Mød en beskrivende radiograf

Derfor blev jeg beskrivende

Da jeg begyndte på radiografuddannelsen, fandt jeg hurtig ud af, at jeg gerne ville noget mere et blot at lave undersøgelsen. Jeg ville følge undersøgelsen helt til dørs og kunne fortælle patienten, at ”ja, du har artrose” eller ”ja, den er brækket”. Hvorfor skal det være lægen, der gør det? Patienter spørger os alligevel ret ofte, om vi kunne se noget.

Derfor er det spændende

Jeg kan godt lide den ekstra viden, man får oven i ens radiografuddannelse, og det giver så meget ekstra, når man selv står ude på stuerne og har patienter. At man ved, hvornår det er ekstra nødvendigt at tage det billede om, eller hvornår det faktisk godt kan bruges, selvom det ikke er helt efter knoglebogen. At man kan se arbejdet fra begge sider og ved, hvilke problemer den beskrivende kan have, hvis ikke billedet er helt lige. Samtidig ved man også, hvilke udfordringer man som radiograf kan have med nogle patienter og derfor ind i mellem godt kan acceptere billeder, der ikke er helt i top.

De reumatologiske undersøgelser, synes jeg, er spænende at beskrive, da det er en ekstra udfordring at opdage de diskrete fund, som en artrit kan have i den initiale fase. Kunsten at fange de små forandringer og senere også kunne differentiere fundene fra hinanden, om det nu er en psoriasisartrit eller en reumatoid artrit. Den udfordring kan jeg godt lide!