RTT’ere fra Aalborg, Aarhus, DCPT, Herning, Vejle, Odense, Næstved, Herlev og Rigshospitalet var torsdag samlet i Mødecenter Odense til den årlige landskonference.

Dagen bød på et alsidigt program med projekter, erfaringer og nye ideer, der alle havde til fælles at styrke både faglighed og samarbejde på tværs af landets stråleterapiklinikker.

Konferencen skabte igen i år rammen for inspirerende oplæg, gode diskussioner og værdifuld videndeling – og et tydeligt billede af RTT’ernes stærke engagement i at udvikle specialet.

Fokus på tekniske fremskridt

Et af hovedsporene på konferencen var de tekniske fremskridt inden for stråleterapien.

Anja Dam Justesen fra Aalborg Universitetshospital præsenterede erfaringer med implementering af en ny scanneropgradering. Med udgangspunkt i Siemens’ teknologi fortalte hun blandt andet om Clinical Use Test (CUT) og afprøvningen af et 3D-kamera til stråleterapi. Kameraet fungerer som kollisionsindikator, så personalet kan se, om patienten ligger korrekt og undgår at køre ind i scanneren.

Også optimering af workflowet fyldte – blandt andet gennem paperless processer, grid overlay og en gennemgang af hele ARIA-processen fra start til slut. Her pegede hun både på udfordringer, fordele og mulige optimeringer i arbejdsrutinerne.

Lars Johnsen fra Odense Universitetshospital satte fokus på dosisplanlægning og de muligheder, der ligger i at ændre kV fra standardniveauet på 120 kV til enten lavere eller højere værdier afhængigt af patientens størrelse. Han rejste også spørgsmålet om, hvorvidt ændringer i praksis opdages af radiologerne, og hvordan kvalitetssikring bedst håndteres.

En anden central diskussion vedrørende de teknologiske fremskridt handlede om kunstig intelligens og dens plads i stråleterapien. Rundt ved bordene blev der debatteret, hvordan AI bedst kvalitetssikres, og om man kan stole på systemerne.

Flere deltagere udtrykte stor tilfredshed med AI som støtte i workflowet – især når det ledsages af menneskelig dobbelttjek. Andre pegede på en skepsis over for de kommercielle løsninger, mens der var mere tiltro til egneudviklede modeller, der kan tilpasses lokalt.

Arbejdsgange, udstyr og kompetenceudvikling

Flere oplæg tog fat i, hvordan både patientoplevelser og kliniske rutiner kan forbedres gennem evaluering og erfaringsudveksling.

Trine Nielsen fra Vejle præsenterede et projekt om gating med surface scan for patienter med brystkræft i forbindelse med CT-scanning. Både patienter og radiografer blev bedt om at udfylde spørgeskemaer, og i alt blev der indsamlet 36 besvarelser.

Patienterne vurderede blandt andet, hvor let det var at holde vejret i de påkrævede 20 sekunder, mens radiograferne blev spurgt til den tid, de brugte på instruktion og om der var forskel i forhold til patientens alder. Resultaterne viste, at radiograferne vurderede patienternes forståelse og evne til at gennemføre gating 11,1 procent lavere end patienternes egen vurdering. Samtidig svarede 22,2 procent af patienterne, at de ønskede mere forberedelse – herunder foreslog en patient en informationsfilm om gating.

Konklusionen var dog klar: Patienterne følte sig velinformerede og trygge, og radiograferne delte generelt denne vurdering. En tilsvarende undersøgelse planlægges nu i selve strålebehandlingsforløbet.

Også de pårørendes perspektiv kom i fokus. Line Dzieglel og Dorthe Sørensen fra Rigshospitalet fortalte om et tilbud med sorgrådgivning i stråleterapien. Gennem korte samtaler på 10-15 minutter støttes og rådgives pårørende i at håndtere den tilstand, de kaldte ventesorg. Oplægget pegede på behovet for at systematisere denne indsats, så sundhedspersonale i højere grad kan bruge deres kliniske viden til at opsnappe og støtte pårørende, som kunne have brug for en hånd på skulderen.

Et tredje oplæg satte fokus på anvendelsen af bolusmaterialer i stråleterapien. Stine Kristensen og Ida Bidstrup fra Sygehus Lillebælt fremlagde erfaringer med blandt andet voks, gaze og tape. Der blev peget på fordele, ulemper og konkrete udfordringer i hverdagen – eksempelvis hvordan man håndterer sjældne tilfælde som behandling af et øre. Konklusionen var, at der mangler fælles instrukser for brugen af bolus, så især nye kolleger og studerende lettere kan komme ind i arbejdsgangene.

Spændvidde, samarbejde og stærkt engagement

Årets landskonference viste tydeligt spændvidden i RTT’ernes arbejde – fra avancerede teknologiske løsninger som AI og scanneropgraderinger til den nære omsorg for patienter og pårørende gennem sorgstøtte og psykosociale indsatser. Dagen blev et bevis på, hvordan RTT’er favner både højtspecialiseret teknik og den menneskelige dimension i stråleterapien.

Samtidig understøttede konferencen det vigtige netværk og samarbejde på tværs af landets klinikker, hvor erfaringsudveksling og faglig udvikling gik hånd i hånd.

Radiograf Rådet støttede økonomisk arrangementet, men det var de deltagende RTT’eres dedikation og engagement i at videreudvikle specialet, der skabte dagen – ikke kun for fagets skyld, men i høj grad også til gavn for patienterne.

---