTN.

Forligsinstitutionen og Forligsmanden

Forligsinstitutionen er den mægler, der forsøger at komme med et mæglingsforslag i en overenskomstforhandling, hvor parterne ikke kan blive enige. Forligsmanden er den professionelle mægler og den øverste mæglingsrepræsentant på vegne af Forligsinstitutionen.

Fredspligt

Fredspligten betyder, at det ikke er lovligt at strejke i en overenskomstperiode. Lovlig strejke kan kun ske under en overenskomstforhandling, og kun hvis det er varslet. Der kan med andre ord ikke strejkes over noget, der er fastsat i en overenskomst.

Hovedaftale

Hovedaftalen er en stationær del af den danske model. Aftalen specificerer blandt andet ledelsesretten og den kollektive ret til at strejke.

Kattelem

En kattelem er en planlagt og aftalt mulighed for at trække sig ud af en aftale. Der skal være uomgængelige grunde til at gøre brug af en kattelem. Der er kattelemme i mange forskellige lovsammenhænge såvel som i overenskomstforhandlinger.

Kravindsamling

Forud for en overenskomstforhandling foregår processen, hvor medlemmernes krav til en kommende overenskomst indsamles. Kravene kan gå på både løn og vilkår. Kravprocessen er et middel til at undersøge, kvalificere og dokumentere forhandlingsprocessen.

Lokalløn

Lokalløn er løn, der er forhandlet decentralt. Det foregår altså på afdelingsniveau. Det er en del af en given overenskomstaftale, hvor mange midler der skal sendes ud til lokal løndannelse.

Overenskomst

I Danmark er der ingen lov for mindsteløn. En overenskomst er en kollektiv aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager om løn, arbejdstid og andre vigtige arbejdsforhold. Din fagforening forhandler overenskomsten på dine vegne.

I Danmark er 4 ud af 5 lønmodtagere dækket af en overenskomst.

Overenskomstforhandling

En overenskomst indgås for en fastsat periode, oftest mellem to og fire år. Efter perioden skal der forhandles en ny overenskomst.

Under en overenskomstforhandling genforhandler man altså ikke den gamle overenskomst. I stedet starter forhandlingerne helt forfra om en ny overenskomst, og løn, arbejdstid og andre arbejdsforhold er igen til forhandling.

Offentlige og private overenskomster forhandles hver for sig.

I en overenskomstforhandling deltager arbejdsmarkedets parter – altså arbejdsgiver og arbejdstager. Som arbejdstager forhandler din fagforening på dine vegne.

Reguleringsordning

Reguleringsordningen er en mekanisme, der skal regulere og afbalancere forholdet mellem lønudviklingen på det private og det offentlige område. Ordningen har til formål at både sikre, at forskellen på lønudviklingen på de to områder ikke bliver for stor. 80% af forskellen reguleres.

Strejke og lockout

Strejke og lockout er arbejdsmarkedets såkaldte “lovlige kampskridt”. Hvis der ikke kan opnås enighed i forbindelse med en overenskomstforhandling, kan arbejdstager vælge at strejke, og arbejdsgiver kan vælge at lockoute.

Begge dele er omfattet af hovedaftalen og er underlagt specifikke regelsæt.

Trepartsforhandlinger

Ved trepartsforhandlinger mødes fagbevægelsen, regeringen og arbejdsgiverne for at drøfte udfordringer og mulige løsninger på arbejdsmarkedet.

Trepartsforhandlingerne er en del af den danske model, men foregår separat fra overenskomstforhandlingerne. Trepartsforhandlingernes resultater kan indvirke på overenskomstforhandlingerne.

Urafstemning

Når arbejdsmarkedets parter er blevet enige om en aftale i forbindelse med en overenskomstforhandling, lægges aftalen ud til afstemning blandt arbejdstagerorganisationernes medlemmer. Det er altså en demokratisk proces, hvor medlemmer kan stemme “ja” eller “nej” til en aftale.

Radiograf med dosimeter

OK-aktører

Både hovedorganisationer og samarbejdspartnere er en del af radiografernes OK-forhandlinger og omtales ofte i forkortelser – FH, SHK, DSR. Under OK24 er Radiograf Rådet i tæt dialog med de øvrige OK-aktører.