Bliv radiograf
Radiografer er en essentiel del af sundhedsvæsenet. Radiografi er et alsidigt fag med mulighed for fordybelse i alt fra teknik til humanisme.
Radiografer er sundhedsprofessionelle, der arbejder med røntgenundersøgelser, scanninger, stråleterapi og meget andet. Radiografens arbejde er et vigtigt led i diagnostikken i sundhedsvæsenet.
Som radiograf er både teknik og patientkontakt en del af hverdagen. De fleste radiografer arbejder på landets offentlige hospitaler, men som radiograf kan du også arbejde f.eks. på privathospitaler og i industrien.
Radiografuddannelsen er en mellemlang uddannelse på 3 1/2 år. Undervisningen veksler mellem teoretisk undervisning og praktisk/klinisk undervisning.
Under uddannelsen vælger du ét af de tre uddannelsesretninger:
- Nuklearmedicinsk billeddiagnostik
- Radiologisk billeddiagnostik
- Stråleterapi
Efter endt uddannelse er du professionsbachelor i radiografi.
Bliv klogere på radiografien
Hvad er en radiograf?
En radiograf er kort fortalt en sundhedsprofessionel, der frembringer diagnostisk brugbare billeder i forbindelse med radiologi, stråleterapeutisk behandling eller nuklearmedicin.
En radiograf er en sundhedsprofessionel, som udfører, leder, formidler og udvikler radiografi i forbindelse med udredning, behandling og screening. Definerende for radiografien er omsorgen for det unikke menneske.
Radiografer arbejder i overvejende grad på de radiologiske, stråleterapeutiske og nuklearmedicinske afdelinger og på private røntgenklinikker, hvor radiografen tager røntgenbilleder, laver ultralydsscanninger, stråleterapeutiske og nuklearmedicinske procedurer såvel som CT- og MR-scanninger af patienter.
Radiografens virksomhedsfelt er bredt defineret og kan lige så vel foregå udenfor hospitalets rammer, f.eks. i industrien.
Som radiograf kommer man tæt på den enkelte patient – både fysisk og psykisk – hvilket kræver, at man på alle måder altid er parat til at hjælpe patienten, samt at man er yderst opmærksom på smitteveje.
Når radiografer laver billeddiagnostisk materiale, har de en humanistisk tilgang til patienter og pårørende, hvor begreber som omsorg, tillid, angst, tryghed og etik er kerneområder.
Hvad er forskellen på en radiograf og en radiolog?
Forskellen mellem radiologi og radiografi kan godt virke lidt forvirrende. Men hvis man ser på ordenes oprindelse, kan det måske give mening.
Radiograf kommer af det latinske ord radius, som betyder stråle, og det græske grafein som betyder skriver, altså en ”stråleskriver” – en, der tager billeder med stråler.
Radiolog består af radio, der betyder stråle, og logi, som betyder en bestemt videnskab, lære eller fag.
I den medicinske verden refererer radiograf til at tage radiogrammer (på dansk røntgenbilleder) eller andet diagnostiske materiale i form af scanninger mv., mens radiologi refererer til undersøgelse og analyse af disse billeder for en eventuel diagnose for på den baggrund at kunne anbefale en korrekt behandling.
Radiologi er altså en overbygning for en læge – et speciale ligesom kardiologi eller urologi – der har specialiseret sig i at analysere billeder opnået af en radiograf i form af røntgenbilleder og scanninger.
Forudsætningen, for at radiologen kan stille den korrekte diagnose, er, at radiografen leverer en optimal billedkvalitet for det diagnostiske krav (AHARA, As High As Reasonably Achievable) samt, hvis der er tale om ioniserende stråling, med en så lav en dosis som muligt (ALARA, As Low As Reasonably Achievable).
Radiografi er er ikke en specialitet i den medicinske verden, men en profession, der med sine kompetencer selvstændigt kan tage diagnostisk brugbare billeder af teknisk høj kvalitet.
Radiografi er et allieret erhverv, der kræver færdigheder i at betjene apparaturet og tage radiobilleder fra forskellige kropsdele af patienter. Det er en integreret del af det medicinske erhverv i moderne tid, da det er på baggrund af disse radiobilleder, radiologer kommer til en konklusion om patientens tilstand.
Hvilke teknologier bruger radiografer?
Radiografen bruger forskellige tekniske metoder (modaliteter) i forbindelse med billeddannelsen. De mest almindelige er kort beskrevet her.
Røntgen – projektionsradiografi
Den klassiske billeddannelse med røntgenstråler kaldes i dag projektionsradiografi.
Her bestråles den del af kroppen, man ønsker billede af, og en billeddannende plade (detektoren) opfanger de stråler, der passerer gennem patienten.
Nogle strukturer absorberer flere røntgenstråler end andre, og den forskel, der er, vil detektoren opfange og omdanne til et billede, hvor de lyse områder som udgangspunkt viser større absorbtion i kroppen end de mørke. Det kan bruges til at fremstille anatomi og sygdomme på.
CT
CT-scanneren (Computer Tomografi) anvender røntgenstråler. Ved CT bevæges røntgenkilden og detektoren rundt om et organ. Derved kan der indsamles data om, hvordan kroppens væv optager røntgenstråler forskelligt.
Dette princip anvendes i CT-scanneren, der på grundlag af disse data kan fremstille fine snit eller 3D-rekonstruktioner af kroppens strukturer.
MR
MR-scanneren (Magnetisk Resonans) forveksles nogle gange med CT-scanneren, da de udefra ligner hinanden.
Men hvor CT-scanneren anvender røntgenstråler, bruger MR-scanneren et magnetfelt samt radiobølger til at fremstille billeder.
I et kraftigt magnetfelt vil brintkernerne i kroppens vand blive påvirket af de elektromagnetiske bølger, og brintkernerne svarer igen med et svagt radiosignal. En antenne opfanger disse signaler og laver billeder ud fra signalstyrken.
Ultralyd
Når der kommer ændringer i kroppens væv, vil det reagere forskelligt på ultralyd, men en overgang mellem vævstyper giver et ekko, når der sendes ultralyd ind.
Dette ekko kan opfanges og give et billede af strukturerne. Billedet opfanges på en skærm og er et øjebliksbillede.
PET/SPECT
PET/SPECT er nogle af de mest almindelige scanningstyper, hvor der bruges et radioaktivt materiale, der indsprøjtes i patienten. Scanningstyperne anvendes i både nuklearmedicin og stråleterapi.
Kroppens organer optager forskellige mængder af materialet, og detektorer opfanger forskellene, og der laves billeder af anatomi, sygdomme og funktionen af organerne.
Arbejder radiografer med kunstig intelligens?
Ja, kunstig intelligens bevæger sig i stigende grad også ind i radiografien – både som algoritmer i maskinerne og som et udviklings- og forskningsfelt, man som radiograf kan fordybe sig i.
Kunstig intelligens anvendes blandt andet i nye scannere til at assistere radiografen i beslutningstagning og automatisere processer, ligesom algoritmer til blandt andet billedbeskrivelse er et populært forskningsfelt.
