Wave burst

Ferie – Statsligt ansat

Hvordan er de generelle ferieregler og de særlige aftaler for dig som er statsligt ansat? Hvor meget ferie har du ret til? Hvornår og hvordan kan du holde den? Og hvad hvis du bliver syg? Det er nogle af de spørgsmål, du kan finde svar på her.

Her kan du læse om ferie for statsligt ansatte, der er omfattet af en overenskomst.

Er du ansat på en individuel kontrakt gælder nedenstående ikke nødvendigvis for dig.

Kontakt din lokale tillidsrepræsentant eller Radiograf Rådet, hvis du er i tvivl.

Du optjener 25 dages ferie pr. år, hvilket svarer til 2,08 feriedage pr. måned, som du løbende kan afholde, samtidig med de optjenes. Dine feriefridage er ikke omfattet af ferieloven.

Optjening og afholdelse af ferie

Som fuldtidsansat optjener du 2,08 dages (15,42 timer) betalt ferie hver måned i ferieåret, som løber fra 1. september til 30. august. Er du ansat på deltid, optjener du i forhold til din beskæftigelsesgrad.

Er du ansat i hele ferieåret, har du derfor ret til at afholde fem ugers ferie, eller 185 timer med løn i ferieafholdelsesperioden, som løber fra 1. september til 31. december året efter. Du har altså 16 måneder til at afvikle din ferie. 

Selv om ferieafholdelsesperioden er 16 måneder, har du krav på at afholde fire af dine fem ugers ferie i ferieåret. Det vil sige fra 1. september til 31. august.

Når du skal holde ferie, sondres der mellem hovedferie og øvrig ferie.

Du har ret til at holde mindst tre ugers hovedferie i hovedferieperioden 1. maj til 30. september, hvoraf to af ugerne skal være sammenhængende.

Du har yderligere krav på to ugers øvrig ferie. De resterende to uger kan lægges når som helst i løbet af ferieafholdelsesperioden, og de bør holdes som mindst én sammenhængende uges ferie, men de kan også afholdes som enkelte dage.

Ferie på forskud

Ønsker du at holde ferie på et tidspunkt, hvor du endnu ikke har optjent nok ferietimer, kan du aftale med din arbejdsgiver, at du kan få lov til at holde ferie på forskud.

Når du har holdt ferien på forskud, bliver den ”lånte” ferie afbetalt i takt med, at du hver måned optjener 2,08 feriedage.  Ferie på forskud forudsætter en aftale mellem dig og din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver kan derfor ikke pålægge dig at holde ferie på forskud.

Hvis du vælger at sige op, før udligningen af ferien er sket, kan din arbejdsgiver modregne værdien af de feriedage, du har holdt på forskud, i din sidste månedsløn.

Løn under ferie

Ferieåret er den periode, hvor du optjener retten til betalt ferie. Perioden løber fra 1. september til 31. august i det efterfølgende år. I alt 12 måneder. Du optjener 2,08 dages ferie med løn pr. måned. Det giver dig 25 dages betalt ferie i løbet af et ferieår, svarende til fem ugers ferie med løn eller 185 timer.

Er du deltidsansat, optjener du ferie i forhold til din beskæftigelsesgrad. Beskæftigelsesgraden beregnes som en forholdsmæssig del af de antal ferietimer, man optjener som fuldtidsbeskæftiget. Hvis du eksempelvis er ansat 28 timer ugentligt, vil du optjene 28/37 af 185 timer til brug for fem ugers ferie.

Derudover optjener du betalt ferie under sygdom samt i perioder med fravær og orlov, hvis du får hel eller delvis løn.

Når du holder ferie, har du krav på at få din fast påregnelige løn, som er dine faste tillæg og udbetalte særydelser for aften, nat, lørdag, søn-og helligdage regnet for en seks måneders periode. Tillæg for over- og merarbejde er til gengæld ikke en del af den fast påregnelige løn. Dog har du, hvis du er deltidsansat, ret til feriegodtgørelse af udbetalt løn for præsteret merarbejde.

Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn

Du kan vælge at få udbetalt feriegodtgørelse og den forhøjede særlige feriegodtgørelse i stedet for at holde ferie med løn og få særlige feriegodtgørelse. Du skal blot oplyse din leder om dit ønske, før et ferieår begynder, det vil sige senest 31. august.

Løn under ferie ved ændret beskæftigelsesgrad

Hvis din beskæftigelsesgrad ændrer sig i løbet af ferieåret, vil dette have betydning for din løn, når du holder ferie.

Det betyder, at hvis du er gået op eller ned i tid, kan din løn under ferie afvige fra din fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Når du holder ferie, får du din fast påregnelige løn på det tidspunkt, hvor ferien er optjent. Du afvikler fortsat dine ferietimer i forhold til din aktuelle beskæftigelsesgrad. 

Det vil sige, at hvis du arbejdede 37 timer ugentligt frem til den 31. marts, men du derefter går ned i tid til 30 timer ugentligt, så får du løn for 37 timer under din ferie, der er optjent til og med den 31. marts.

Går du derimod op i tid fra 30 timer ugentligt til 37 timer ugentligt efter den 31. december, får du løn for 30 timer for den ferie, der er optjent til og med den 31. december.

Denne måde at beregne løn under ferie på gælder for al ferie, herunder også for den særlige feriedage.

Den særlige feriegodtgørelse

Hvis du får løn under ferie, vil du få særlig feriegodtgørelse. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 % (indtil 1. april 2024) af den skattepligtige indkomst for tjenesten, arbejdsmarkedsbidrag og eget bidrag til ATP.

Efter den 1. april 2024 udgør feriegodtgørelsen 2,02 % af den skattepligtige indkomst for tjenesten, arbejdsmarkedsbidrag og eget bidrag til ATP.

Den særlige feriegodtgørelse udbetales på to måder:

Den særlige feriegodtgørelse kan udbetales i to portioner hhv. den 31. maj og 31. august. Den beregnes af den ferieberettigede løn for hhv. perioden 1. september til 31. maj og perioden 1. juni til 31. august.

Den særlige feriegodtgørelse på kan også udbetales samtidig med dertil svarende ferie begynder.

Varsling af ferie

Du skal aftale med din leder, hvornår ferien skal afholdes. Det fremgår af ferieaftalen og af ferieloven, at din arbejdsgiver så vidt muligt skal imødekomme dine ferieønsker, men i sidste ende er det din arbejdsgiver, der fastlægger, hvornår ferien placeres af hensyn til driften. Et hensyn til driften går altid forud for dine ferieønsker.  

Hvis din arbejdsgiver bestemmer placeringen af din ferie, skal du have besked om det senest tre måneder før din hovedferie og senest én måned før øvrig ferie

Din arbejdsgiver kan kun varsle ferie, du har optjent eller når at optjene inden afholdelsen. Derfor er det en god ide, at du melder dine ferieønsker tidligst muligt. Det giver din arbejdsgiver en bedre mulighed for at planlægge, så der bliver tid til din ferie.

Når aftalen om ferie er på plads, er det en god ide at få den på skrift. På den måde undgår du at stå i en situation, hvor der opstår tvivl om, hvad I har aftalt. 

Ændring af fastlagt ferie

Hvis planlagt ferie omlægges uden dit samtykke med et varsel på mindre end 3 måneder for hovedferie og mindre end 1 måned for øvrig ferie, skal du kompenseres med 1,8 times betalt frihed pr. omlagte feriedag.

Sker omlægning efter ferien er påbegyndt, skal du kompenseres med 3,6 timers betalt frihed pr. omlagt feriedag.

Overførsel og udbetaling af ferie

Du skal som hovedregel afholde fem ugers ferie i ferieafholdelsesperioden.

Det er både dit eget og din chefs ansvar, at du får afholdt din ferie. Hvis ikke du får afholdt alle fire uger af dine fem ugers ferie, vil den gå tabt, såfremt du ikke har været feriehindret pga. f.eks. sygdom eller barsel.

Du kan dog få overført op til fem dages ferie, hvis du og din arbejdsgiver bliver enige herom og senest den 31. december i ferieafholdelsesperioden skriftligt aftaler at overføre ikke afviklet ferie til den næste ferieperiode.

mulighed for at få refunderet.

Ændring af påbegyndt ferie

Din arbejdsgiver kan ikke afbryde din ferie, hvis den allerede er begyndt.

Feriehindring

Hvis du er feriehindret, mister du ikke din optjente ferie. Du får adgang til at holde den på et anden tidspunkt.

Du er feriehindret, hvis du:

  • er syg
  • er på barsel
  • arbejder i udlandet, hvor du ikke er omfattet af ferieloven
  • overgår til at være selvstændig eller forlader arbejdsmarkedet
  • vælges til borgmester, udnævnes til minister eller lignende tillidserhverv
  • skal i fængsel eller tvangsanbringes
  • udtages til lovligt varslede strejker eller lockout
  • er værnepligtig, på tjeneste i og udsendt af forsvaret eller til humanitære opgaver
  • ikke har feriepenge pga. en tvist med din arbejdsgiver
  • er på orlov eller får tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag i en kortere tidsbegrænset periode til pasning af alvorligt syge børn eller forældre.

Du er ikke feriehindret, hvis der er for travlt til at holde ferie. Det er dit eget og din arbejdsgivers ansvar, at du får holdt din ferie.

Særlig beskyttelse af 1.-4. ferieuge

Du skal afholde de første fire ugers ferie i hver ferieafholdelsesperiode, og ferieugerne kan som hovedregel ikke udbetales. Har du på grund af en feriehindring, f.eks. barsel eller sygdom, ikke haft mulighed for at afholde hele eller dele af din ferie inden 31. december, vil op til fire af dine fem ugers ferie automatisk blive overført til den næste ferieafholdelsesperiode.

Det er ikke muligt at få udbetalt de første fire ferieuger på grund af en feriehindring. Hvis din feriehindring skyldes sygdom eller barsel, har du dog ret til at få udbetalt den overførte ferie, hvis du efter udløbet af to ferieafholdelsesperioder stadig er forhindret i at afholde ferien.

Den femte ferieuge

Hvis du på grund af en feriehindring ikke har holdt din femte ferieuge, skal din leder automatisk udbetale den efter ferieafholdelsesperiodens udløb 31. december. I stedet for udbetaling kan I også aftale at overføre den.

Barsel og ferie

Barsel er en feriehindring. Du kan derfor ikke både være på barselsorlov og holde ferie samtidig. Derfor vil du formentlig have meget ferie til gode, når du vender tilbage fra barsel.

Det er derfor en god ide, at du aftaler med din arbejdsgiver, hvornår din ferie skal holdes. Vær opmærksom på reglerne for overførsel af ferie, hvis ikke du kan nå at afholde hele din ferie i ferieafholdelsesperioden pga. din barsel. 

Sygdom og ferie

Du er ikke forpligtet til at afholde din ferie, hvis du er syg. Der gælder forskellige regler for, hvad der sker med din ferie, afhængigt af om du bliver syg før eller under din ferie.

Syg før ferie

Er du syg, inden din ferie starter, er du ikke forpligtet til at afholde din ferie. Du skal derfor meddele din arbejdsgiver, at du er syg efter de regler, der gælder på din arbejdsplads. Du skal samtidig sige, hvorvidt du ønsker at afholde din ferie eller ej. Ønsker du ikke at holde din ferie, og bliver du rask, inden ferien ville være slut, skal du raskmelde dig til din arbejdsgiver og meddele, om du genoptager dit arbejde eller ønsker at afholde resten af din ferie.

Du har ret til at få erstattet den ferie, du ikke fik holdt, fordi du blev syg, før din ferie begyndte. Erstatningsferie skal efter de almindelige regler afholdes indenfor ferieafholdelsesåret, og de almindelige regler for varsling af ferie gælder også for erstatningsferie.

Varslet på tre måneder for hovedferien kan dog forkortes, hvis det er nødvendigt for, at du kan nå at holde din hovedferie inden ferieperiodens udløb 30. september. Din arbejdsgiver skal i den situation varsle din erstatningsferie umiddelbart efter, at du har raskmeldt dig. Varslet på én måned for øvrig ferie kan ikke forkortes.

Det er derfor en god ide, at du taler med din leder om, hvornår du vil holde erstatningsferien, lige så snart du er rask. Hvis du ønsker at afholde den i umiddelbar forlængelse af din oprindelige ferie, kræver det, at I indgår en aftale om det.

Syg under ferie

Bliver du syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie efter fem sygedage (karensdage), hvis du har optjent ret til 25 dages ferie. Har du ikke optjent 25 feriedage, beregnes karensperioden forholdsmæssigt. Har du ikke været ansat i hele ferieåret (1.9 – 31.8), indtræder muligheden for erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage.

Det er vigtigt, at du giver din leder besked om sygdom allerede den første dag, da karensdagene først løber fra den dag, du har meldt dig syg til din leder. Da karensperioden på fem dage regnes pr. ferieår, bør al sygdom, selv hvis varigheden forventes at være under fem dage, meddeles til leder og dokumenteres. Det er en betingelse, at du for egen regning indhenter en lægeerklæring som dokumentation for din sygdom, også selvom din leder ikke beder om det.

Bliver du rask igen under ferien, kan du vælge at afholde resten af ferien eller at vende tilbage på arbejde. Det er vigtigt, at du giver din leder besked om, hvad du vælger, når du melder dig rask.

Længerevarende sygdom inden ferie

Er du i forvejen helt eller delvist sygemeldt på grund af en længerevarende sygdom, har du allerede en feriehindring i forhold til en planlagt ferie. Du skal derfor ikke sygemelde dig på ny den første dag i ferien, og du er ikke forpligtet til at afholde ferien.

Hvis du på trods af sygdommen alligevel gerne vil afholde din ferie, så du f.eks. kan tage med din familie på en planlagt sommerferie, kræver det, at du laver en såkaldt teknisk raskmelding. Før ferien skal du derfor aftale med din arbejdsgiver, at du raskmelder dig for at holde ferie og efterfølgende melder dig syg igen, når ferien er slut.

Du skal også aftale den tekniske raskmelding med jobcenteret. Det er vigtigt for at undgå, at du bliver indkaldt til møder eller anden opfølgning fra jobcenteret under ferien. Men det er især vigtigt for at undgå, at der starter en ny arbejdsgiverperiode, hvor din arbejdsgiver ikke får sygedagpengerefusion, når du kommer tilbage fra ferie og fortsat er sygemeldt.

Du skal være opmærksom på, at jobcenteret har mulighed for at modsætte sig en teknisk raskmelding, hvis jobcenteret vurderer, at ferien kan forhale din helbredelse.

Ferie ved opsigelse

Hvis du bliver opsagt, kan din leder varsle, at du holder ferie i opsigelsesperioden. Din arbejdsgiver kan dog kun kræve, at du afholder din hovedferie i opsigelsesperioden, hvis du har mere end tre måneders opsigelse. Det skyldes, at de tre ugers ferie og varslet på tre måneder ikke kan rummes inden for opsigelsesperioden. 

Antallet af feriedage, som kan varsles, afholdt i opsigelsesperioden, afhænger af, hvor meget ferie du kan nå at optjene, før du fratræder din stilling, samt hvor meget ferie du har afholdt inden opsigelsen.

Hvis dit opsigelsesvarsel er tre måneder eller derunder

  • Din arbejdsgiver kan ikke kræve, at du holder hovedferie i opsigelsesperioden. Heller ikke selvom ferien er aftalt eller varslet inden opsigelsen.
  • Du kan godt aftale med din arbejdsgiver, at ferien holdes, selvom du er opsagt.
  • Din arbejdsgiver kan pålægge dig at holde øvrig ferie i opsigelsesperioden, hvis det varsles mindst én måned før. Du kan dog ikke pålægges at holde mere ferie, end du har optjent, når ferien begynder. 
  • Ferie kan først holdes i måneden efter, den er optjent. Det betyder, at ferie, som du optjener i den sidste ansættelsesmåned, ikke kan varsles afholdt.

Hvis dit opsigelsesvarsel er mere end tre måneder

  • Hvis dit opsigelsesvarsel er mere end tre måneder, kan din arbejdsgiver varsle, at du skal holde både hovedferie og restferie, så længe både varslerne og ferien kan rummes i opsigelsesperioden. Hvis du varsles til afholdelse af hovedferie, skal du have optjent mindst 15 feriedage, inden ferien begynder. Din arbejdsgiver kan altså ikke varsle hovedferie, hvis du f.eks. kun har optjent 12,48 feriedage på det tidspunkt, hvor ferien starter. I den situation kan arbejdsgiver varsle dig til at afholde 10 dages øvrig ferie. Din arbejdsgiver kan ikke pålægge dig at holde forskudsferie eller ferie, der ikke er optjent.
  • Ferie kan først holdes i måneden efter, den er optjent. Det betyder, at ferie, som du optjener i den sidste ansættelsesmåned, ikke kan varsles afholdt.
  • Hvis du har overført ferie, kan din arbejdsgiver ikke varsle det afholdt i opsigelsesperioden.

Bliver du fritstillet

Bliver du fritstillet, anses du automatisk for at have afholdt al din ferie, hvis dit opsigelsesvarsel og din ferie kan rummes indenfor fritstillingsperioden. Din ferie behøver hverken at være varslet eller aftalt for at blive anset som afholdt. Andet kan dog være aftalt i forbindelse med din fritstilling. 

Hvis din arbejdsgiver fraskriver sig retten til at kunne modregne i din løn fra en ny arbejdsgiver (ubetinget fritstilling), anses ferie dog for holdt, hvis varslet og ferien kan rummes i fritstillingsperioden.

Også her gælder det, at du skal have optjent et tilstrækkeligt antal feriedage. 

Også her gælder det, at du skal have optjent et tilstrækkeligt antal feriedage. 

Særlige feriedage

Som statsligt ansat optjener du fem særlige feriedage i et kalenderår, som du kan afholde fra 1. maj til 30. april året efter. Som fuldtidsansat optjener du 0,42 særlig feriedag om måneden.

Placering af særlige feriedage fastlægges ved aftale mellem dig og din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver skal tage størst muligt hensyn til dit ønske i det omfang, det er foreneligt med tjenesten. Du skal varsle afviklingen af de særlige feriedage så tidligt som muligt.

 Særlige feriedage kan afvikles som enkelte dage eller som brøkdele af dage.

Din arbejdsgiver kan varsle særlige feriedage afholdt med én måneds varsel, hvis dagene ikke er holdt, og afviklingstidspunktet ikke er fastlagt senest 1.januar.

I stedet for afvikling af de særlige feriedage kan du og din arbejdsgiver aftale, at de resterende særlige feriedage godtgøres kontant (2,5 % af den ferieberettigede løn for alle 5 dage) ved ferieårets udløb, eller at de overføres til afvikling i et senere ferieår.

Hvis der ikke er indgået en aftale om at overføre de resterende særlige feriedage til næste ferieår, skal de udbetales til den ansatte ved ferieårets udløb den 30. april.

De særlige feriedage kan ikke pålægges afviklet i en opsigelsesperiode.

Nyheder

Her er resultatet af OK24

Urafstemningen er i gang

Aftalen for statsansatte skal til urafstemning

Spørgsmål og svar om OK24-forliget

Stærk dansk deltagelse i europæisk kongres

OK24 – Lønstigninger til alle radiografer

OK24 – Regionerne lander aftale

OK24 – Her er aftalen for statsansatte

OK24 – Der er enighed om, at pres på sundhedsvæsenet kalder på handling

Regionerne holder generalforsamlinger

Download radiografens citatplakat

OK24 – kravene er udvekslet

Sygeplejersker får forbeholdt virksomhedsområde

Radiografuddannelsen bliver fremover udbudt i alle fem regioner

Send dine spørgsmål til trepartsaftalen

Det ved vi om trepartsaftalens betydning for radiografer

Trepartsaftalen har gode elementer og store mangler

Musikalsk radiolog har komponeret en opsang til sine kliniske kolleger

Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår

“Jeg har aldrig været mere klar til at være formand, end jeg er nu”