Radiograf Rådet og dbio på Borgen: ”Reformen må ikke forringe vores uddannelser”
To elementer i reformen går stik imod målet om at skabe attraktive uddannelser, lød det fra Christian Gøttsch Hansen og Martina Jürs, da de tirsdag var på Christiansborg for at dele deres bekymringer om regeringens reformudspil.
“Vi har talt med mange medlemmer, især dem, der er på uddannelserne – og vi mener, det er vigtigt, I hører fra dem, som reformen handler om.”
Sådan indledte Martina Jürs, formanden for Danske Bioanalytikere (dbio), da dbio og Radiograf Rådet tirsdag var inviteret til foretræde hos Uddannelses- og Forskningsudvalget om regeringens udspil til en ny uddannelsesreform.
Budskabet fra Radiograf Rådets formand, Christian Gøttsch Hansen, og Martina Jürs, var tydeligt: Sænker man adgangskravene og forkorter uddannelserne kan det skade både studiernes kvalitet og fremtidens sundhedsvæsen.
Forringet fagligt fundament og risiko for frafald
Regeringen ønsker at give direkte adgang til bioanalytiker- og radiografuddannelserne for elever fra den nye toårige erhvervsuddannelse, epx. De to formænd er stærkt kritiske over for dette forslag og frygter, at det vil medføre et markant højere frafald på studierne:
”En stor del af det frafald, vi ser på radiograf- og bioanalytikeruddannelserne, sker allerede i det første år, hvor studerende knækker nakken på det avancerede naturvidenskabelige stof. En solid naturvidenskabelig baggrund fra ungdomsuddannelsen er ofte afgørende for, at de studerende gennemfører,” forklarer Christian Gøttsch Hansen.
“Derfor er vores klare anbefaling, at adgangskravene til radiograf- og bioanalytikeruddannelserne baseres på en treårig epx- eller gymnasieuddannelse,” siger han og tilføjer:
“Giver en toårig epx-uddannelse adgang til radiograf- og bioanalytikeruddannelserne, risikerer vi, at unge under 18 år kommer i klinik og arbejder med materialer, som Arbejdstilsynet fraråder for mindreårige. Derudover kræver det en vis modenhed som fagprofessionel at stå overfor alvorligt syge patienter – en modenhed, man ikke kan forvente af en 17-årig.”
Forkortelsen af uddannelserne vil skade fagene
Regeringen foreslår også, at flere professionsuddannelser, herunder bioanalytiker- og radiografuddannelserne, gøres kortere ved at fjerne 15 ECTS-points. Desuden vil man omlægge bachelorprojektet til en såkaldt praksisrettet, afsluttende professionsprøve.
Både Christian Gøttsch Hansen og Martina Jürs frygter, at en sådan omlægning forringer uddannelsernes kvalitet og fagenes udvikling:
“Bachelorprojekterne er ikke ’bare en akademisk øvelse’. Projekterne lærer de studerende at udvikle praksis evidensbaseret – og vi har mange eksempler på, at fundene fører til faktiske forandringer i procedurer og arbejdsgange på hospitalerne,” fortæller Martina Jürs, der i øvrigt spår, at kortere uddannelser uden det anerkendte bachelorprojekt vil svække uddannelsernes tiltrækningskraft hos de unge:
“Unge søger mod uddannelser, der åbner døre – ikke nødvendigvis fordi de vil bruge alle dørene, men fordi muligheden er vigtig for dem. At skære i uddannelserne vil ikke blot forringe kvaliteten, men også gøre disse uddannelsesveje mindre tiltrækkende for unge, som ønsker uddannelser med klare videreuddannelsesmuligheder og fleksible karriereveje.”
Christian Gøttsch Hansen stemmer i og pointerer:
“Kortere uddannelser vil også øge presset på sundhedsvæsenet, fordi dét, som radiografer og bioanalytikere ikke længere lærer på studiet, skal indhentes i oplæringen på de i forvejen travle afdelinger.”
Radiograf Rådet og Danske Bioanalytikeres fælles opfordring lyder derfor:
“Fasthold det treårige adgangsgrundlag og længden af vores uddannelser. Pas på vores laboratorier, sygehuse og patienter ved at bevare den høje kvalitet af de uddannelser, der danner og uddanner vores sundhedspersonale.”
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til Radiograf Rådets holdning om regeringens nye reformudspil? Kontakt Radiograf Rådet på kontakt@radiograf.dk eller ring til os på tlf. +45 35 37 43 39.
Du kan læse reformudspillet i dets helhed her.
