Radiograf Rådet om reformudspillet: Vi har roser og bekymringer
Regeringen præsenterede tirsdag sit udspil til en omfattende uddannelsesreform, der blandt andet vil ændre strukturen på gymnasieuddannelserne og forkorte flere professionsbacheloruddannelser, herunder radiografuddannelsen. Reformen møder både opbakning og kritik fra Radiograf Rådet og Radiografstuderende i Danmark (RSD).
Positivt med investeringer, men bekymring for fagligheden
Christian Gøttsch Hansen, formand for Radiograf Rådet, er overordnet positiv over for reformens løfter om investeringer i professionsbacheloruddannelserne.
”Vi glæder os over, at reformen lægger op til flere kontakttimer, mere vejledning og mindre hold på professionsuddannelser som radiografuddannelsen,” siger han. Alligevel udtrykker han bekymring for, at reformens planer om lavere adgangskrav og kortere studietid svækker den høje faglighed, radiografuddannelsen er kendt for i dag.
En af de væsentlige ændringer i reformudspillet er oprettelsen af en toårig, mere praksisorienteret gymnasievej, kaldt epx, der giver adgang til professionsbacheloruddannelser som radiograf og bioanalytiker. Denne vej vil dog have lavere adgangskrav end de nuværende, hvilket vækker bekymring hos både Radiograf Rådet og Radiografstuderende i Danmark.
”Radiografuddannelsen er en højteknisk uddannelse, hvor fag som fysik og matematik er essentielle for arbejdet med røntgen, CT- og MR-scanninger. Vi forstår behovet for flere hænder i sundhedsvæsenet, men vi tror ikke, løsningen er at sænke adgangskravene for sundhedsfagene. Hvis vi gør det, risikerer vi, at de radiografer, vi uddanner i fremtiden, ikke vil kunne det samme som de radiografer, vi uddanner i dag.” fortæller Christian Gøttsch Hansen.
”At lempe kravene til radiograf- og bioanalytikeruddannelserne vil i værste fald forringe hele den diagnostiske del af vores sygehuse – og går stik imod regeringens ambitioner om at kvalitetssikre og fremtidssikre vores sundhedsvæsen,” pointerer formanden.
Kortere uddannelse og ny afsluttende prøve
Reformens forkortelse af radiografuddannelsen med tre måneder er et andet omdiskuteret emne. Dette vil betyde, at 15 ECTS-points, som i dag bruges på den akademiske bacheloropgave, reduceres eller omlægges til en praksisrettet afsluttende prøve.
”Vi ser en fare i, at de studerende med en kortere uddannelse bliver presset til at nå endnu mere på mindre tid,” udtaler næstformand i Radiograf Rådet, Kathrine Marie Erenskjold. Hun håber dog, at en praksisrettet prøve kan hjælpe med at afhjælpe det praksischok, som mange nyuddannede oplever.
Katrin Sofía Fog-Petersen, der er formand i Radiografstuderende i Danmark, anerkender, at den nye prøveform måske kan gøre overgangen til klinisk praksis lettere, men advarer imod at fjerne de akademiske elementer, der sikrer en stærk faglig og forskningsbaseret uddannelse.
”Den akademiske bacheloropgave er et unikt halvt år, hvor de studerende fordyber sig i en selvvalgt problemstilling, kobler teori med praksis og selvstændigt udvikler et lille område af deres fag,” fortæller hun. ”At fratage de studerende den mulighed vil svække radiograffagets akademiske fundament.”
Vi skal fremtidssikre faget
Kathrine Marie Erenskjold istemmer sig vigtigheden af at bevare den høje faglighed og fordybelse i radiograffaget – især med tanke på fremtidens teknologiske udvikling.
”Den teknologiske udvikling går lynhurtigt, og vores fag skal følge med. Vi har brug for, at nogle af vores studerende fortsætter deres uddannelse og bliver fremtidens undervisere og forskere, som kan løfte faget til nye højder. Med de foreslåede ændringer – både forkortelsen af uddannelsen og de lavere adgangskrav – frygter jeg, at vi kan miste vores stærke fundament for forskning på afdelingerne, der er fundamentet for at bringe faget videre,” siger næstformand Kathrine Marie Erenskjold.
Af samme grund er de alle tre enige om, at et af de mest interessante elementer i reformen er initiativet til nye professionsmasters, som skal give radiografer og andre professionsbachelorer mulighed for en høj videreuddannelse. Her efterlyser Radiograf Rådet og RSD dog flere detaljer.
”Vi glæder os til at se, hvad disse professionsmasters indebærer, men vi mangler svar på, om de alene er fuldtidstilbud eller kan tages på deltid ved siden af arbejdet som radiograf. Det vil være afgørende for, hvem der kan udnytte dem, og hvilken indflydelse de får på faget,” siger Christian Gøttsch Hansen og fortsætter:
”Radiograf Rådet ser frem til at dykke ned i reformens detaljer og få afklaret de mange spørgsmål, som reformen efterlader. Vi tager arbejdstøjet på og gør, hvad vi kan for at sætte vores aftryk på fremtidens uddannelse.”
Du kan læse om reformudspillet på forsknings- og uddannelsesministeriets hjemmeside.
