FAQ om EU-domme og deltidsansættelse

To nye EU-domme har fået stor betydning for deltidsansattes betaling for merarbejde – her finder du svar på de mest stillede spørgsmål.

FAQ – Deltidsdommen

Deltidsansatte og fuldtidsansatte skal have samme honorering for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid.

Det er konklusionen fra en faglig voldgiftssag om deltidsansattes merarbejde på hele det kommunale, regionale og statslige arbejdsmarked, der er blevet afgjort den 4. februar 2026.

Vi er i gang med at gennemgå, hvad den betyder for medlemmerne og vil løbende informere.

Længere nede finder du svar på de mest stillede spørgsmål.

Siden bliver løbende opdateret, når der er nyt.

Sidst opdateret den 2. november 2026.

Jeg nåede ikke at registrere mig – hvad gør jeg?

Det er i forbindelse med OK26 aftalt med KL og Danske Regioner, at medlemmer, der ikke nåede at registrere sig inden den 27. januar 2026. Denne mulighed blev forlænget til den d. 25. juni 2026. 

Hvis du ikke nående det inden da, er der desværre ikke mulighed for registrere dig. Du kan stadig have krav på efterbetaling, men hvis du ikke nåede at registrere dig inden fristen, er forældelsen af dit krav dog ikke blevet afbrudt, og det kan have betydning for, hvor langt tilbage du kan få efterbetaling.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan huske, hvornår jeg var ansat?

Hvis du ikke kan huske, hvilke årstal du var ansat det pågældende sted, kan du finde informationerne således:

    • Log på borger.dk
    • Find rubrikken ”Pension og efterløn” (cirka midt på siden)
    • Klik på ”Mere”
    • Klik på ”ATP Livslang Pension” (til venstre på siden)
    • Klik på ”Gå til ATP’s selvbetjening” (til højre på siden)
    • Klik på ”Videre”
    • Her kan du klikke på ”Se alle indbetalinger”

Din arbejdsgiver er anført under hvert årstal.

Hvor mange år tilbage kan der rejses krav for?

Det er nu afgjort, at der kan rejses krav op til 5 år tilbage.

Tidligere var det ikke endeligt afklaret, om et krav på efterbetaling kunne gå fem eller op til 10 år tilbage. Derfor opfordrede vi dig til at registrere dine deltidsansættelser inden for de seneste 10 år. Det gjorde vi for at sikre dit mulige krav bedst muligt, mens spørgsmålet om forældelsesfristen blev afklaret.

Det er nu endeligt afgjort, at forældelsesfristen er fem år. Det betyder, at et eventuelt krav på efterbetaling kan gå op til fem år tilbage.

Det er samtidig blevet afgjort at renter forældes efter 3 år.

Hvornår kan jeg forvente at få penge, jeg har til gode?

Der er tale om en omfattende opgave, hvor der skal opgøres individuelle krav for tusindvis af deltidsansatte. Og vi melder derfor ud, når der er nyt om, hvornår og hvordan sagerne skal håndteres – og hvad vi har brug for fra dig som medlem, der er eller har været deltidsansat og har haft merarbejde uden overarbejdsbetaling. 

Du behøver altså ikke gøre noget nu. Radiograf Rådet tager hånd om sagen. Vi melder ud, når der er nyt i sagen.

Arbejdsgiverne er i gang med at danne sig et overblik over sagerne, og processen kan derfor tage tid. Vi følger sagen tæt og arbejder for, at du får de penge, du har krav på.

Jeg har arbejdet deltid, og registreret mig hos jer. Hvad skal jeg gøre nu?

Du skal ikke gøre mere nu.
Der er tale om en omfattende opgave, hvor der skal opgøres individuelle krav for tusindvis af deltidsansatte. Og vi melder derfor ud, når der er nyt om, hvornår og hvordan sagerne skal håndteres – og hvad vi har brug for fra dig som medlem, der er eller har været deltidsansat og har haft merarbejde uden overarbejdsbetaling. 

Vi melder ud, når der er noget nyt i sag.

Hvad er deltid?

En deltidsansættelse betyder, at man er månedslønnet med lavere time antal end 37. Dvs., hvis du arbejder eks. 32 timer om ugen, er du deltidsansat.

Kan jeg stadig have krav om efterbetaling, hvis jeg har afspadseret mine merarbejdstimer?

Hvis du har arbejdet flere timer, end du var ansat til, og har afspadseret de timer, kan du også have et krav om efterbetaling.  

Hvad kommer det her til at betyde for den nye overenskomst?

Det er i forbindelse med OK26 aftalt, at deltidsansatte, der arbejder ud over den aftalte arbejdstid, honoreres med overtidshonorering på samme måde som fuldtidsansatte.

Hvorfor har der været forskel på deltids- og fuldtidsansattes honorering?

De overenskomstaftaler, hvor arbejdstager og arbejdsgiver er blevet enige om, hvordan deltidsansatte skal betales for ekstra arbejde, blev aftalt, før EU i 1998 vedtog deltidsdirektivet, som indførte regler om beskyttelse af deltidsansatte. Så derfor har arbejdstidsaftalerne indeholdt bestemmelser, hvor deltidsansatte skulle arbejde over 37 timer, før de fik overarbejdsbetaling.  Det skal vi rette op på ved OK26 forhandlingerne. 
 
Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte. Det har de nye afgørelser og EU-domstolen og fra de faglige voldgifter nu gjort op med. Og derfor har vi nu en fælles forpligtelse til at ændre reglerne om deltidsansattes merarbejde sammen med arbejdsgiverne. 

Jeg har et fleksjob. Skal jeg registrere mig?

Hvis du blev ansat i fleksjobbet før 1. januar 2013, så er du ansat på den gamle ordning, og er i princippet fuldtidsansat. Du skal derfor ikke gøre noget.

Blev du ansat i fleksjobbet 1. januar 2013 eller senere, så er du ansat på den nye fleksjobordning. Det betyder, at du i princippet er deltidsansat.

Din arbejdstid i dit fleksjob er bestemt ud fra en vurdering af, hvor meget du kan klare. Du kan derfor som udgangspunkt ikke blive pålagt eller selv tage merarbejde eller overarbejde. 

Hvis du er ansat på den nye fleksjobordning og alligevel har haft merarbejde, kan du registrere dig via det udsendte link.

Selve vurderingen af din sag kan dog være kompleks, da du som fleksjobansat på den nye ordning har modtaget et flekslønstilskud, der afhænger af indkomsten.

Eventuel efterfølgende udbetaling af merarbejde kan derfor betyde, at det fleksløntilskud, du allerede har fået udbetalt, skal genberegnes.

Hvad hvis jeg er privatansat?

Der er en afgørelse på industriens område, som også slår fast, at det er i strid med deltidsloven at forskelsbehandle deltidsansatte i relation til honorering for merarbejde.
 
Det betyder i praksis, at de nugældende bestemmelser i aftaler/overenskomster skal fortolkes i overensstemmelse med kendelsen og deltidsloven, sådan at deltidsansattes merarbejde/overarbejde skal honoreres på samme måde som gælder for en sammenlignelig fuldtidsansat.

Hvis du bliver pålagt merarbejde, og arbejdsgiver afviser at honorere med overenskomstens overtidsbetaling, er det vigtigt, at du gemmer skriftlig dokumentation for, at du er blevet pålagt at arbejde mere end din ansættelsesnorm. Dokumentationen kan have betydning, hvis du senere vil rejse krav om efterbetaling af overtidstillæg.

Dokumentation kan fx være sms eller mail.

Parterne på de store private overenskomster har drøftet, hvordan sagen skal håndteres mellem dem, og hvordan overenskomsterne skal tilpasses. Det er aftalt overenskomsterne vil blive tilrettet ved næste fornyelse af overenskomsterne, som for de fleste overenskomster er i 2028.

Radiograf Rådet og DSR vil også drøfte med vores overenskomstparter bl.a. PLA, Dansk Erhverv, DI m.fl., hvad afgørelsen betyder for reglerne om betaling for mer- og overarbejde i overenskomsterne. 

Når vi har fundet en løsning med vores overenskomstparter, vil du høre nærmere om, hvilken betydning det vil få for dig.

Hvis du har været privatansat flere steder, kan du have krav flere steder. Private arbejdsgiver har ikke pligt til selv at opgøre krav, som vi ser det på det offentlige område. Du skal derfor gøre dit evt. krav gældende overfor dem. Det hjælper Radiograf Rådet naturligvis gerne med.

Forældelsesfristen er 5 år for lønkrav og 3 år for renter.

FAQ – De juridiske aspekter

EU-domstolen har afsagt domme om betaling for deltidsansattes merarbejde – hvad drejer de sig om?

EU-domstolen har afsagt to domme, som kan få betydning for, hvordan deltidsansatte medarbejdere i Danmark honoreres. Begge domme udspringer af sager fra Tyskland.

  • Den ene sag drejer sig om en deltidsansat pilot i Lufthansa. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, når den deltidsansatte pilot skulle arbejde det samme antal timer, som en fuldtidsansat, før han opnåede ret til tillægsløn for arbejdet. (C-660/20)
  • Den anden sag drejer sig om to deltidsansatte kvinder i en større medicinalvirksomhed i Tyskland. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, at de deltidsansatte, kun fik udbetalt overtidstillæg for arbejdstimer, som lå ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte. Domstolen fastslog også, at en sådan praksis kunne være forskelsbehandling på grund af køn. (C-184/22 og C-185/22)

Hvilken betydning får dommene for mig som deltidsansat i det offentlige?
En lang række danske overenskomster inden for det offentlige indeholder bestemmelser om, at deltidsansatte først har ret til overarbejdsbetaling, når de har arbejdet lige så mange timer som fuldtidsansatte.

Det kan være i strid med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte.

Betydningen for det offentlige arbejdsmarked vil blive afklaret ved en faglig voldgift mellem Forhandlingsfællesskabet og CFU på den ene side og de offentlige arbejdsgivere i regionerne, kommunerne og staten på den anden side.

Sagen er anlagt i september 2025. Først når den er afsluttet, kan vi sige, hvilken konkret betydning det har.

Hvad er en faglig voldgift?
En faglig voldgift er en særlig måde at løse uenigheder eller konflikter på arbejdsmarkedet.

Når en arbejdsgiver og en fagforening ikke kan blive enige om, hvordan en aftale eller overenskomst skal forstås eller bruges i praksis, kan de i stedet få en faglig voldgift til at afgøre sagen.

Voldgiftsretten består af mindst én dommer, nogle repræsentanter for arbejdsgiverne og nogle repræsentanter for fagforeningerne. Dommeren/dommerne er normalt Højesteretsdommere, der også er dommere i Arbejdsretten.

I praksis er det dommeren/dommerne, der træffer afgørelsen, som vil være bindende for begge parter uden mulighed for at anke.

I den konkrete sag om betaling af overtidstillæg til deltidsansatte, vil afgørelsen blive truffet af tre Højesteretsdommere, hvoraf den ene er Arbejdsrettens formand.

Hvem har besluttet, at sagen skal i en faglig voldgift?
Det har alle de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet og CFU aftalt med de offentlige arbejdsgivere i stat, kommune og regioner. Tilsvarende har man gjort på det private område.

Hvorfor er der forskel på betalingen for mer- og overarbejde for deltidsansatte og fuldtidsansatte i det offentlige?
Bestemmelserne om at deltidsansatte i det offentlige kan pålægges merarbejde for almindelig timeløn op til fuldtidsnormen (fx 37 timer) – og først derefter kan få overarbejdsbetaling – har været gældende før EU’s regler om beskyttelse af deltidsansatte.

Udgangspunktet har været, at deltidsansatte og fuldtidsansatte skulle have samme betaling for timerne op til fuldtidsnormen på fx 37 timer om ugen og samme betaling for timerne derefter, selvom den deltidsansatte, blev pålagt at arbejde ud over det aftalte i ansættelseskontrakten.

Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte.

Hvad består forskellen i?
Bestemmerne om mer- og overarbejde er forskellige fra overenskomst til overenskomst, men forskellen kan f.eks. være:

  • Fuldtidsansatte: Får timeløn plus 50 pct. ekstra, når de arbejder ud over 37 timer om ugen
  • Deltidsansatte: Får normalt timeløn, ferie og pension op til 37 timer. Først derefter får de 50 pct. ekstra som fuldtidsansatte.

Hvornår bliver det afklaret, om de danske overenskomster er i strid med EU’s regler?
Sagen er anlagt ved en faglig voldgift i 2025. Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår der kommer en afgørelse i sagen, men så snart afgørelsen kommer, vil vi orientere om den, hvilke konsekvenser den har og om, hvordan du så skal forholde dig.

Hvornår ved jeg, om jeg har krav på efterbetaling?
Det kan vi ikke sige endnu. Men når der er kommet en afgørelse i sagen, vil vi orientere om den, hvilke konsekvenser den har og om, hvordan du skal forholde dig.

Jeg har været deltidsansat og haft merarbejde – vil jeg så have penge til gode?
Vi ved ikke endnu om deltidsansatte i det offentlige, der har haft merarbejde, vil have krav på efterbetaling. Det er det, den faglige voldgift skal afklare.

Hvis det bliver fastslået ved den faglige voldgift, at overenskomsternes regler om betaling for merarbejde til deltidsansatte er i strid med EU-retten, kan deltidsansatte på det offentlige område have krav på efterbetaling.

Den faglige voldgift skal også tage stilling til fra hvilket tidspunkt, der i givet fald skal ske efterbetaling.

Kan jeg have mistet mit krav på efterbetaling?
Lønkrav, herunder krav på betaling for merarbejde, forældes løbende. At kravet forældes betyder, at du mister muligheden for at kræve betaling.

For at afbryde forældelsen, vil du få mulighed for at registrere dig hos Radiograf Rådet. Vi vil i den kommende tid udsende informationer om, hvordan du gør det.

Hvordan får jeg at vide, om jeg har ret til efterbetaling?
Hvis du har været deltidsansat inden for de seneste 10 år og haft merarbejde, hvor du ikke har fået samme betaling som en fuldtidsansat, vil du i den kommende tid få mulighed for at registrere dig hos Radiograf Rådet. Det gælder også, hvis du har afspadseret dit merarbejde.

Hvis den faglige voldgift fastslår, at deltidsansatte har krav på efterbetaling, vil du får besked om, hvordan du skal forholde dig. Dette vil tidligst ske 2026.

Hvad hvis jeg har afspadseret mit merarbejde?
Hvis du har afspadseret dit merarbejde, kan du også have et krav og du skal derfor også registrere dig.

Hvad hvis jeg har skiftet fagforening eller overenskomst?
I første omgang skal registreringen gennemføres for at sætte forældelsen i bero. Du skal derfor registrere dig hos Radiograf Rådet, hvis du er medlem. Når sagen er afgjort, vil du få at vide, hvordan du nærmere skal forholde dig.

Hvorfor er overenskomsternes merarbejdsbestemmelser for deltidsansatte ikke allerede ændret?
Der er ikke enighed mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer om betydningen af EU-domstolens domme om overtidsbetaling til deltidsansatte. Dette skal afgøres ved en faglig voldgift, som også vil have betydning for, om overenskomsterne skal ændres eller ej.

Hvad er Forhandlingsfællesskabet?
Forhandlingsfællesskabet repræsenterer de 31 faglige organisationer – herunder Radiograf Rådet – som overenskomstdækker 468.700 ansatte i 98 kommuner og 5 regioner. Du kan læse mere på www.forhandlingsfaellesskabet.dk

Hvad er CFU?
CFU står for Centralorganisationerne Fællesudvalg. Parterne i samarbejdet er Akademikerne, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og lærernes Centralorganisation (LC) samt Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). CFU dækker ca. 98% af alle statsansatte.se mere på www.cfu-net.dk

Fandt du ikke svar på dine spørgsmål her, kan du finde yderligere på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside her.


Nyheder

Årets faglige forbillede minder os om det, vi ikke må miste

Fælles retning, faglige diskussioner og nyt formandskab: Radiograf Rådet holder kongres

Nyt formandskab valgt i Radiograf Rådet

RTT’erne deler løsninger på hverdagens udfordringer

Radiogiraffen skal skabe tryghed for de mindste patienter

Valg og kongres i 2026 – bliv klogere på kandidaterne!

Vil du præge Radiograf Rådets fremtid?

Første professor i radiografi: ”Nu bliver jeg anerkendt på en anden måde”

OK26 for statens radiografer: Aftalen er på plads

Q&A om OK26

OK26-aftalen udfoldet: Her er detaljerne

Ny overenskomstaftale på plads for radiografer

Overordnet OK-forlig på plads: Reallønsfremgang og nye rettigheder på vej

OK26 – Aftale om treårigt overenskomstforlig for statsansatte på plads

Afgørelse i deltidsdommen: Overenskomster skal ændres efter EU-kritik

Billeddiagnostikkens samlingspunkt: Faglighed, debat og virkelighedsnære erkendelser

Årets Faglige Forbillede 2025: ”Det er vigtigt for mig, at de studerende får den radiograffaglige stolthed ind under huden”

Ny samarbejdsaftale styrker Radiograf Rådets position

Landskonference samler RTT’ere fra hele landet til vidensdeling og inspiration

Regionerne viser vejen: Sådan skal Radiograf Rådet stå stærkere i fremtiden