Wave burst

Leder

Som radiograf er ledelse også en karrierevej. Ledelse kan foregå på forskellige niveauer og inkludere både administrative og personalerelaterede opgaver. Læs her, hvad det kan indbefatte.

Ledelse på forskellige niveauer

Som radiograf kan du blive leder på forskellige niveauer – fra teamleder med en mindre gruppe under dig til en chefradiograf, der leder en afdeling med flere specialafdelinger under.

Mellem disse to findes der mange niveauer af ledere, herunder afdelings- og overradiografer.

Der er mange veje til at blive leder, men du skal forvente, at der, udover personlige kompetencer kan blive stillet krav om en relevant ledelsesuddannelse enten før eller mens, man er i jobbet.


Ledermedlem i Radiograf Rådet

Radiograf Rådet tilbyder rådgivning af ledere og arrangerer én gang årligt et lederseminar, hvor også ledende radiologer kan deltage. Som ledermedlem i Radiograf Rådet er man desuden medtaget i Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd.

Niclas Hansen

Mød en leder

Derfor blev jeg leder

I min tid i dagligvareindustrien, før jeg blev radiograf, havde jeg allerede fået interesse for og erfaring med ledelse. Det ville jeg gerne bygge videre på som radiograf. Jeg trives med at tackle udfordringer og finde løsninger på komplekse problemer. At være en del af en afdeling, der arbejder på innovative ideer og forbedringer, er megafedt. Når vi sammen finder nye måder at gøre tingene på, der gavner afdelingen og patienterne, er det ekstremt tilfredsstillende.

Derfor er det spændende

At være leder er utroligt spændende af flere grunde. Det er spændende at arbejde i en afdeling med en mangfoldig gruppe medarbejdere. Diversitet bringer forskellige perspektiver og idéer til bordet og er med til at drive innovation og udvikling. Jeg er også optaget af kulturbetydning. Jeg tror på, at en sund og positiv arbejdskultur er afgørende for afdelingens succes og for medarbejdernes trivsel. Samlet set er det spændende at være leder, fordi jeg har muligheden for at påvirke både afdelingen og mine medarbejdere positivt. Jeg ser min rolle som en mulighed for at skabe en meningsfuld forskel på arbejdspladsen og for de mennesker, jeg arbejder med.

Ét af de mest tilfredsstillende øjeblikke som leder er, når jeg ser, min afdeling trives og lykkes. Når mine medarbejdere når deres mål, arbejder effektivt sammen og leverer fremragende resultater.

Niclas Hansen er overradiograf ved Sygehus Sønderjylland, Røntgen og Skanning, Sønderborg/Tønder.

Niclas’ vej til ledelse

Jeg er uddannet i 2017 fra UCL med R-retning. Efterfølgende arbejdede jeg i Svendborg, hvor jeg fungerede som klinisk vejleder og også kortvarigt som arbejdsmiljørepræsentant. Og i 2019 var jeg så heldig at få arbejde som overradiograf i Sønderborg.

Jeg er ved at tage en master i Offentlig Ledelse (FMOL). Den hjælper mig med at udvikle mine ledelsesfærdigheder og give en dybere forståelse for offentlig ledelse.

Hverdagen som leder

Jeg har ansvaret for at sikre, at vores afdeling fungerer smidigt og effektivt i det daglige. Det indebærer planlægning af arbejdsopgaver, ressourceallokering og koordinering af personalet. Udover den daglige drift har jeg også en strategisk rolle, hvor jeg arbejder på at udvikle og implementere langsigtede mål og strategier for afdelingen.

En typisk dag kan variere afhængigt af presserende opgaver, møder, og pludselige behov. Ikke desto mindre stræber jeg altid efter at finde en balance mellem den daglige drift og det strategiske fokus for at sikre, at vores afdeling fungerer optimalt og leverer den bedst mulige patientpleje.

Nyheder

“Jeg har aldrig været mere klar til at være formand, end jeg er nu”

”Jeg vil lægge arm med dem, der ikke vil eller ser os”

En radiograf går på pension og tænker tilbage: ”Det har været et privilegium”

Radiograf Rådet har fået nyt formandskab

Radiograf Rådet sender åbent brev til Mette Frederiksen om lønløft til radiografer

Årets Faglige Forbillede 2023

Robusthedskommissionens anbefalinger kalder på bedre muligheder for at opkvalificere radiografkompetencer

Radiograf Rådets kongres 2023

Radiograf Rådet skal have nyt formandskab

”Lønstrukturkommissionen har ikke gjort OK24 nemmere”

Interventionsradiograf vil have mere fokus på strålehygiejne

Værd at vide om OK23 Privat

Referat af Radiograf Rådets uddannelsesmøde 20. marts 2023

Hendes mor talte hende fra at droppe ud af radiografuddannelsen. Nu er Mette kåret til årets faglige forbillede 2022

Radiograf Rådet aflyser verdenskongres i Aalborg i 2024

Radiograf Rådet i fælles opråb mod halvering af kandidatuddannelser

Hovedbestyrelsen vælger stedfortrædere for næstformanden frem til kongressen

Radiograf Rådet mener: Bevar store bededag

Charlotte Graungaard Falkvard stopper som formand for Radiograf Rådet

Vejledning: Arbejdsskader under julefrokosten