OK24 er stemt hjem – Rekordmange radiografer stemmer ja
Hele 85 procent af de radiografer, der har stemt ved urafstemningen, har stemt JA til overenskomstaftalerne. Den største tilslutning til en overenskomst i Radiograf Rådets historie, udtaler Radiograf Rådets formand Christian Gøttsch Hansen. Læs om det samlede udfald af OK24, og hvad der sker herfra
Overenskomstaftalerne 2024 er stemt igennem. Det står klart, efter Forhandlingsfællesskabet mandag eftermiddag offentliggjorde de samlede resultater af urafstemningen.
Udfaldet er kulminationen på mange måneders intensivt forhandlingsarbejde, og Radiograf Rådets formandskab er glad for resultatet, ikke mindst for den rekordhøje stemmedeltagelse blandt radiografer.
“Det i sig selv er en stor sejr,” fortæller Radiograf Rådets formand Christian Gøttsch Hansen.
Sådan stemte medlemmerne
Ved urafstemningen har 87,2 procent på tværs af alle faggrupper stemt JA til overenskomstaftalen på det regionale område, imens 92 procent i alt har stemt JA til aftalen på det statslige område.
Blandt radiografer i region og stat har i alt 1.083 stemt for og 193 stemt imod.
Dermed har hele 85 procent af de stemmende radiografer på tværs af region og stat vurderet, at de pågældende aftaler er en god aftale.
Som noget ekstraordinært for dette års overenskomstforhandlinger er organisationernes resultater sammenkædet. Det betyder, at alle stemmer på tværs af faggrupper tælles sammen og afgør det endelige udfald for overenskomstaftalerne. Derfor kunne enkelte fagforbund være kommet i den situation, at deres medlemmers samlede NEJ blev samlet op af et fælles JA blandt de øvrige forbund. Tallene taler dog sit tydelige sprog, og ikke én eneste medlemsorganisation har fået et samlet NEJ fra deres medlemmer ved urafstemningen.
Historisk høj tilslutning blandt radiografer
Ud af 1.946 stemmeberettigede radiografer har 1.250 afgivet sin stemme. Det svarer til, at over 64 procent af radiograferne har taget aktivt stilling til de overenskomster, der sætter retningen for deres løn- og ansættelsesvilkår de næste to år.
Radiograf Rådet er glad for resultatet og for den store stemmedeltagelse blandt medlemmerne:
”Som fagforening er vi meget stolte af at kunne fejre ikke blot den største stemmedeltagelse nogensinde, men også den største tilslutning til en overenskomstaftale i Radiograf Rådets historie,” fortæller formand Christian Gøttsch Hansen med henvisning til de 85 procent af medlemmerne, der stemte JA ved urafstemningen. ”Det overbevisende JA fra medlemsorganisationernes medlemmer tyder på, at vi i Forhandlingsfællesskabet har lykkedes at forhandle en aftale på plads, som vores offentligt ansatte kan se sig selv i,” fortæller formanden.
Fuldt fortjente lønstigninger
Formanden fremhæver de betydelige lønstigninger som det vigtigste resultat i den nye overenskomst på det regionale område:
”Helt fra begyndelsen i kravindsamlingen stod det klart, at noget af det vigtigste for vores medlemmer var lønnen. Jeg er stolt af, at vi i Forhandlingsfællesskabet, og ikke mindst i Sundhedskartellet, har stået sammen og forhandlet et resultat hjem, som vores offentligt ansatte kan mærke i kroner og ører de næste to år,” tilføjer Christian Gøttsch Hansen.
Ikke mindst glæder han sig på alle de sundhedsfagliges vegne:
”Med den nye aftale kan vi se frem til lønvilkår, der i højere grad afspejler det store og samfundskritiske stykke arbejde, vores sundhedsprofessioner udfører på sygehusene hver dag,” fortæller formanden. ”De højere beløb, som landets radiografer snart kan se på deres lønsedler, er fuldt fortjente.”
Selvom urafstemningen er slut og overenskomsten for de næste to år på plads, stopper arbejdet ikke her, pointerer Christian Gøttsch Hansen: ”Vores arbejde med at sikre radiografer de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår fortsætter. Midlerne fra treparten har skabt nogle uundgåelige forskelle mellem forskellige faggrupper – vi vil gøre, hvad vi kan for at udligne den forskel,” fortæller Radiograf Rådets formand om det forestående arbejde frem mod 2026, hvor næste overenskomst skal forhandles.
Hvad sker der nu?
Formelt gælder de nye overenskomstaftaler per 1. april 2024 og indtil 31. marts 2026. De elementer i aftalerne, der træder i kraft per 1. april, udmøntes med tilbagevirkende kraft. Det betyder også, at hvis arbejdsgiver ikke når at udbetale lønstigningerne med april-lønnen, efterreguleres stigningerne med den efterfølgende lønudbetaling.
For mere information om overenskomstens indhold og de konkrete forbedringer for radiografer opfordrer Radiograf Rådet til, at man orienterer sig herunder i vores OK24-nyheder.
Tidslinje
- Juni-juli 2023: Kravindsamling
- 22. september 2023: Forhandlingsfællesskabets OK24-konference
- 28. september 2023: Frist for krav til Sundhedskartellet
- 27. oktober 2023: Sundhedskartellets 1. behandling af krav
- 7. november 2023: Sundhedskartellets 2. behandling af krav
- 10. november 2023: Frist for indsendelse af krav til Forhandlingsfællesskabet
- 13. november 2023: Sundhedskartellets OK24 TR-træf
- 16. november 2023: Sundhedskartellets 3. behandling af krav
- 29. november 2023: Sundhedskartellets 4. behandling af krav
- 7. december 2023: Sundhedskartellets 5. behandling af krav – udtagelse af specielle krav
- 15. december 2023: Forhandlingsfællesskabets repræsentantskabsmøde, endelig godkendelse af generelle krav. Efterfølgende kravudveksling med arbejdsgiver
- 16. december 2023 – marts 2024: Forhandlinger med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN)
- 20. februar 2024: Forhandlingsfællesskabet indgår aftale med Danske Regioner om det generelle forlig
- 26. februar 2024: Sundhedskartellet indgår aftale med Danske Regioner om det særlige forlig
- 2. april: Urafstemning om overenskomstaftalen 2024 går i gang
- 12. april: Klokken 20.00 er frist for at afgive sin stemme ved urafstemningen
- 15. april: Resultatet af urafstemningen tværs af fagorganisationer offentliggøres
OK-ordbog
Hvad er kattelemme, krav og konflikt?
Bliv klogere på alle begreberne, du ofte hører i forbindelse med overenskomstforhandlinger.
OK-ordbog
Arbejdsmarkedets parter
Arbejdsgiver og lønmodtager er tilsammen arbejdsmarkedets parter. Lønmodtagersiden er repræsenteret ved det faglige organisationer, mens arbejdsgiversiden er repræsenteret ved f.eks. KL og RLTN.
Forligsinstitutionen og Forligsmanden
Forligsinstitutionen er den mægler, der forsøger at komme med et mæglingsforslag i en overenskomstforhandling, hvor parterne ikke kan blive enige. Forligsmanden er den professionelle mægler og den øverste mæglingsrepræsentant på vegne af Forligsinstitutionen.
Fredspligt
Fredspligten betyder, at det ikke er lovligt at strejke i en overenskomstperiode. Lovlig strejke kan kun ske under en overenskomstforhandling, og kun hvis det er varslet. Der kan med andre ord ikke strejkes over noget, der er fastsat i en overenskomst.
Hovedaftale
Hovedaftalen er en stationær del af den danske model. Aftalen specificerer blandt andet ledelsesretten og den kollektive ret til at strejke.
Kattelem
En kattelem er en planlagt og aftalt mulighed for at trække sig ud af en aftale. Der skal være uomgængelige grunde til at gøre brug af en kattelem. Der er kattelemme i mange forskellige lovsammenhænge såvel som i overenskomstforhandlinger.
Kravindsamling
Forud for en overenskomstforhandling foregår processen, hvor medlemmernes krav til en kommende overenskomst indsamles. Kravene kan gå på både løn og vilkår. Kravprocessen er et middel til at undersøge, kvalificere og dokumentere forhandlingsprocessen.
Lokalløn
Lokalløn er løn, der er forhandlet decentralt. Det foregår altså på afdelingsniveau. Det er en del af en given overenskomstaftale, hvor mange midler der skal sendes ud til lokal løndannelse.
Overenskomst
I Danmark er der ingen lov for mindsteløn. En overenskomst er en kollektiv aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager om løn, arbejdstid og andre vigtige arbejdsforhold. Din fagforening forhandler overenskomsten på dine vegne.
I Danmark er 4 ud af 5 lønmodtagere dækket af en overenskomst.
Overenskomstforhandling
En overenskomst indgås for en fastsat periode, oftest mellem to og fire år. Efter perioden skal der forhandles en ny overenskomst.
Under en overenskomstforhandling genforhandler man altså ikke den gamle overenskomst. I stedet starter forhandlingerne helt forfra om en ny overenskomst, og løn, arbejdstid og andre arbejdsforhold er igen til forhandling.
Offentlige og private overenskomster forhandles hver for sig.
I en overenskomstforhandling deltager arbejdsmarkedets parter – altså arbejdsgiver og arbejdstager. Som arbejdstager forhandler din fagforening på dine vegne.
Reguleringsordning
Reguleringsordningen er en mekanisme, der skal regulere og afbalancere forholdet mellem lønudviklingen på det private og det offentlige område. Ordningen har til formål at både sikre, at forskellen på lønudviklingen på de to områder ikke bliver for stor. 80% af forskellen reguleres.
Strejke og lockout
Strejke og lockout er arbejdsmarkedets såkaldte “lovlige kampskridt”. Hvis der ikke kan opnås enighed i forbindelse med en overenskomstforhandling, kan arbejdstager vælge at strejke, og arbejdsgiver kan vælge at lockoute.
Begge dele er omfattet af hovedaftalen og er underlagt specifikke regelsæt.
Trepartsforhandlinger
Ved trepartsforhandlinger mødes fagbevægelsen, regeringen og arbejdsgiverne for at drøfte udfordringer og mulige løsninger på arbejdsmarkedet.
Trepartsforhandlingerne er en del af den danske model, men foregår separat fra overenskomstforhandlingerne. Trepartsforhandlingernes resultater kan indvirke på overenskomstforhandlingerne.
Urafstemning
Når arbejdsmarkedets parter er blevet enige om en aftale i forbindelse med en overenskomstforhandling, lægges aftalen ud til afstemning blandt arbejdstagerorganisationernes medlemmer. Det er altså en demokratisk proces, hvor medlemmer kan stemme “ja” eller “nej” til en aftale.
OK-aktører
Både hovedorganisationer og samarbejdspartnere er en del af radiografernes OK-forhandlinger og omtales ofte i forkortelser – FH, SHK, DSR. Under OK24 er Radiograf Rådet i tæt dialog med de øvrige OK-aktører.