20. april 2026
OK26 for statens radiografer: Aftalen er på plads
Lønstigninger, fritvalg og nye rammer for fleksibilitet er blot nogle af elementerne i den nye aftale. Her er, hvad den betyder – og hvad du skal stemme om.
En ny overenskomstaftale for statsansatte radiografer er nu klar efter afsluttede forhandlinger på både det generelle og det specielle område. Aftalen indebærer blandt andet lønstigninger, en ny fritvalgsordning og bedre muligheder for fleksibilitet i arbejdslivet.
Vejledende urafstemning
Forløbet forklaret
- Radiograf Rådet har udsendt link til de statsansatte radiografer, som skal stemme ved den “vejledende urafstemning” om overenskomstaftalen.
- Når afstemningen er slut, præsenterer formand Christian Gøttsch Hansen resultatet til et hovedbestyrelsesmøde i DSR – som forhandler på vegne af Radiograf Rådet – hvor han anbefaler et ja eller nej til aftalen ud fra resultatet.
- Hvorvidt aftalen stemmes igennem, afgøres med et simpelt flertal til mødet.
- Beslutningen meddeles derefter til det statslige forhandlingsfællesskab CO10, som da beslutter, om det statslig forlig kan godkendes. Beslutningen træffes af CO10’s bestyrelse ved simpelt flertal.
Den samlede økonomiske ramme er på 8,7 procent, hvoraf 6,37 procent udmøntes som generelle lønstigninger over de kommende tre år. Hertil kommer en række konkrete forbedringer målrettet de enkelte faggrupper.
Samtidig er der taget et stort skridt til at sikre bedre vilkår for deltidsansatte efter afgørelsen om overtidsbetaling. Aftalen er nu sendt til afstemning blandt medlemmerne i staten, som kan stemme om overenskomsten frem til 28. april kl. 23:59.
Det generelle forlig – kort fortalt
Den nye overenskomstaftale for statsansatte radiografer har en samlet økonomisk ramme på 8,7 procent samt 6,37 procent lønstigning frem mod 2029. Aftalen sikrer med andre ord en reallønsfremgang, samtidig med at den styrker købekraften blandt de statsansatte radiografer.
Aftalen kommer til at gælde for radiografer, der arbejder som undervisere på professionshøjskoler, statsansatte forskere m.fl. og indbefatter – udover lønstigninger – også en ny fritvalgskonto, hvor arbejdsgiver indbetaler en procentsats af lønnen, som medarbejderen så kan vælge at bruge på enten frihed, pension eller ekstra løn.
Derudover indføres også fravær ved barnets 3. sygedag samt ved hjemkald, hvis barnet bliver syg i løbet af dagen (også kaldt barnets 0. sygedag).
Du kan læse mere om det generelle forlig her.
Det specielle forlig
Mens der blev lavet en aftale på det generelle område i årets første kvartal, blev forhandlingerne på det specielle område sat i bero grundet folketingsvalget.
Forhandlingerne på begge områder er nu færdige og rummer en række forbedringer for de statsligt ansatte radiografer.
Nedenfor kan du se, hvad de specielle forhandlinger får af betydning for de enkelte faggrupper.
Undervisere på professionshøjskoler
Undervisere på professionshøjskolerne kan se frem til en månedlig lønstigning på 300 kroner plus 55 kroner ekstra i månedlig pensionsindbetaling. Derudover gives der 34.976 kroner årligt til lektorer i forfremmelsesprogram til docent, og det vil desuden fremover være muligt for lektorer på den gamle ordning at indgive lektoranmodning på den nyere ordning fra 2013.
Den fulde aftale:
Resultat af forhandlingerne om fornyelse af organisationsaftale for undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler (LC/CO1O’s forhandlingsområde) pr. 1. april 2026, jf. pkt. 29 i CFU-forliget.
Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Centralorganisationen af 2010 og Lærernes Centralorganisation er enige om, at organisationsaftale af 11. juni 2025 for undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler (LC/CO1O’s forhandlingsområde) fornys pr. 1. april 2026 på følgende vilkår:
- Forhøjelse af basislønnen
- Parterne er enige om, at basisløntrin 1-8, jf. § 3, forhøjes til følgende beløb:
- Basisløntrin 1 254.000 kr.
- Basisløntrin 2 288.121 kr.
- Basisløntrin 3 288.121 kr.
- Basisløntrin 4 310.298 kr.
- Basisløntrin 5 330.524 kr.
- Basisløntrin 6 334.714 kr.
- Basisløntrin 7 344.142 kr.
- Basisløntrin 8 354.759 kr.
- Parterne er enige om, at basisløntrin 1-8, jf. § 3, forhøjes til følgende beløb:
- Tillæg til lektorer i forfremmelsesprogram til docent
- Parterne er desuden kommet til enighed om, at lektorer (der er omfattet af forfremmelsesprogram til docent i henhold til den enhver tid gældende stillingsstruktur for området (for nuværende BEK nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- ogJournalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner)) ydes et tillæg på 28.000 kr. årligt (31. marts 2012 niveau). På den baggrund er parterne blevet enige om at tilføje følgende som nyt stk. 6 til organisationsaftalens § 3. Basisløn og tillæg for forskerstuderende, adjunkter og lektorer:
- “Til lektorer omfattet af forfremmelsesprogram til docent ydes, ud over tillægget til lektorer et pensionsgivende tillæg på 28.000 kr. årligt (31. marts 2012 niveau).”
- Parterne er desuden kommet til enighed om, at lektorer (der er omfattet af forfremmelsesprogram til docent i henhold til den enhver tid gældende stillingsstruktur for området (for nuværende BEK nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- ogJournalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner)) ydes et tillæg på 28.000 kr. årligt (31. marts 2012 niveau). På den baggrund er parterne blevet enige om at tilføje følgende som nyt stk. 6 til organisationsaftalens § 3. Basisløn og tillæg for forskerstuderende, adjunkter og lektorer:
- Fravær grundet barsels- og adoptionsorlov for adjunkter på professionshøjskoler og erhvervsakademier
- Parterne er kommet til enighed om at skrive barselsvilkår for adjunkter på professionshøjskoler og erhvervsakademier i organisationsaftalen. Der tilføjes følgende til § 11 til organisationsaftalen:
- “Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov forlænges adjunktansættelsesperioden efter ansøgning fra medarbejderen svarende til fraværsperiodens længde. Adjunktperioden kan højst forlænges med det antal uger, som den ansatte har ret til fravær under barsels- eller adoptionsorlov. Adjunktperioden kan efter ansøgning endvidere forlænges ved længerevarende sygdom.”
- Parterne er kommet til enighed om at skrive barselsvilkår for adjunkter på professionshøjskoler og erhvervsakademier i organisationsaftalen. Der tilføjes følgende til § 11 til organisationsaftalen:
- Projekt om kombinationsbeskæftigelse
- Parterne er dertil blevet enige om i perioden at afdække muligheden for at indgå en rammeaftale om kombinationsansættelser med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner for ansatte omfattet af organisationsaftalen.
- Lektortillæg
- Parterne er enige om, at lektorer, som er positivt bedømt eller har fået merit efter bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2003 om lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser, ydes lektortillægget i organisationsaftalens § 3, stk. 5, hvis disse lektorer bliver positivt bedømt efter bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner.
- Det er en forudsætning for forhandlingsresultatet, at Uddannelses- og Forskningsministeriet muliggør, at disse lektorer kan blive positivt bedømt efter bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025. Det er samtidig en forudsætning, at den enkelte lektor ikke opnår en forhøjelse af den samlede løn ved tildeling af lektortillæg i henhold til organisationsaftalens § 3, stk. 5.
- Parterne er derfor enige om, at der skal ske fuld modregning i kvalifikationstillæg for differencen mellem lektorens hidtidige lektortillæg og lektortillægget efter organisationsaftalens § 3, stk. 5.
- Udmøntning af midler
- De udgiftskrævende ændringer har virkning fra 1. april 2027.
- Forbehold for godkendelse
- Der tages forbehold for endelig godkendelse af forhandlingsresultatet mellem Finansministeren og centralorganisationerne af 11. februar 2026.
Forskere på universiteter
Forskere ansat på universiteter vil fremover være omfattet af overenskomsten, mens klinisk professorer og klinisk lektorer indføres i overenskomsten med et tilknyttet honorar.
Den fulde aftale:
Resultat af forhandling om fornyelse af organisationsaftale for kandidatuddannede radiografer og sygeplejersker med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteter pr. 1. april 2026, jf. pkt. 29 i CFU-forliget.
Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Centralorganisationen af 2010 og Dansk Sygcplejeråd er enige om, at organisationsaftale af 29. november 2024 for kandidatuddannede sygeplejersker og radiografer med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteter fornys pr. 1. april 2026 på følgende vilkår:
- Kliniske lektorer og professorer på universiteterne
- Parterne er nået til enighed om, at såfremt sygeplejersker og radiografer omfattes af bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, omfattes de af organisationsaftale for kandidatuddannede sygeplejersker og radiografer med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteter. Sygeplejersker og radiografer ydes et lønniveau svarende til de allerede ansatte kliniske lektorer og professorer. Parterne er enige om, at arbejdet kan påbegyndes snarest muligt efter, ændringerne i stillingsstrukturen vedtages.
- Basisløn og vilkår for professorer
- Parterne er blevet enige om at indsætte følgende bestemmelse om professorer:
- “En stilling som professor besættes normalt varigt, men kan også besættes tidsbegrænset, f.eks. ved ansættelse af gæsteprofessor eller i forbindelse med særlige projekter.
- Stk. 2. Til professorer ydes en løn svarende til lønnen i lønramme 37. Ved personlig omklassificering dog lønramme 38.
- Stk. 3. Professorer er ikke omfattet af§ 10 om merarbejde.
- Stk. 4. Bonus fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte. Bonus kan f.eks. ydes som:
- Honorering af særlig indsats
- Resultatløn
- Honorering af merarbejde
- Stk. 5. Aftaler om varige eller midlertidige tillæg indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge at lade sig bistå af sin faglige organisation.
- Stk. 6. Såfremt vedkommende ikke ønsker selv at forhandle varige og midlertidige tillæg med ledelsen, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af aftaler herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den forhandlingsberettigede organisation.”
- Parterne er blevet enige om at indsætte følgende bestemmelse om professorer:
- Udmøntning af midler
- De udgiftskrævende ændringer har virkning fra. 1. april 2027.
- Forbehold for godkendelse
- Der tages forbehold for endelig godkendelse af forhandlingsresultatet mellem Finansministeriet og centralorganisationerne af 11. februar 2026.
Radiografer i staten
For radiografer i staten – blandt andet ansat i statslige styrelser, Forsvaret m.m. – indebærer aftalen, at der kommer en lønstigning for løngruppe 3 på cirka 1.000 kroner om måneden samt 185 kroner ekstra i månedlig pensionsindbetaling.
Den fulde aftale:
Resultat af forhandlinger om fornyelse af organisationsaftale for Sygeplejersker i staten og aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten (overenskomstansatte, tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte) pr. 1. april, 2026 jf. pkt. 29 i CFU-forliget.
Finansmimstenet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Centralorganisationen af 2010 er enige om at forny organisationsaftalen for Sygeplejersker i staten og aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten (overenskomstansatte, tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte) per 1.april, 2026 på følgende vilkår:
- Basislønforhøjelse
- Parterne er enige om, at Iøngruppe 3, jf. § 3, stk. 4, forhøjes med virkning fra den 1. april 2027. Løngruppe 3 udgør herefter følgende: 431.668 kr.
- Udmøntning af midler
- Udgiftskrævende ændringer har virkning fra 1. april 2027.
- Forbehold for godkendelse
- Der tages forbehold for endelig godkendelse af forhandlingsresultatet mellem Finansministenet og centralorganisationerne af 11. februar 2026.
Reaktionsstyrkeradiografer i Forsvaret
Reaktionsstyrkeradiografer i Forsvaret, som hører under løngruppe 1, vil med aftalen få en lønstigning på cirka 1.400 kroner om måneden plus cirka 250 kroner ekstra i månedlig pensionsindbetaling.
Den fulde aftale:
Resultat af forhandlinger om fornyelse af overenskomst for sygeplejersker og radiografer med almindelig rådighedspligt og med rådighedspligt med henblik på tjeneste ved Forsvarets reaktionsstyrkeenheder pr. 1. april 2026
Forsvarsministeriet, Personelkommandoen og CO10 og Dansk Sygeplejeråd er enige om, at forny overenskomst mellem Personelkommandoen og CO10 og Dansk Sygeplejeråd for sygeplejersker og radiografer med almindelig rådighedspligt og med rådighedspligt med henblik på tjeneste ved Forsvarets reaktionsstyr· keenheder af 27. marts 2025 per 1. april 2026 på følgende vilkår:
- Løn
- Parterne har aftalt, at basislønnen i overenskomstens §3, stk. 1 (løngruppe 1, radiografer og sygeplejersker) forhøjes til 308.376 kr. i årligt grundbeløb (marts 2012-niveau) med virkning fra den 1. april 2027.
- Omkostning: 30.227 kr. i aktuelt niveau (november 2025-niveau).
- Udmøntning af midler
- Udgiftskrævende ændringer har virkning fra 1. april 2027.
- Forbehold for godkendelse
- Der tages forbehold for Finansministeriets endelige godkendelse af forhandlingsresultatet
EU-dommens påvirkning
Forhandlingerne – og dermed også aftalen – har været præget af den faglige voldgift om deltids- og overarbejde, som i januar fastslog, at deltidsansatte har krav på overtidsbetaling, når de arbejder ud over den ellers aftalte tid.
LÆS OGSÅ: Afgørelse i deltidsdommen: Overenskomster skal ændres efter EU-kritik
Dette er medtænkt i de nye overenskomstrammer for de statsligt ansatte radiografer, så deltidsansatte fremover aflønnes i overensstemmelse med afgørelsen – hvordan det helt konkret skal udmøntes i praksis, er endnu ikke fastlagt.
FAQ
Nedenfor finder du de hyppigste spørgsmål og svar vedrørende overenskomsten for de statsansatte radiografer. Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@radiograf.dk eller på tlf. 35374339.
Hvad er reallønsstigning
Lønnen stiger med 6,37 % i løbet af overenskomstperioden. Ifølge Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) forventes det at give en samlet reallønsfremgang på 1,97 %, når den anslåede inflation er indregnet.
Samtidig er der usikkerhed om den økonomiske udvikling, og det er endnu uklart, hvordan – eller om – den vil få betydning for inflationen.
Hvornår gælder seniordagene fra?
Fra 1. januar 2028 træder den nye fritvalgsordning i kraft, som giver ret til i alt fire årlige seniorfridage for medarbejdere, der er fyldt 62 år.
Hvorfor er min lønstigning kun på 6,37 procent, når den økonomiske ramme er 8,7 procent?
Den samlede økonomiske ramme skal dække flere forskellige elementer, herunder midler til lokalløn, bedre barselsvilkår, fritvalgsordningen samt øget mulighed for fravær ved barns sygdom.
Det betyder, at kun en del af rammen går direkte til generelle lønstigninger.
Derudover er 0,72 % afsat til organisationspuljen, hvor blandt andet Radiograf Rådets og DSR’s specifikke krav forhandles.
Hvad er fritvalgsordningen?
Der indføres en ny frivalgsordning 1. januar 2028. Den minder om ordninger på det private arbejdsmarked, idet den giver mulighed for selv at bestemme, hvordan en del af lønnen anvendes: Beløbet kan enten udbetales som løn, bruges til ekstra frihed eller indbetales til pension.
I Radiograf Rådet er der fokus på, at ordningen i praksis skal give medlemmerne et reelt valg, og derfor vil implementeringen af aftalen blive fulgt tæt.
Hvad ændres vedrørende barns sygedag?
I dag kan offentligt ansatte – efter aftale med arbejdsgiveren – holde fri på barnets første og anden sygedag.
Nu udvides ordningen, så den også omfatter barnets tredje sygedag samt den såkaldte 0. dag, hvor man som forælder bliver ringet hjem til sit syge barn.
Hvor meget af puljen går til betaling af deltidsansatte efter afgørelsen omkring EU-dommene?
Der er afsat 12 millioner kroner fra den samlede økonomiske ramme til at forbedre aftalerne om honorering af deltidsansattes merarbejde på det statslige område.
Vil du blive klogere på deltidsdommen, kan du finde mere information i vores FAQ om dommen samt i denne artikel.
Hvad indebærer den særlige fritvalgsdag – og hvem kan få den?
Midt-i-livet-dagen – teknisk betegnet som en særlig fritvalgsdag – bliver en del af den nye fritvalgsordning, der træder i kraft 1. januar 2028.
Medarbejdere i alderen 41 til 61 år kan vælge at bruge ordningen til en ekstra fridag om året.
Når man fylder 62 år, erstattes denne mulighed af seniordage. Med den nye fritvalgsordning får man to ekstra seniordage og dermed i alt fire seniordage årligt.
Hvornår får jeg min lønstigning?
Lønstigningerne sker ad flere omgange i overenskomstperioden og træder derfor ikke i kraft på én gang.
Lønstigningerne er fastsat således:
1. april 2026: Lønnen stiger med 1,29 % (1,73 % i generelle lønstigninger, 0,2 % fra en teknisk korrektion og -0,64 % fra reguleringsordningen.
1. august 2026: Lønnen stiger med 0,65 % i generelle lønstigningerapril 2027: Lønnen stiger med 1,88 % (1,83 % i generelle lønstigninger og skønnet 0,05 % fra reguleringsordningen).
1. april 2027: Lønnen stiger med 1,88 % (1,83 % i generelle lønstigninger og skønnet 0,05 % fra reguleringsordningen).
1. april 2028: Lønnen stiger med 2,55 % (2,59 % i generelle lønstigninger og skønnet -0,04 % fra reguleringsordningen).
Alle stigninger beregnes ud fra den samlede faste løn pr. 31. marts 2026.
Reguleringsordningen er en mekanisme, der skal sikre, at lønudviklingen for statsansatte følger udviklingen på det private arbejdsmarked. Hvis lønnen i staten er steget mere end i det private, vil reguleringsordningen slå negativt igennem.
Hvad indebærer de generelle og specielle overenskomst?
Forhandlingerne for staten, regionerne og kommunerne starter med den generelle overenskomst, som blandt andet fastlægger lønstigninger og midler til fx ferie og barsel – altså vilkår, der gælder for alle offentligt ansatte.
Herefter følger de specielle forhandlinger, som retter sig mod de enkelte faggrupper, herunder radiografer. Her kan der fx forhandles om målrettede lønforbedringer, pension eller arbejdstidsregler.
På grund af folketingsvalget i 2026 er de specielle forhandlinger dog udskudt.
Den endelige aftale er først på plads, når både de generelle og de specielle forhandlinger er afsluttet – og det er de nu.
