Hvis du bliver syg, skal du straks informere din arbejdsgiver – senest ved arbejdstidens begyndelse på første sygedag, hvor du skulle have været på arbejde.

Der er ofte retningslinjer for, hvordan du skal melde dig syg. Tjek personalehåndbogen og din kontrakt for særlige regler for sygemelding. 

Din arbejdsgiver har ikke krav på at vide, hvad du fejler.

Når din arbejdsgiver er korrekt informeret om sygefraværet, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Hvis du kan sige noget om, hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, er det dog almindeligt at orientere arbejdsgiver.

Du er forpligtet til løbende at vurdere, om du er i stand til at udføre en del af eller visse arbejdsopgaver og give arbejdsgiver besked om dette. 

Du er også forpligtet til at medvirke til, at din sygdomsperiode bliver så kort som muligt. Din adfærd afhænger således konkret af din sygdom, de personlige omstændigheder og arbejdets karakter.

Sygdom er som udgangspunkt lovligt fravær fra dit arbejde, og du har ret til at få din sædvanlige løn. Dette betyder, at fast påregnelige arbejds- og funktionstillæg skal udbetales ved sygdom. Tillæg for omlagt tjeneste eller overarbejde skal ikke udbetales

Hvis du ikke sygemelder dig, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale løn under fraværet, og din arbejdsgiver kan betragte udeblivelse som så grov en misligholdelse, at ansættelsen ophører straks (bortvisning).

Din arbejdsgiver kan bede om dokumentation for dit fravær allerede ved første sygefraværsdag.

Som langtidssygemeldt har du en række muligheder.

Fastholdelsesplan

Hvis du er eller forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, kan du som lønmodtager anmode din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan. Din arbejdsgiver har dog ret til at afslå din anmodning. 

En fastholdelsesplan skal beskrive, hvordan du kommer tilbage, og hvordan du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen. En fastholdelsesplan kræver ikke din læges medvirken, modsat en mulighedserklæring. Mere herom i afsnittet Dokumentation ved sygdom. 

Ansættelse på særlige vilkår

Hvis du ikke forventer at kunne genoptage dit arbejde på sædvanlige vilkår, kan det være relevant at undersøge, hvilke andre muligheder der er for at fastholde dig, f.eks. via ansættelse på særlige vilkår. Du kan altid kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du har spørgsmål til en fastholdelsesplan eller ønsker at drøfte mulighederne for at blive ansat på særlige vilkår. 

Opfølgningssamtaler og jobcenterets rolle

Hvis du er syg i mere end 30 dage, bliver kommunen involveret, fordi din arbejdsgiver får refusion for den løn, du får under sygdom.

Sygedagpengesagen kører i princippet ved siden af dit ansættelsesforhold. Kommunen kan for eksempel beslutte, at der skal indhentes anden lægelig dokumentation til sygedagpengesagen end den, arbejdsgiver skal bruge.

Hvis du er syg i længere tid, bliver du inden udgangen af 8. uge efter første sygedag kontaktet af en sagsbehandler fra kommunens jobcenter. Du får tilsendt et oplysningsskema, som du har pligt til at udfylde og returnere inden 8 dage.

Det er meget vigtigt, at du returnerer skemaet rettidigt, da du i modsat fald risikerer, at jobcentret stopper udbetalingen af sygedagpenge til dig eller sygedagpengerefusionen til din arbejdsgiver. Er det ikke muligt for dig at overholde fristen, bør du snarest muligt underrette jobcentret.

Du har som udgangspunkt pligt til at medvirke til opfølgningen hos jobcentret for, at du eller din arbejdsgiver bevarer retten til sygedagpenge. 

Du bliver løbende indkaldt til opfølgningssamtaler hos jobcentret. En sagsbehandler skal i den forbindelse vurdere, om der kan iværksættes relevante initiativer, der kan fremme din tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Initiativerne nedskrives i en opfølgningsplan og koordineres med f.eks. din læge og/eller arbejdsgiver.

Har du og din arbejdsgiver udarbejdet en fastholdelsesplan, skal du give jobcentret en kopi af den. 

Forhindrer din sygdom, at du deltager i personlige eller telefoniske samtaler på jobcentret, skal opfølgningen foretages på anden vis – f.eks. skriftligt.

Opfølgningen skal ikke fungere som en kontrol af, hvor syg du er. Fokus skal være på at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet.

Vi anbefaler, at du underretter sagsbehandleren, hvis du mener, at jobcentrets initiativer vil modvirke din helbredelse eller i øvrigt ikke stemmer overens med din helbredstilstand. Sagsbehandleren har i så fald pligt til at kontakte din læge.

Du kan bedst selv vurdere, hvornår du er rask, og dermed også hvornår du kan genoptage dit arbejde helt eller delvist. Der er dog en række ting, du skal være opmærksom på, særligt i forbindelse med en delvis sygemelding/delvis raskmelding.

Hvis du ønsker at starte op delvist efter sygdom, kræver det arbejdsgivers accept. Arbejdsgiver kan afvise en delvis raskmelding. Det betyder, at du først kan komme tilbage til arbejdet, når du er helt rask, og at du således stadig er fuldtidssygemeldt.

For at en delvis sygemelding bliver en god aflastning, er det vigtigt, at du aftaler arbejdstid og arbejdsmængde sammen med din arbejdsgiver, og at aftalen er realistisk for dig at overholde.

Sygemelder du dig fra dit arbejde, kan din arbejdsgiver kræve, at du dokumenterer dit sygefravær. Din arbejdsgiver kan kræve forskellige typer af dokumentation.

Nedenfor oplister vi de forskellige typer af dokumentation, og hvad de indebærer.

Tro- og love erklæring

Du skal kunne dokumentere dit sygefravær. På enkelte arbejdspladser vil du allerede ved korterevarende sygefravær blive bedt om at underskrive en tro- og loveerklæring på, at dit fravær rent faktisk skyldes sygdom. En tro- og loveerklæring kan som udgangspunkt kræves af arbejdsgiver på anden sygedag, men i nogle tilfælde allerede på første sygedag.

En tro- og love erklæring bruges ofte i de tilfælde, hvor sygdommen har et mønster, der måske er uhensigtsmæssigt, f.eks. ved sygdom hver mandag.

Mulighedserklæring

En mulighedserklæring bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred, for at du helt eller delvist kan vende tilbage til dit arbejde. 

Din arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet, uanset om der er tale om kortvarig, gentagen eller langvarig sygdom, også selvom sygeforløbet er afsluttet.

Udfyldelse af en mulighedserklæring foregår som en personlig samtale mellem dig og arbejdsgiver. Arbejdsgiver skal derfor indkalde dig med et rimeligt varsel (tommelfingerregel ca. én uges varsel).

Du har ret til at tage en bisidder, eks. din tillidsrepræsentant med til mødet. En bisidder behøver ikke være en fagperson. Det kan også være en god ven, kæreste eller familiemedlem – hvem end du føler dig mest komfortabel ved at have med.  

Mulighedserklæringen har to dele. Første del skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver. Den skal omhandle, hvilke muligheder du har for at løse forskellige arbejdsopgaver til trods for sygefraværet.

Du har ikke pligt til at oplyse, hvad du fejler. Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.

Vær opmærksom på, at du ikke er forpligtet til at tåle ændringer i dine arbejdsopgaver i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.

Vi anbefaler, at det bliver nedskrevet i mulighedserklæringens første del, hvis du og din arbejdsgiver er uenige om, hvilke arbejdsopgaver du er i stand til at løse.

Anden del udfyldes derefter af dig og din egen læge. Lægen skal tage stilling til erklæringens første del – altså om de aftaler, som du og din arbejdsgiver har lavet, er forsvarlige. Hvis lægen ikke er enig, er lægens vurdering den afgørende. Du skal indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver indenfor en rimelig frist (ca. 14 dage efter den første samtale).

Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver. Du har pligt til at deltage i samtalen, men kan også holdes telefonisk. Hvis du føler dig for syg til at deltage enten personligt eller telefonisk, og en sådan samtale vil forværre din tilstand, har du ikke pligt til at deltage i samtalen. Dog kan din arbejdsgiver kræve dokumentation fra din læge om, at du ikke er i stand til at deltage. 

Friattest (lægeerklæring)

Arbejdsgiver kan pålægge dig at kontakte din læge, sådan at lægen kan udfylde en friattest eller det nogle kalder en lægeerklæring (en attest på lægens eget brevpapir) med et skøn over sygdommens varighed. En friattest kan også bruges som dokumentation for, at du ikke er i stand til at deltage i en mulighedssamtale.

Der kan derudover også være andre tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at lave en friattest. Det kan f.eks. være i forbindelse med sygemelding på den første feriedag, i en opsigelsesperiode eller en afskedigelsessituation.

Hvis din arbejdsgiver beder om en friattest, skal arbejdsgiver betale for den. Undtagelse er, hvis du bliver syg under sin ferie. I dette tilfælde betaler du selv for din friattest.

Varighedserklæring

Er du syg i mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver kræve, at du indhenter en varighedserklæring fra din egen læge eller en af dig valgt speciallæge. Formålet med varighedserklæringen er, at arbejdsgiver får mulighed for en vurdering af den forventede samlede varighed af sygefraværet. Varighedserklæringen skal ikke angive, hvad du fejler.

Flere speciallæger har ventelister, hvilket kan gøre det vanskeligt at få en tid til en konsultation. Det er dog vigtigt, at du bestræber dig på at fremskaffe erklæringen indenfor den af arbejdsgiver anførte frist. Det er vigtigt, at du kan dokumentere, at du har forsøgt at få en tid hurtigst muligt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at kontakte flere forskellige speciallæger med henblik på at få en tid til en konsultation snarest muligt.

Hvis din arbejdsgiver beder om en varighedsattest, er det arbejdsgiver, der betaler for den.

Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Samtalen skal handle om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Det kan f.eks. være en ændring af arbejdstidens længde eller specielle skånehensyn i form af ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde. Du er dog ikke forpligtet til at tåle ændringer i dine arbejdsopgaver i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.

Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter første sygedag. Den skal også afholdes, selvom du og din arbejdsgiver allerede har en dato for din tilbagevenden til arbejdet. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel (nogle dage), f.eks. via telefon, brev eller mail. Som statsligt ansat får du oftest indkaldelsen via e-Boks.

Sygefraværssamtalen skal som udgangspunkt afholdes som en personlig samtale. Er du statsligt ansat har du ret til at medbringe din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder til samtalen.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at vide, hvad du fejler. Du er kun forpligtet til at oplyse, hvilke funktionsbegrænsninger du har i forhold til arbejdsopgaverne.

Selvom sygdom er en lovlig fraværsgrund, kan din arbejdsgiver godt opsige dig. Du kan blive opsagt, når du er sygemeldt, men også efter en sygemelding. En opsigelse skal være sagligt begrundet, hvis du har været ansat i min. et år. 

Det kan f.eks. være sagligt, hvis du har været syg meget længe. Men det er arbejdsgiveren, som foretager en konkret vurdering, baseret på hvor stor en belastning dit fravær er for arbejdspladsen. 

Vi kan ikke anbefale, at du selv siger op under sygdom, da dette kan få nogle meget uhensigtsmæssige konsekvenser for dig som lønmodtager i forbindelse med a-kassen.

Vi anbefaler, at du kontakter din tillidsrepræsentant, hvis du bliver opsagt.

120-dagesreglen

Mange har måske hørt om, at man kan blive opsagt med kortere varsel, hvis man har været syg i 120 dage. Der findes ingen 120-dagesregel for statsligt ansatte.

Hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, der betyder, du kan få et højere sygefravær på dit arbejde på grund af sygdommen eller har behov for behandling, har du mulighed for at indgå en aftale, der nedsætter din arbejdsgivers udgifter i forbindelse med dit sygefravær grundet en langvarige eller kroniske sygdom.

Aftalen indgås mellem arbejdsgiver, kommunen og dig for en periode på 2 år, og vedrører kun fravær pga. den konkrete lidelse. Betingelsen for at få en § 56–aftale er, at du mindst har 10 dages sygefravær på 1 år, og der er væsentligt forøget sygdomsrisiko på grund af langvarig eller kronisk lidelse.

Indgåelse af en §56-aftale betyder, at din arbejdsgiver kan få refusion fra din første sygefraværsdag pga. sygdommen – mod normalt først fra efter 30 dages fravær.