Medlemsundersøgelse: Radiografer oplever mening i jobbet og tror på fagets fremtid

Radiografer i Danmark oplever en dyb følelse af mening i deres daglige arbejde og er optimistiske omkring fagets fremtid, selv i lyset af de udfordringer, som ny teknologi og strukturelle ændringer i sundhedssektoren bringer. Det viser en nylig medlemsundersøgelse, Radiograf Rådet har lavet.

Tekst: Mara Malene Raun Schmidt. Illustration: Marie Boye.

E n chefradiograf på en afdeling for brystundersøgelser svarer, at det er meningsfuldt at kunne gøre en positiv forskel for kvinder, der står midt i deres livs største krise.

En underviser oplever mening, når hun ser sine studerende vokse og udvikle sig til dygtige radiografer.

Og en forskningsradiograf fortæller, at det er meningsfuldt at bidrage til medicinske fremskridt ved at forbedre måden, vi diagnosticerer sygdomme på.

Noget af dét, der går igen i rundspørgen blandt radiografer, er den positive forskel, som de oplever at gøre for andre mennesker.

Det nikker ph.d., organisationspsykolog og arbejdslivsforsker Malene Friis Andersen genkendende til.

Meningsfuldt arbejde er en væsentlig motivationsfaktor for mange, især i det offentlige sundhedsvæsen. Og her står den forskel, man gør for andre, centralt:

”Når man går på arbejde, gør man det ikke blot for at tjene penge, men for at kunne gøre en forskel for andre. Man vil se, at de aktiviteter og opgaver, man løser, faktisk har en betydning for kunderne, borgerne eller patienterne.”

Når arbejdet bærer frugt

Generelt oplever offentligt ansatte typisk mere mening end ansatte i det private, forklarer Malene Friis Andersen.

Og det overrasker hende ikke, at radiografer oplever en stor grad af mening i netop deres arbejde:

”Noget af det, der bidrager til mening, er at kunne se den direkte betydning af den indsats, man gør – noget, som radiografer og andet frontpersonale i sundhedssektoren ser, når de er i direkte kontakt med patienter og borgere.”

Forbindelsen mellem radiografers arbejde og patienters sygdomsforløb, ser Jeanette Brus Mortensen som chefradiograf i afdelingen for brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital:

”Det er meningsfuldt for mig at hjælpe brystkræftramte kvinder til at have nogle gode forløb, når de er i deres livs største krise,” fortæller hun i den kvalitative rundspørge, som Radiograf Rådet har foretaget blandt medlemmer i forlængelse af medlemsundersøgelsen.

”Det gør især indtryk, når helt unge kvinder kommer ind med et spædbarn på armen. Når det værste sker og bliver en realitet for nogen, så giver det virkelig mening, at vi har nogle gode radiografer, der gør en positiv forskel for dem.”

Oplevelsen af mening findes ikke kun blandt radiograferne, der arbejder på sygehusene.

For Henriette Naserzare Pedersen, der er lektor på Københavns Professionshøjskole, findes det meningsfulde i at udvikle de studerende til at blive dygtige radiografer, imens det for forskningsradiograf på Esbjerg og Grindsted Sygehus Simon Lysdahlgaard handler om at forbedre diagnostiske teknikker ved hjælp af sin forskning i kunstig intelligens.

For Bo Mussmann, der er forskningsleder på Odense Universitetshospital, kredser det meningsfulde om at udvikle stærke forskere:

”De sidste fire-fem år er mit job kommet til at handle mindre og mindre om mig selv og meget mere om at få skubbet de andre dygtige omkring mig frem.”

At se sine kolleger udvikle sig til stærke forskere er en stærkere motivationsfaktor for ham ”end at se mit eget navn på endnu en artikel,” fortæller han.

Radiografers engagement handler altså ikke blot om klinisk praksis og arbejdet med patienter, men også om udviklingen af faget gennem uddannelse og forskning.

Dét, som radiografernes besvarelser om meningsfuldhed har til fælles, er ”det enormt smukke ved os som mennesker: at vi har brug for at se, at det vi gør, betyder noget for andre end os selv,” påpeger Malene Friis Andersen.

”Derfor kan det også føles særligt slidsomt, hvis man som medarbejder ikke længere kan bruge sin tid på det, man med sin erfaring og faglighed ved skaber værdi for andre,” tilføjer arbejdslivsforskeren.

Et fag i forandring

Kunstig intelligens (AI) vinder indpas i stort set alle områder af arbejdsmarkedet, ikke mindst i sundhedssektoren. Hvilken betydning kommer det til at have for radiografers rolle i fremtiden?

Flere medlemmer nævner, at AI kan være med til at skubbe fokusset fra den tekniske til den humanistiske del af radiograffaget.

Omar Muharemovic, der er chefradiograf på Herlev Hvidovre Hospital, tror på, at radiograferne er kommet for at blive, selv med AI-teknologiens fremmarch:

”I Danmark har vi den fordel, at radiografer ikke kun betragtes som instrumentelle sundhedsfaglige personer, men også yder omsorg og pleje som en vigtig del af vores dag. Dét ændrer sig ikke over natten,” fastslår han.

Chefradiografen Jeanette Brus Mortensen deler en lignende opfattelse, men forudser også ændringer i radiografernes arbejdsopgaver:

”Blandingen af at optimere billedkvalitet set ud fra patientperspektivet og den aktuelle sygdom vil altid være radiografens kerneopgave, men vejen til det kan ændre sig,” siger hun.

Selvom AI-teknologi angivelig kan udføre visse opgaver hurtigere og med større præcision, viser Radiograf Rådets undersøgelse, at 8 ud af 10 radiografer i høj eller meget høj grad tror på, at deres fag har en fremtid.

Nye opgaver, nye identiteter

Selvom de fleste radiografer ser på fremtiden med både realisme og optimisme, vil fagets forandringer ikke være uden omkostninger, spår Malene Friis Andersen:

”Med de forandringer, som faget og sundhedsvæsenet står over for, at det vigtigt, at man som organisation og leder forstår, at det, der for en leder kan være en praktikalitet ved at ændre opgavetypen, kan være følsomt og identitetsforstyrrende for en medarbejder.”

”Nogle radiografer har måske været særligt dedikeret og dygtig til den tekniske del af dét at være radiograf og følt en særlig stolthed ved at analysere billeder. For nogle kan det være meningsfuldt og motiverende, at man nu kan udlicitere en del af sine opgaver til AI, så man har mere tid til for eksempel patientmødet – men andre kan i samme ombæring miste dét, de før i tiden gik på arbejde for,” forklarer hun.

Med fagets udvikling og nye opgaver vil nogle, der tidligere var ”de erfarne”, blive novicer.

”Skal man værne om medarbejdernes faglige identitet og stolthed midt i forandringer, så skal man som organisation virkelig være opmærksom på, hvad det er for kompetencer, som medarbejderne skal udvikle for at være trygge i det nye.

Er det mesterlære-ordninger, sidemandsoplæring eller efteruddannelse, der er brug for? Alt det her skal man spørge medarbejderne om, for de ved det bedst,” fastslår hun.

Sidst, men ikke mindst opfordrer Malene Friis Andersen til, at man som leder arbejder strategisk med at skabe tillid og stærke relationer på arbejdspladsen:

”For jo bedre relationer og stærkere arbejdsfællesskab man har på en arbejdsplads, des lettere kommer man igennem forandringer. Den gode forandring begynder længe for selve forandringen finder sted,” pointerer hun.

---

Radiograf Rådets spørgeskema blev sendt ud til alle aktive medlemmer. Ud af 2503 medlemmer valgte 533 at besvare spørgeskemaet.

---