Wave burst

Barns sygedage – Statsligt ansat

Her kan du få overblik over vilkår for omsorgsdage og barns første og anden sygedage for dig som statsligt ansat.

Hverken omsorgsdage eller barns første og anden syge dag er reguleret af lovgivning, men er derimod rettigheder, der er aftalebaseret enten gennem overenskomst eller din individuelle kontrakt.

Alt beskrevet her på siden, er alene gældende, hvis du er ansat i staten under en overenskomst. Hvis du er ansat på en individuel kontrakt, gælder nedenstående ikke nødvendigvis for dig. Kontakt din tillidsrepræsentant eller Radiograf Rådet, hvis du er i tvivl.

Barns sygdom

Hvis du er ansat i staten, kan du få fri til at passe dit mindreårige hjemmeboende barn, hvis følgende betingelser er opfyldt

  • Barnet er under 18 år
  • Barnet skal opholde sig hos dig
  • Fraværet skal være nødvendigt, at hensyn til barnet
  • Tjenestefrihed skal være foreneligt med forholdene på tjenestestedet.

Det er afgørende, at der er et akut pasningsbehov. Du kan derfor kun få fri til at passe dit syge barn, hvis der ikke er andre, der kan passe barnet. F.eks. hvis barnets anden forælder er hjemme fra arbejde, så kan du ikke få fri fra din aftenvagt til at passe barnet, da der er nogen hjemme til at passe barnet. 

I vurderingen af, om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af barnets alder, sygdommens karakter og hvordan bemandingen er på din arbejdsplads den pågældende dag.

Afhængig af situationen kan vurderingen være forskellig fra gang til gang, men din arbejdsgiver skal dog altid i den enkelte situation foretage en konkret vurdering af, hvorvidt du kan få fri eller ej.

Hvis begge forældre har ret til frihed på barnets 1. og 2. sygedag, er det kun den ene, der kan få hel eller delvis frihed på henholdsvis 1. og 2. dag. Der kan altså ikke være en 1. sygedag for faderen og en for moderen inden for samme sygdomsperiode.

Vær også opmærksom på, at der altså ikke er tale om 2 tilfældige fraværsdage i forbindelse med barnets sygdom. Rettigheden dækker udelukkende den 1. og 2. sygedag i barnets sygdomsperiode.

Hvis dit barn ikke er rask, efter du har holdt de sygedage, du har ret til, kan du forsøge at aftale ekstra frihed med din arbejdsgiver. Det kan f.eks. være i form af flekstid, omsorgsdage, ferie eller andre fridage.

Hvis man misbruger retten til barnets første og anden sygedag, kan adgangen hertil inddrages.

Barnets 1. og 2. sygedag medregnes ikke som sygdom hos dig.

Når du afholder barnets 1. og 2. sygedag, har du krav på din sædvanlige løn.

Hvem kan få fri?

Muligheden for at få fri gælder, hvis du:

  • Er biologisk forælder
  • Er adoptivforælder
  • Har forældremyndighed over barnet, men ikke er biologisk forælder eller adoptivforælder
  • Er godkendt plejeforælder

Efter en konkret vurdering kan der gives tjenestefri til andre personer, såsom en ”papforælder/stedfar/bonusmor”. De afgørende kriterier for vurderingen er hensynet til barnets tarv og din tilknytning til barnet.

Omsorgsdage Statslig ansat

Er du statslig ansat, har du ret til omsorgsdage, hvis du har yngre børn:

  • Du har ret til 2 omsorgsdage pr. barn pr. kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år.
  • Du har ret til fravær fra arbejdspladsen med sædvanlig løn.
  • Omsorgsdage kan afholdes som hele eller halve dage.
  • Ikke-afholdte omsorgsdage bortfalder ved fratrædelse og ved kalenderårets udløb. Det betyder, at omsorgsdage, der ikke er afholdte ikke udbetales.
  • Hvis du bliver syg før omsorgsdagen, er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis sygdommen eller andet lovligt forfald opstår på selve omsorgsdagen, betragtes dagen som afholdt.
  • I tilfælde af graviditetsorlov, barselsorlov og adoptionsorlov kan omsorgsdagene overføres – læs mere om det nedenfor.

Reglerne på det statslige område kan du finde på Retsinformation.dk:

Se regler

Formålet med omsorgsdage

Formålet med omsorgsdage er at give forældre med yngre børn mulighed for at drage omsorg for deres barn.

Omsorgsdage kan som udgangspunkt anvendes på alle arbejdsdage efter aftale med arbejdsgiver. Medarbejderen kan vælge at anvende omsorgsdagene:

  • ved lukkedage i institutionen eller på skolefridage
  • ved barnets sygdom, f.eks. i fortsættelse af barnets første og anden sygedag
  • omsorgsdage kan også anvendes til en udflugt med barnet, f.eks. til forlystelsesparker eller lignende.

Varsling af omsorgsdage

Som ansat skal man varsle afholdelse af omsorgsdage så tidligt som muligt. Ved afvikling af en omsorgsdag tages hensyn til forholdene på arbejdspladsen.

Der er forskel på, hvordan ”tidligst muligt” skal forstås, afhængigt af, hvordan og i hvilken forbindelse du bruger sine omsorgsdage.

Ofte vil man kende til en lukkedag i børnehaven i bedre tid, end hvis barnet pludselig bliver syg.

Når barnet bliver sygt, og arbejdsgiver skal vurdere, om der kan tages en omsorgsdag, indgår en afvejning af hensynet til tjenesten over for barnets alder og sygdommens karakter.

”Tidligst muligt” vil i dette tilfælde kunne være opfyldt med varsling på barnets første eller anden sygedag, hvis der f.eks. er tale om et lille barn med høj feber eller lignende.

Arbejdspladsen kan afvise, at du afholder omsorgsdage, hvis forholdene på arbejdspladsen ikke tillader det.

Hvem kan få omsorgsdage?

Barnets biologiske forældre har ret til omsorgsdage. Det samme gælder adoptivforældre eller personer, der har forældremyndighed over barnet.

Barnet skal have ophold hos medarbejderen, det vil sige at barnet enten skal have adresse hos medarbejderen eller medarbejderen skal have samværsret.

Som udgangspunkt har en ”papforælder/stedfar/stedmor” ikke ret til omsorgsdage.

Begge barnets forældre har ret til omsorgsdage. Hvis f.eks. både mor og far er ansat på det regionale område, har begge forældre ret til 2 omsorgsdage pr. barn pr. år.

Hvis du er nyansat

Retten til omsorgsdage i et kalenderår gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, du tiltræder. Hvis du f.eks. tiltræder den 1. december, har du ret til at afholde 2 omsorgsdage pr. barn inden 31. december samme år.

Hvis du skifter arbejdsplads mellem to regionale eller to kommunale arbejdspladser, overføres ikke-afholdte omsorgsdage til den nye arbejdsplads. Du optjener ikke ret til 2 nye omsorgsdage pr. barn i samme kalenderår.

Hvis du skifter arbejdsplads mellem det statslige, regionale og kommunale område optjenes to nye omsorgsdage pr. barn i det år, du tiltræder – også selv om du måtte have afholdt to dage i samme kalenderår i sin tidligere ansættelse.

Overførsel af omsorgsdage til næste kalenderår ved fødsel m.v.

Hvis du ikke har afholdt dine omsorgsdage, bortfalder de ved årsskiftet. I nogle tilfælde kan ikke-afholdte omsorgsdage dog overføres til næste kalenderår:

I det kalenderår, hvor barnet er født, kan omsorgsdagene overføres til næste kalenderår. Retten til at overføre omsorgsdagene gælder uanset, hvornår barnet er født/modtaget i kalenderåret. Denne ret til at overføre bevares, selvom du skifter arbejdsplads inden for samme region eller kommune.

Har du på grund af barselsorlov ikke kunnet afholde omsorgsdage i et helt kalenderår, kan omsorgsdagene overføres til det kalenderår, hvor du ophører med at holde barselsorlov. Retten til at overføre omsorgsdage gælder alle de omsorgsdage, som du har ret til i orlovsperioden. Et eksempel på det kan være, hvis du holder forlænget barselsorlov eller ved flere barselsorlover i forlængelse af hinanden.

Retten til at overføre ikke-afholdte omsorgsdage gælder alle de omsorgsdage, du har ret til. Det vil sige også eventuelle ikke-afholdte omsorgsdage for søskende.

Særligt for Statslige ansatte der fik børn før 1. oktober 2005

Hvis du var ansat i staten, og fik barn før 1. oktober 2005, er du omfattet af de gamle regler. Indtil 1. oktober 2005 optjente statslige ansatte 10 omsorgsdage pr. barn. Hvis du har optjent omsorgsdage efter de gamle regler, bevarer du dem. Hvis du skifter ansættelse fra én statslig ansættelse til en anden statslig ansættelse, får du overført de omsorgsdage, du har til gode.

5 Omsorgsorlovsdage årligt

Fra 2. august 2022 blev der indført ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.

Det giver alle lønmodtagere ret til 5 dages selvbetalte omsorgsorlovsdage pr. år til at yde personlig omsorg eller støtte pga. en alvorlig helbredsmæssig tilstand til:

  • egne børn
  • forældre
  • ægtefælle
  • partner
  • en person der bor i samme husstand som lønmodtageren

Det kan f.eks. være man skal ledsage en forælder til demensudredning eller anden alvorlig sygdom. Eller man skal ledsage sit barn, der lider af en alvorlig psykisk sygdom til læge besøg.

Arbejdsgiver kan kræve dokumentation for behovet for væsentlig omsorg eller støtte. Du skal som lønmodtager selv betale for evt. lægelig dokumentation.

Dagene kan bruges som enkelte dage eller i en sammenhængende periode. Ubrugte omsorgsdage bortfalder ved årets udgang.

Du har ikke ret til løn, hvis du afholder 5 dages omsorgsorlov. Du har alene ret til friheden.

De 5 dages omsorgsorlov træder ikke i stedet for andre omsorgsdage, der er aftalt f.eks. via overenskomst, men er yderligere frihed, du har ret til.


Nyheder

Lønstigning og vagttillæg træder snart i kraft

Radiograf Rådet om reformudspillet: Vi har roser og bekymringer

Radiografer kan se frem til lønstigning

Formandskab: Vi vil betale medlemmernes høje autorisationsgebyr

Radiografstuderende opretter borgerforslag imod forhøjet autorisationsgebyr

Årets Faglige Forbillede 2024

Radiografer lider under teknostress

OK24 – Hvad er status?

Autorisationsgebyr spænder ben for nye radiografer

“Med VR får vi røntgen ind på rygraden”

Her er resultatet af OK24

Urafstemningen er i gang

Aftalen for statsansatte skal til urafstemning

Spørgsmål og svar om OK24-forliget

Stærk dansk deltagelse i europæisk kongres

OK24 – Lønstigninger til alle radiografer

OK24 – Regionerne lander aftale

OK24 – Her er aftalen for statsansatte

OK24 – Der er enighed om, at pres på sundhedsvæsenet kalder på handling

Regionerne holder generalforsamlinger