Wave burst

Autorisation og sundhedsret

Radiografer er autoriserede sundhedspersoner. Udover autorisation er der en række sundhedsretslige forhold, der er værd at være opmærksom på.

Autorisation

Radiograf er en beskyttet titel, og kun personer med den rette autorisation må kalde sig radiografer.

Autorisationen udstedes på baggrund af en gennemført uddannelse. Når du er autoriseret, er du omfattet af Lov om autorisation. Det betyder, at du har en en række rettigheder og pligter.

Som nyuddannet radiograf i Danmark skal du selv søge om autorisation.

Du søger om autorisation ved at udfylde et digitalt skema og betale et gebyr på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Som bevis på din autorisation får du et autorisations-ID nummer. Det er også på dette ID-nummer, du bliver registreret i autorisationsregisteret, som er offentlig tilgængelig.


FAQ om autorisation

Hvornår skal jeg ansøge om autorisation?

Du skal ansøge om autorisation, når du er færdiguddannet og har din professionsbachelor i radiografi.

Særlige regler for autorisering af radiografer uddannet før 1986

Der gælder særlige regler, hvis du endnu ikke har ansøgt om autorisation og er uddannet maj 1985, januar 1976 eller har gyldigt eksamensbevis fra 1968 fra daværende Fyns Amt eller 1969 fra daværende Københavns Amt.

Du har i disse tilfælde ret til autorisation som radiograf, men tidsfristen for at søge på normale vilkår udløb 2 september 2003.

Der kan gives dispensation for tidsfrist under særlige forhold såsom alvorlig sygdom og ophold i udlandet i ansøgningsperioden.

Kan du dokumentere, at du har bestået eksamen som radiograf fra den i 1968 oprettede radiografskole i Fyns Amt eller den i 1969 oprettede radiografskole i Københavns Amt, har du også ret til at få autorisation som radiograf. Her gælder samme tidsfrist som ovenstående, der allerede er overskredet, og du har derved behov for at søge om dispensation gennem Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvordan kan jeg miste min autorisation?

Der er tre grader af autorisationsfratagelse: Hel fratagelse af autorisation, midlertidig fratagelse af autorisation og autorisation med gældende begrænsninger.

Din autorisation kan fratages, hvis du af én eller flere årsager må antages at være til fare for patientsikkerheden.

Du kan også selv frasige dig din autorisation midlertidig og permanent. Vil du efterfølgende autoriseres igen, skal du søge om det hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvordan kan jeg generhverve min autorisation?

Hvis de forhold, der gjorde at du fik frataget din autorisation, ikke længere gør sig gældende, kan du ansøge om at få din autorisation tilbage.

Får du nej til generhvervelse, kan du tidligst et år senere efter afgivelse af dommen (afslaget) indbringe afslaget for en domstol. Du kan forlange af Styrelsen for Patientsikkerhed, at dit afslag prøves ved domstol.

Bortfalder min autorisation, når jeg fylder 75 år?

I kraft af 75-års reglen bortfalder retten til udøve selvstændigt virke (autorisation), hvis du er fyldt eller fylder 75 år efter 1. januar 2007. Dette gælder alle sundhedsprofessionelle med autorisation – og derfor også radiografer.

Du kan dog søge om dispensation, hvis du ønsker at fortsætte dit selvstændige virke.

Du kan søge dispensation tidligst 6 måneder og senest 3 måneder før din 75-års fødselsdag, eller den dato du påtænker at genoptage din faglige virksomhed.

Patientklager

Hvad kan der klages over?

Overordnet set skelnes der mellem klager over et behandlingssted og klager over én eller flere konkrete sundhedspersoner.

Patienter og pårørende kan klage til Styrelsen for Patientklager, hvis de er utilfredse med den sundhedsfaglige behandling, de har fået.

Den sundhedsfaglige behandling omfatter blandt andet:

  • Undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling
  • Pleje
  • Information om og samtykke til behandling
  • Journalføring

FAQ om patientklager

Hvad sker der, hvis der klages over mig som konkret sundhedsperson?

Klager over konkrete sundhedspersoners faglige behandling indsendes til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Patienten behøver ikke at kende navnene på sundhedspersonerne for at kunne klage.

Disciplinærnævnet opretter sagen, informerer om klagen, indhenter journalmateriale og udtalelser, sender afgørelsen mv.

Afdelingsledelsen orienterer den eller de indklagede sundhedspersoner og videregiver klagen og vejledningsmateriale. Afdelingsledelsen kan også blive opfordret til at komme med en udtalelse i sagen.

Den eller de indklagede sundhedspersoner bliver ligeledes opfordret til at komme med en udtalelse eller partshøring. Har man brug for tid til at drøfte forløbet og udtalelsen med sin leder, sine kolleger eller med Radiograf Rådet, kan man bede om udsættelse af svarfristen.

Udfald og afgørelser
Udfaldet af en disciplinærnævnssag kan være:

  • at der ikke er grundlag for at udtale kritik
  • at der er grundlag for kritik
  • at der er grundlag for kritik med indskærpelse

Nævnet kan ikke fratage sundhedspersoners autorisation. Nævnet vurderer alene, om den sundhedsfaglige behandling lever op til, hvad man må forvente af en almindelig god behandling i sundhedsvæsenet.

Afgørelsen sendes til den eller de indklagede sundhedspersoner, til behandlingsstedet, regionen og Styrelsen for Patientsikkerhed. På baggrund af dette beslutter Styrelsen for Patientsikkerhed, om der skal startes en tilsynssag eller fratagelse af autorisation. Det sker dog kun ved en alvorlig sag eller ved gentagne sager.

I visse tilfælde skal afgørelser offentliggøres med navn på sundhed.dk i to år. Dette gælder blandt andet, hvis der gives kritik med indskærpelse, eller hvis det er tredje gang indenfor fem år, der gives kritik.

Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for en anden myndighed. Dog kan en part i en sag til enhver tid anmode om at få sagen genoptaget. Styrelsen for Patientklager vil herefter foretage en vurdering af, hvorvidt der er grundlag herfor.

Ønsker man at anmode om genoptagelse af en sag, skal man sende en mail til stpk@stpk.dk. I mailen skal sagsnummeret oplyses såvel som oplysninger om, at sagen ønskes genoptaget og årsagen hertil.

Hvordan kan jeg beskytte mig selv imod klager og kritik?

Der er forskellige, centrale ting, du kan gøre for at beskytte dig selv klager og kritik.

Overhold autorisationsloven og journalføringsreglerne
Brug din sunde fornuftigt. Fraviger du fra almindelig praksis, fordi din faglighed tilsiger, at det bør du gøre, så noter det. Noter tidspunkt, hvad det drejer sig om og årsagen til, at du fraveg fra almen praksis. Dette gælder også, hvis du har lavet en mundtlig aftale med patienten. For din egen skyld: Dokumenter, uanset omfang af fravigelsen.


Kend retningslinjerne på din afdeling
Hvis du følger retningslinjerne på din afdeling, kommer du næppe i problemer. Kender du ikke de lokale retningslinjer på din arbejdsplads, kan din leder oplyse dig om dem.

Ret fejl
Har du opdaget en fejl, som I retter i selve behandlingen, så tjek at fejlen også er rettet i systemet.

Eksempel: Du har en patient, der skal have scannet højre hånd, hvilket står i papirerne. Men da patienten møder op, står det klart, at det faktisk er venstre hånd, der er skal scannes. Du scanner naturligvis den hånd, der har brug for det. Når billederne bliver lagt ind i systemet, er du nødt til at dobbelttjekke, at teksten i systemet passer til, hvad du har gjort. Tog du billeder af venstre hånd, men der inde i systemet så står højre hånd, er du nødt til at rette det. Husk også, at højre/venstre-fejl giver kritik.

Sikr samtykke
Som radiograf skal du, når du modtager patienter, sikre eller genbekræfte samtykket. En vigtig del af dette er, at du altid kontrollerer, at det er den rigtige patient, du står overfor.

Kontroller altid, at det er den rigtige patient, der står overfor dig.

Rapporter UTH’er
Alle radiografer er pålagt at indrapportere utilsigtede hændelser. Oplever du en UTH, og rapporterer du det ikke, kan det udløse kritik.

Hvordan kan Radiograf Rådet hjælpe mig?

Radiograf Rådet kan hjælpe dig med din partshøring ved at snakke dig igennem processen og gennemgå, hvad du måtte have behov for, der bliver talt om.

Vi er dog bundet af visse begrænsninger, da konkrete personer ikke må rådgive dig i et omfang, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt personerne i en given sag kan optræde neutralt.

Nævnet sammensættes efter hver enkelt sag og består af:

  • Forperson eller næstforperson.
  • To lægfolk, der repræsenterer sundhedsvæsenets brugere
  • To repræsentanter fra den gruppe af sundhedsprofessionelle, som sagen vedrører

For Radiograf Rådet sidder Christian Gøttsch Hansen og Jakob Heise

Der er desuden tre sagkyndige, hvoraf de to er beskrivende radiografer.

Kontakt Christian Gøttsch Hansen, hvis du vil vide mere: christian@radiograf.dk.

Fagbladet Radiografen

Læs temanummeret om kvalitet og sikkerhed

Nyheder

Her er resultatet af OK24

Urafstemningen er i gang

Aftalen for statsansatte skal til urafstemning

Spørgsmål og svar om OK24-forliget

Stærk dansk deltagelse i europæisk kongres

OK24 – Lønstigninger til alle radiografer

OK24 – Regionerne lander aftale

OK24 – Her er aftalen for statsansatte

OK24 – Der er enighed om, at pres på sundhedsvæsenet kalder på handling

Regionerne holder generalforsamlinger

Download radiografens citatplakat

OK24 – kravene er udvekslet

Sygeplejersker får forbeholdt virksomhedsområde

Radiografuddannelsen bliver fremover udbudt i alle fem regioner

Send dine spørgsmål til trepartsaftalen

Det ved vi om trepartsaftalens betydning for radiografer

Trepartsaftalen har gode elementer og store mangler

Musikalsk radiolog har komponeret en opsang til sine kliniske kolleger

Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår

“Jeg har aldrig været mere klar til at være formand, end jeg er nu”