Radiograf Rådet Studerende (RRS)
RRS er et stærkt fællesskab med andre radiografstuderende, der bl.a. arbejder for, at du får en god uddannelse og den bedste studie- og praktiktid.
Som medlem af Radiograf Rådet får du også et fællesskab med andre andre radiografer og en række kontante fordele.
Følg RRS på Facebook
Mange af vores aktiviteter, konkurrencer og nyheder finder sted på vores Facebooks-side: RRS – Radiograf Rådet Studerende.
Alt sammen for under 50 kr. om måneden.
RRS er en del af Radiograf Rådet og tæller om en region i foreningen. Alle radiografstuderende, der er medlem af Radiograf Rådet, er automatisk medlem af RRS.
RRS ledes af en bestyrelse af otte studerende – to fra hver uddannelsesinstitution. Forpersonen for RRS sidder også i Radiograf Rådets hovedbestyrelse.
Bestyrelsen i RRS
RRS’ bestyrelse består af to studerende fra hver uddannelsesinstitution i hhv. København, Odense, Aalborg og Næstved.
Hver af de fire uddannelsesinstitutioner har således en lokal forperson og en lokal næstforpersonen. Samlet sidder der otte personer i bestyrelsen, hvor der heriblandt også er valgt en national forperson og næstforperson.
Alle otte bestyrelsespladser tæller som delegerede til Radiograf Rådets kongres, som afholdes hvert 3. år, og bestyrelsen deltager også i Radiograf Rådets regionsbestyrelsesseminarer. Forpersonen for RRS sidder desuden i Radiograf Rådets hovedbestyrelse.
RRS’ bestyrelse mødes ca. otte gange om året. Her arbejder vi med temaer der skal fremme de radiografstuderendes vilkår. Vores møder foregår som regel online. Vi mødes fysisk ca. 2-3 gange årligt. Dette er som regel i form af en sommerafslutning, vinter-/juleafslutning og opstart efter sommerferien.
Målsætninger for RRS’ arbejde
De centrale målsætninger for RRS’ arbejder er:
- At sikre kontinuerlig kommunikation medlemmerne imellem
- At fastholde og udvikle den overordnede kontakt i Radiograf Rådet Studerende og uddannelsesinstitutionerne imellem
- At udvikle fagkritiske holdninger på alle uddannelsesinstitutioner og arbejde for en ensrettet uddannelse på tværs af uddannelsesinstitutioner
- At udvikle den faglige solidaritet med Radiograf Rådet
- At samarbejde med andre faglige sammenslutninger af studerende
- At sikre, at det faglige arbejde blandt radiografstuderende videreføres
RRS’ vedtægter
Vedtægterne beskriver RRS’ bestemmelser for foreningens virke.
- § 1 Navn Radiograf Rådet Studerende (RRS)
- § 2 Formål RRS’ formål er at samle radiografstuderende i et fagligt fællesskab, for derigennem i videst muligt omfang at yde indflydelse på forholdene for Radiograf Rådet Studerende.
- § 3 Hjemsted Hos landsforpersonen for Radiograf Rådet Studerende.
- § 4 Økonomi RRS’ bestyrelse er ansvarlig for RRS’s økonomi.
- § 5 Radiograf Rådet RRS er forpligtiget til at udøve virksomhed i overensstemmelse med Radiograf Rådets love.
- § 6 Medlemmer af RRS Alle studerende, som er medlem af Radiograf Rådet, indgår som medlemmer i Radiograf Rådet Studerende.
- § 7 RRS’ bestyrelse RRS’ bestyrelse er Radiograf Rådet Studerende øverste myndighed. RRS’ bestyrelse består af lokalformand og lokalnæstformand fra hver af de 4 lokalafdelinger. RRS’ bestyrelse vælger RRS’ landsforperson og landsnæstforperson. Bestyrelsen er konstitueret for 1 år ad gangen. En ny konstitution finder sted ved først kommende bestyrelsesmøde efter 30. juni. Valg afgøres ved simpelt flertal i bestyrelsen. Hvis forpersonen trækker sig tiltræder næstforpersonen til næste konstitution. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede. Ved stemmelighed skal punktet til behandling på et senere møde. Hvis der stadig er stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt. RRS’ bestyrelse besætter RRS’ delegeret pladser i Radiograf Rådets kongres.
- § 8 Åbent bestyrelsesmøde RRS’ bestyrelse afholder et årligt åbent bestyrelsesmøde i perioden 15. august til 1. oktober, hvor alle medlemmer kan deltage. Oplysninger om tid og sted meddeles i Radiografen og på Radiograf Rådets hjemmeside, senest 4 uger før mødets afholdelse. Dagsordenen indeholder mindst følgende punkter: Beretning om RRS’ aktiviteter Orientering om RRS’ økonomi Afsat tid til spørgsmål fra medlemmer Referatet lægges på RRS’ hjemmeside senest 4 uger efter mødets afholdelse. Beretningen lægges på RRS’ hjemmeside senest 4 uger efter det åbne bestyrelsesmøde.
- § 9 Vedtægter Ved vedtægtsændringer kræves enighed i RRS’ bestyrelse Fortolkningsspørgsmål vedrørende Radiograf Rådet Studerende vedtægter afgøres i RRS’ bestyrelse.
- § 10 Urafstemning Hvis 2/3 af RRS’ bestyrelse kræver det, skal der gennemføres en urafstemning om vedtægtsændringer. Er et flertal af de afgivne stemmer for vedtægtsændringen, vil vedtægtsændringen skulle træde i kraft.
- § 11 Lokalrepræsentation Ved hvert uddannelsessted vælges en lokal repræsentation, bestående af 2 repræsentanter. En lokal forperson og en lokal næstforperson. Studerende er tilknyttet den lokalrepræsentation, hvor uddannelsesstedet er beliggende Repræsentant vælges ved selvstændigt valg til hver post. Ved stemmelighed fortages omvalg. Lokalnæstforpersonen er stedfortræder for lokalforpersonen. Valgene sker på en lokal generalforsamling en gang om året og er gældende ind til næstegeneralforsamling. Generalforsamlingen afvikles i perioden 1. marts til 30. juni. Kandidater stiller op på generalforsamlingen Den lokale repræsentation indkalder og afvikler generalforsamlinger. Tid og sted varsles i Radiografen, på RRS’ hjemmeside og i det omfang det er muligt via uddannelsesstedets interne e-maillister, senest 4 uger før generalforsamlingen. Er der ingen lokalrepræsentation, indkalder RRS’ bestyrelse til generalforsamlinger. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med 7 dages varsel, med oplysning af tid og sted, ved opslag på studiestedet og i det omfang det er muligt via uddannelsesinstitutionens interne e-maillister. Lokalrepræsentationen eller RRS’ bestyrelse har pligt til, hurtigst muligt, at afvikle en ekstraordinær generalforsamling, hvis minimum 10 % af studiestedets RRS-medlemmer skriftligt kræver det.
- § 12 Ikrafttræden Nærværende love træder i kraft den 1. februar 2013

Fagbladet Radiografen
Vidste du, at radiografstuderende har lavet en særudgave af fagbladet Radiografen?
Udnyt dit medlemskab
Fordele som studerende
Som studerende kan du få pengene til at strække længere med de kontante fordele, dit medlemskab giver adgang til. Læs mere om dine muligheder herunder.
Mere læring til færre penge
Rabat på bøger
Studerende får rabat på bøger fra Radiografiens Forlag. Bøgerne er ofte på pensumlisten på uddannelsesinstitutionerne.
Rabat på oplevelser og forbrug
Pluskort
Som medlem af Radiograf Rådet får du rabatter på både shopping, rejser, oplevelser og meget mere med Radiograf Rådets PlusKort.
Gode låne- og renteforhold
Lån & Spar
Få adgang til en række fordele i banken – bl.a. Danmarks højeste rente på lønkontoen.
Billige forsikringer
Bauta Forsikring
Bautas attraktive studieforsikring samler forsikring af indbo, rejse og ulykke til en billig pris.
… og meget mere
Se alle de andre fordele, du får adgang til som medlem af Radiograf Rådet.
