Valg og kongres 2023

Jeg stiller op som formand for Radiograf Rådet

Christian Gøttsch Hansen, formandskandidat

Hvorfor skal du stemme på mig? Det skal du, fordi jeg har erfaringen, der sikrer, at vi kommer i mål i en usikker tid med mangel på radiografer, øget arbejdspres og en teknologisk udvikling, der stiller krav om at følge med samt store organisatoriske forandringer, der har indflydelse på radiografers hverdag.

Min erfaring og ballast er mange års undervisning indenfor radiografiens kerneområder, tværfagligt arbejde, men også centralt i Sundhedskartellet, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og diverse følgegrupper i styrelser.

Jeg er enig i, at radiografer og Radiograf Rådet skal være mere synlige hos beslutningstagerne og sundhedspolitikkerne. Med min erfaring vil radiografer stå stærkt som aktører i fremtidens sundhedsvæsen og en kompleks sundhedspolitisk dagsorden.

Jeg vil med mit netværk søge max indflydelse ved OK24. Jeg vil gennem mit engagement i Sundhedskartellets forhandlingsudvalg og de kommende trepartsforhandlinger bruge mit solide netværk og plads i FH’s hovedbestyrelse til, at vi som radiografer bliver ordentligt værd(i)sat, når midlerne skal fordeles.

Som næstformand har jeg været med til at kæmpe for at sikre ordentlige forhold for Radiograf Rådets medlemmer over hele landet. Jeg vil fortsat søge indflydelse og understøtte gode arbejdsfællesskaber og et sundt arbejdsmiljø.

Jeg vil med min ihærdighed, stædighed og vedholdenhed være med til at finde løsninger sammen med radiografer over hele landet og være med til, at vi spiller en central rolle i sundhedsvæsenet i et job, man skal kunne holde til hele arbejdslivet.

Som formand er det mit ønske for fremtiden, at jeg sammen med HB og en kommende ny næstformand sætter mig i spidsen for en demokratisk organisation, hvor der er rum og plads til debat og dialog på et oplyst grundlag.

Radiograf Rådet skal ikke være for de få, MEN være et reelt tilbud for alle medlemmer. Med mig som formand vil der være gennemskinnelighed, ordentlighed og respekt for det enkelte medlem.

Vi ses derude!


Christian Gøttsch Hansen

Uddannet fra Radiografskolen i Odense, 1994

Bor i 5471 Søndersø

Arbejder i Radiograf Rådet (orlov fra UCL) som konstitueret formand

Specialfunktioner:
Ansvarlig for følgende områder: uddannelse, arbejdsmiljø og de radiografstuderende i Danmark (RSD).

Nuværende og tidligere tillidshverv i Radiograf Rådet:
Konstitueret formand, 2023-
Næstformand, 2007-2023
Hovedbestyrelsesmedlem, 1998-
TR for underviserne på radiografuddannelsen, 2000-2017
TR for bioanalytikerunderviserne, 2011-2017
Medlem af hovedsamarbejdsudvalget på UCL, 2010-2017
Sikkerhedsrepræsentant for radiografuddannelsen i Odense, 2001-2003
Regionsformand i Region Syddanmark, 2005-2007
Kredsbestyrelsesmedlem i kreds Fyn, 1998-2005
Elevrepræsentant for Odenseskolen, 1991-1994

Anden relevant uddannelse:
Diplom i ledelse
Mastermodul, analog/digital perception og sundhedsjura, SDU
Metodefag, SDU og KU

Erhvervserfaring:
6 år som Radiograf/klinisk underviser O.U.H 17 år som underviser på radiografudd. Vejleder/eksaminator i uddannelsen Medl. af Censorkorpset

Hobbyer og fritidsinteresser:
Jeg har en kone, 5 voksne børn, 7 børnebørn og en hund.

Kandidaterne i alfabetisk rækkefølge efter efternavn

Mød kandidaterne