Wave burst

Stress

Stress kan ramme os alle, symptomerne kan være meget forskellige og vi reagerer forskelligt. Læs her hvad du skal være opmærksom på, hvis du bliver ramt af stress på grund af dit arbejde.

Der findes en række symptomer på stress – både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Du kan opleve nogle af dem eller en kombination, men det er slet ikke sikkert, du får et klart billede af, om du oplever tegn på stress, når du lader blikket løbe ned over listen. 

Stress ændrer på vores bevidsthed og tankemønstre ‐ vores måde at opfatte og bearbejde information – og påvirker især vores koncentrationsevne. Stress har konsekvenser på:

  • Tanker: Tanker bliver uklare, du bliver let forvirret og træffer dårlige beslutninger.
  • Følelser: Du mister evnen til at se positivt på hverdagen.
  • Adfærd: Du kan have tendens til social tilbagetrækning, blive irritabel og begå fejltagelser.

Brug signalerne som advarselslamper. Vent ikke for længe med at reagere, og søg hjælp hos f.eks. din læge, nærmeste leder, tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.

Nogle af symptomerne kan være tegn på stress, men de kan også være symptomer på anden sygdom. Derfor er det under alle omstændigheder vigtigt, du taler med din læge, hvis du har symptomer fra listen. 

I det hele taget skal du tage symptomer alvorligt. Over tid påvirker stress din helbredssituation mere og mere, og det kan i værste fald være livstruende. Jo tidligere du reagerer, jo hurtigere kan du få det godt igen. 

Typiske fysiske symptomer: 

Hovedpine, hjertebanken, rysten (eks. på hænder), svimmelhed, svedeture, mavesmerter, kvalme, tics, søvnbesvær, manglende appetit/øget appetit.

Typiske psykiske symptomer: 

Tankemylder, glemsomhed, usikkerhed, koncentrationsbesvær, nedtrykthed, nervøsitet.  

Typiske adfærdsmæssige symptomer: 

Humørsvingninger, rastløshed, social isolation, større forbrug af stimulanser, flere konflikter.  

Når du føler stress

Det er vigtigt, at du tør række ud efter hjælp. Mange har allerede været i gang med at opbygge en stresstilstand i noget tid, når de begynder at interessere sig for, om det kan være stress, de oplever. På den måde kan du gå fra ikke rigtig at være bevidst om det til pludselig at opleve, at din krop og din psyke lukker ned uden særligt varsel. Stress kan, hvis det bliver meget slemt, få konsekvenser for de kognitive funktioner, hvis hjernen bliver skadet. Så ræk ud efter hjælp, så snart du får den tanke, at det kan være stress, du har. 

Læg ikke de store planer, og tag ingen store beslutninger, så længe du er syg. Derimod skal du prøve at tænke på og mærke efter, hvad der giver dig energi og gør dig glad og ikke mindst, hvad der giver dig indre ro. Det kan være: at læse gode bøger, se gode film og serier, løbe, gåture, ordne haven, se venner og familie, dyrke afspænding eller (mindfulness) meditation for at genvinde ro, jordforbindelse og glæde. 

Der er desværre ikke en universalopskrift på, hvordan du håndterer stress. Nogen kan behandles, mens de passer deres arbejde. Andre må sygemeldes eller deltidssygemeldes i en kortere eller længere periode. 

Derfor er det vigtigt, du taler med fagpersoner om netop din situation, og ikke bare kaster dig ud i selvhjælp.  

Egen læge
Gennem din læge kan du blive henvist til arbejdsmedicinsk klinik, der gennem samtale undersøger om din stresstilstand skyldes arbejdet og i så fald vil anmelde det som erhvervssygdom. Nogle arbejdsmedicinske klinikker tilbyder derudover stresshåndteringsforløb/-behandling. 

Psykolog
Behandling hos en psykolog kan evt. hjælpe dig til at blive hurtigere rask og støtte dig i din fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdet. Vær opmærksom på, om din arbejdsplads dækker udgifter til psykologbehandling pga. stress. Kontakt eventuelt din lokale arbejdsmiljø- eller (fælles)tillidsrepræsentant herom. 

Psykiatrifonden
Du kan kontakte Psykiatrifonden og få en personlig samtale med en rådgiver. Telefonrådgivningen er til mennesker med psykiske sygdomme og problemer, personer i krise, deres pårørende og fagfolk. Rådgivningen er gratis, anonym og fagligt funderet. Du bestemmer indholdet af samtalen, hvor rådgiveren stiller uddybende spørgsmål, for at kunne give den bedst mulige rådgivning.

Det tager tid at blive rask. Det vigtigste er derfor, at du giver dig selv den tid du har brug for. Husk på, at der er mange radiografer, men der er kun én af dig, så pas på dig.

Sygemeldt med stress

Det kan være en hjælp at skabe overblik over dine arbejdsopgaver ved at skrive dem ned og inddele dem efter hvor udfordrende de er for dig.   

  1. Grøn: Opgaver der kan klares ved opstart, f.eks. rutineopgaver.
  2. Gul: Kan ikke klares endnu, men forventes at kunne klares inden for kort tid. Lettere ansvar og mere komplekse opgaver, med mulighed for at trække sig fra opgaven igen.   
  3. Rød: Kan ikke klares endnu, men forventes at kunne klares efter længere tid. Opgaver der kræver et større overblik, hvor fejl kan få alvorlige konsekvenser.  

Nogle har brug for den ro og ‘afskærmning’, som en sygemelding giver. Tal med din læge jævnligt, da det er lægen, som vurderer, om en sygemelding er nødvendig og hvor længe den skal vare. Det er vigtigt, at du ikke presser dig selv, men koncentrerer dig fuldt og helt om at blive rask.

Afhængig af hvor længe du er sygemeldt, skal du bruge nogle erklæringer til dit arbejde. Du kan blive indkaldt til en samtale med arbejdsgiver inden for 4 uger efter første sygefraværsdag. Her har du mulighed for at have en bisidder med, eks. TR, hvilket vi anbefaler.

Inden samtalen er det en god idé, at du forbereder dig på, hvor meget du vil fortælle om din stress tilstand. Du har ikke pligt til at fortælle, hvad du fejler, men du har derimod pligt til at fortælle om begrænsninger, der har betydning for at du kan udføre dit arbejde.

Det er også en god idé at overveje, i samråd med din læge, hvad der kan hjælpe dig til at genoptage arbejdet helt eller delvist. Måske skal du arbejde færre timer i en periode? Måske skal du ikke arbejde i nattevagt? Måske er der nogle bestemt opgaver du kan/ikke kan klare?  Overvej fysiske rammer (ro), samarbejdsflader/relationer, ansvar, behov for faglig sparring og støtte eller nye kompetencer m.m.

Hvis du slet ikke er klar til at tage stilling til ovennævnte ved første samtale, er det også helt ok. Hvis du slet ikke kan overskue en samtale med din arbejdsgiver, så tal med din læge, samtalen kan enten foregå telefonisk, eller hvis din læge vurderer, det vil værre din tilstand, så har du ikke pligt til at deltage. Din arbejdsgiver vil i så fald sikkert bede om dokumentation fra din læge for at du ikke kan deltage.   

Du vil også blive indkaldt til møde i din kommune, som også skal bruge nogle oplysninger og dokumenter fra dig. 

Tilbage til jobbet efter stress sygemelding

De fleste kommer heldigvis tilbage til arbejdet, men at starte op igen, kan opleves stressende. 

Almindelige restsymptomer 

Næsten alle stressramte oplever at blive hurtigere træt end normalt. Det betyder fx, at man ikke kan holde til nær så meget eller i så lang tid ad gangen, som man kunne før. Langt de fleste oplever også andre stress-relaterede symptomer, og har f.eks. svært ved at koncentrere sig, vanskeligheder ved at lære nyt, svært ved at holde overblik og kan være mere følsomme overfor støj. 

De allerfleste stressramte oplever, at deres symptomer forsvinder helt, men det kan godt tage lang tid. 

Samtale om genopstart 

Sørg for at få en samtale med din leder, inden du genoptager dit arbejde efter stress. Formålet er, at I får aftalt en realistisk plan for din tilbagevenden som, hvis muligt, tager højde for eventuelle restsymptomer og understøtter, at du får en god start. Hvis din kommune er involveret, kan det være en god idé også at vende med din sagsbehandler, hvordan kommunen kan støtte din tilbagevenden. 

Det er vigtigt, at samtalen bliver holdt i så god tid, at din leder inden din genopstart har mulighed for at iværksætte den praktiske planlægning og har tid til at informere kollegaer og eventuelt samarbejdspartnere om jeres aftaler. 

Samtalen handler om, hvordan du bedst muligt genoptager arbejdet. I kan f.eks. tale om, hvilken støtte og/eller skånevilkår du – evt. i samråd med din læge – vurderer kan være hjælpsomt. Hvordan kan det imødekommes – hvad er der mulighed for ift. arbejdspladsen? Det kan f.eks. være, at du har brug for at trappe langsomt op som delvist sygemeldt, før du igen kan klare dit arbejde. Konkret kan skånehensyn handle om antallet af timer du skal arbejde, timernes placering, arbejdsopgaverne, organisering af arbejdet, fysiske rammer (ro), samarbejdsflader/relationer, ansvar, behov for faglig sparring og støtte eller nye kompetencer m.m. Tag gerne et kig på dine arbejdsopgaver og inddel dem i farver, som beskrevet ovenfor.  

Brug evt. en bisidder 

Det kan være en god ide med en bisidder, som kan støtte dig med at forberede samtalen, hjælpe dig med forslag til plan for din tilbagevenden samt deltage i samtalen og holde fast i, at dit behov tilgodeses i en aftale om genoptagelse af arbejdet. 

Din bisidder kan eventuelt også støtte dig senere i forløbet, hvis der f.eks. opstår problemer med at overholde aftalerne i den plan, der laves for din tilbagevenden. 

Bed om referat af samtalen 

Ofte vil din leder af sig selv sørge for, at der udarbejdes referat af samtalen. Hvis du er usikker på det, så bed om at få et referat, så det er tydeligt, hvad I aftaler. 

Aftal en god startplan 

For mange, der skal tilbage efter stress, er det nødvendigt at genoptage arbejdet på nedsat tid og langsomt trappe timeantallet op til fuld tid. Du skal her være opmærksom på, at du ikke har krav på at din genopstart er på deltid. Din arbejdsgiver kan godt afvise en deltidssygemelding/deltidsraskmelding, men oftest er det muligt – i hvert fald i en afgrænset periode. 

Der er ikke to genopstartsforløb, der er ens, og der skal altid tages hensyn til både dine behov og begrænsninger, samt til arbejdspladsens. Arbejdsmedicinsk klinik i Gødstrup har udarbejdet en pjece bl.a. med forslag til en god startplan, når du skal tilbage på arbejdet efter stress.

Aftal opfølgning 

Det er ikke nok, at din leder og du har lagt en plan. Planen kan hurtigt ændre sig, og de bedste intentioner kan hurtigt være vanskelige at leve op til. Derfor er det en god ide at aftale faste tidspunkter for opfølgning med jævne mellemrum særligt i starten. Aftaler om at have løbende dialog kan ofte skride i en travl hverdag. Spørg evt. om din lokale TR vil hjælpe med at holde fast i aftalerne og i at der sker opfølgning. 

Faldgruber undervejs i genopstarten 

Det kan være svært at vurdere, hvad du kan magte, når du igen skal starte op på arbejdet. Hvad er den rette balance? Mange kommer i den forbindelse til at overvurdere deres evner, fordi de falder tilbage i gamle vaner, har dårlig samvittighed over for kollegaer eller fordi de føler sig presset af ledelsen. Hvis du bliver overbelastet under genopstarten, kan det medvirke til, at det tager længere tid før dine symptomer mindskes og forsvinder, eller i værste fald du får tilbagefald. Det er hverken i din egen, din arbejdsgivers eller dine kollegaers interesse. 

Derfor anbefaler vi, at du som stressramt starter langsomt op, så du forhåbentlig over tid oplever, at du kan klare mere som før og ikke får behov for at sygemelde dig igen. 

Lær af dit stressforløb 

Alvorlig stress kan være den største læring for dig, hvis du kommer godt igennem forløbet til fornyet energi og tilbage på arbejdet. 

Læringen består i at sikre balance og energi på den mentale konto og lytte til stress-advarselssignalerne. Du kan dog have en øget følsomhed overfor overbelastning fremover, men denne følsomhed kan tolkes som et øget alarmberedskab mod fremtidig stress. 

Næste gang vil du forhåbentlig kunne genkende signalerne og trykke stop i tide. Involvér din leder og/eller arbejdsmiljørepræsentant/tillidsrepræsentant, hvis arbejdsmiljøet generelt er belastende, så problemerne ikke bliver individualiseret, men bliver løst i fællesskabet på arbejdspladsen. 

I forbindelse med din sygemelding er du forhåbentlig blevet klogere på hvilke rutiner eller aktiviteter, der giver dig energi og velvære. Hold fast i at prioritere disse, når du igen er tilbage i en travl hverdag. 

Ansættelse på særlige vilkår 

Hvis du er ramt af alvorlig stress og hverken på kort eller lang sigt forventer at kunne genoptage dit arbejde på sædvanlige vilkår, kan det være relevant at undersøge, hvilke andre muligheder, der er for at fastholde dig f.eks. ansættelse på særlige vilkår. 

Du kan altid kontakte din lokale tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant, Radiograf Rådet eller din a-kasse DSA´s socialrådgivning, hvis du har spørgsmål ift. dine muligheder. 

Opsigelse under stress sygemelding

Mange stresssygemeldte overvejer selv at sige deres job op, fordi man selvfølgelig ikke skal blive syg af at gå på arbejde.  

Hvis du går med samme overvejelser, anbefaler vi, at du først taler med din TR eller AMR på arbejdspladsen eller Radiograf Rådet. Så kan du få talt om din situation, og hvilke konsekvenser det har for dig, hvis du siger dit job op.  

Bliver du derimod opsagt under din stresssygemelding eller du bliver varslet at dette kan komme på tale, bør du straks kontakte din TR eller Radiograf Rådet. Begge kan hjælpe dig i denne situation, f.eks. med at forhandle evt. fastholdelse eller forhandle dine vilkår i forbindelse med en opsigelse, eks. fritstilling.  

Kontakt andre relevante aktører 

Din a-kasse DSA, har socialrådgivning og/eller jobkonsulenter, som kan redegøre for dine muligheder, pligter og rettigheder, hvis du bliver opsagt. Afhængig af om du er sygemeldt eller raskmeldt, når din ansættelse udløber, vil din situation være forskellig. Det er derfor en god idé at kontakte DSA tidligt i din opsigelse og få overblik over dine pligter og rettigheder ift. bl.a. kommunen og A-kassen, og hvordan du er stillet økonomisk. 

Hvis du er sygemeldt i mere end tre måneder og bliver opsagt, kan din pensionskasse PKA hjælpe dig med at bevare dine pensionsrettigheder, selvom du ved lønophør ikke indbetaler til din pension. Kontakt derfor PKA herom og hør om dine muligheder for supplerende bidragsbetaling og evt. anden økonomisk støtte.

Tag stress testen

At forebygge arbejdsrelateret stress er en fælles opgave på arbejdspladsen, men jo bedre du kender dine egne symptomer, desto hurtigere kan du selv reagere.  

Fagbevægelsens hovedorganisation (FH) har fået udviklet en stresstest, som du kan bruge til at finde ud af, hvordan det står til med dit stressniveau. 

Hvis testen viser, at du er for stresset, så er det vigtigt at gøre noget. Husk også at visse symptomer kan skyldes andet end stress. Derfor kan det under alle omstændigheder være en god idé at tale med din læge, hvis du føler dig stresset. 

Nyheder

Her er resultatet af OK24

Urafstemningen er i gang

Aftalen for statsansatte skal til urafstemning

Spørgsmål og svar om OK24-forliget

Stærk dansk deltagelse i europæisk kongres

OK24 – Lønstigninger til alle radiografer

OK24 – Regionerne lander aftale

OK24 – Her er aftalen for statsansatte

OK24 – Der er enighed om, at pres på sundhedsvæsenet kalder på handling

Regionerne holder generalforsamlinger

Download radiografens citatplakat

OK24 – kravene er udvekslet

Sygeplejersker får forbeholdt virksomhedsområde

Radiografuddannelsen bliver fremover udbudt i alle fem regioner

Send dine spørgsmål til trepartsaftalen

Det ved vi om trepartsaftalens betydning for radiografer

Trepartsaftalen har gode elementer og store mangler

Musikalsk radiolog har komponeret en opsang til sine kliniske kolleger

Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår

“Jeg har aldrig været mere klar til at være formand, end jeg er nu”