“Aftalen er en god aftale”. Overenskomstaftalen på det regionale område sikrer nemlig reelle lønstigninger og mere end bare “symbolske” tillæg til radiografer i regionerne – og så er det den overenskomstaftale, der har givet mest til radiografer de sidste 15 år. Det fortæller Radiograf Rådets formand Christian Gøttsch Hansen og forhandlingskonsulent Shady Khalil i denne video.

I FAQ’en under videoen svarer vi på nogle af de oftest stillede spørgsmål om overenskomstaftalen på det regionale område, så I er klar til urafstemningen.

Spørgsmål og svar om OK24-aftalen

Hvilken betydning har overenskomstaftalen for mig som radiograf?

Som radiograf i regionerne kan du glæde dig til betydelige lønstigninger, hvoraf de første 4% træder i kraft allerede i april i år. Denne stigning er en stigning af fastlønnen, der omfatter grundlønnen og centrale og lokale tillæg såsom funktions- og kvalifikationstillæg.

Overenskomstaftalen omfatter også en stigning i ”erfarings”-tillæg for radiografer med 0-8 års erfaring samt for dem 10+ års erfaring. Ledere for ledere omfattes af en ny cheflønsaftale, imens basisradiografer får forhøjet sin pensionssats til 14%. 

Har vi som radiografer fået noget ud af trepartsaftalen? 

Fordi vi som radiografer er omfattet af samme arbejdstidsaftale som sygeplejersker, får vi også glæde af de samme forbedringer på vagttillægsområdet. Derfor kan radiografer se frem til en stigning i særydelsesbetalingen, hvor vagttillæg for aften-, nat- og weekendarbejde hæves med 5 procentpoint.

Har du mere end 300 timers vagt om året uden for dagarbejdstid – svarende til ca. 25 timer om måneden – vil du også modtage et nyt årligt vagttillæg.

Hvornår sker udmøntningen af de forskellige stigninger i lønnen? 

Stigningen i særydelsesbetaling for aften-, nat- og weekendarbejde træder i kraft den 1. april i år. Det samme gør den generelle stigning i grundlønnen på 4%. De resterende generelle stigninger i grundlønnen udmøntes i efteråret 2025. 

Det faste årlige vagttillæg for dem, der har minimum 300 vagttimer uden for dagarbejdstid, udgør årligt 6.667 kr. fra 1. maj 2024 og 12.252 kr. fra 1. januar 2026.

Organisationsmidlerne, der er aftalt mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet, udmøntes 1. april 2025 – blandet andet erfaringstillæggene og den højere pensionssats.

Hvad er den nye opsparingsordning og den ekstra barsel? 

Med en ny opsparingsordning kan man spare op til 15 dages ekstra frihed til senere afholdelse. De opsparede frihedsdage har ingen udløbsdato, og skal således ikke afholdes inden for en bestemt periode, sådan som man kender det fra de nuværende regler for ferie. Dagene, man kan spare op, er afspadsering for over- og merarbejde samt ens sjette ferieuge. 

Opsparingsordningen træder i kraft 1. april 2025. 

Med den generelle aftale får far og medmor tre ugers ekstra barsel med løn. Soloforældre, hvor barnet kun har én retlig forælder, får ti yderligere uger med sædvanlig løn. 

Flerlingeforældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel, vil desuden få ret til tretten ugers yderligere barsel med sædvanlig løn til hver forælder. Denne ret er dog betinget af, at lovforslaget om, at flerlingeforældre får krav på yderligere dagpenge og fraværsret, vedtages i folketinget. 

De nye barselsregler træder i kraft 1. april 2024. 

Hvad er en urafstemning? 

Det er op til medlemmerne af fagforeningerne at stemme om den aftale, som fagforeningerne og arbejdsgiver har vedtaget for den kommende overenskomstperiode. Disse afstemninger om overnskomsterne kaldes urafstemninger. Det giver hvert enkelt medlem mulighed for at stemme enten ja eller nej til det forlig, der stemmes om. 

På grund af den såkaldte sammenkædning, der blev aftalt som en del af trepartsaftalen i december 2023, tælles alle faggruppernes stemmer sammen. Det samlede resultat af stemmerne på tværs af faggrupperne afgør, om det bliver et ja eller nej til overenskomstaftalerne. 

Skal jeg stemme ja eller nej til overenskomstaftalen? 

En enig hovedbestyrelse og formandskab anbefaler overenskomstaftalen, da denne isoleret set og uafhængig af treparten er en god aftale for radiografer. Når det er sagt, så er det allervigtigste, at I hver især tager stilling til overenskomstaftalen – og dermed ikke, hvad I stemmer, men at I stemmer. 

Hvilke konsekvenser har det, hvis vi stemmer nej til overenskomstaftalen? 

Hvis fagforeningerne stemmer nej til aftalen, kan forhandlingerne ende i Forligsinstitutionen, hvor Forligsmanden forsøger at facilitere en aftale mellem parterne. 

Hvis et flertal på tværs af Forhandlingsfællesskabets medlemmer stemmer nej til forhandlingsresultatet, og parterne ikke kan komme til enighed om en aftale, er der konflikt. Den danske model gør det muligt, at lønmodtagere kan strejke og arbejdsgivere lockoute medarbejdere. Lønmodtageres strejke finansieres af konfliktunderstøttelse, imens en eventuel lockout kan finansieres af en lånemodel.

Hvad er et konfliktvarsel? 

Konfliktvarsel er den ene overenskomstparts meddelelse til den anden om, at man vil iværksætte en konflikt i form af strejke eller lockout. I arbejdsmarkedets hovedaftaler er det fastsat, at meddelelse om konflikt skal gives med fx fire ugers varsel.

Når der er afgivet konfliktvarsel kan forligsinstitutionen træde ind i forhandlingerne. Forligsinstitutionen kan vælge at udsætte konflikten i op til to perioder af 14 dage.

Har det nogen effekt på treparten, hvis vi stemmer nej til overenskomstaftalen? 

Overenskomstforhandlingerne har på nogle områder været præget af trepartsaftalen, som giver et lønløft til udvalgte grupper af offentligt ansatte med henblik på at styrke rekrutteringen og arbejdskraften på bestemte områder, bl.a. på sygehusene.

Stemmer man nej til OK24, kommer det dog ikke til at ændre noget i trepartsaftalen. Puljen af trepartsmildler og fordelingen af dem er og bliver den samme.   

Hvorfor har nogle grupper af sygeplejersker fået andre og højere tillæg end radiografer? 

DSR har haft flere midler at forhandle for, fordi de også har rådet over midler fra treparten, som radiografer ikke er omfattet af. Derfor kan der opleves lokal forskel på sygehusene. Ideen er dog, at man via lokale forhandlinger vil balancere sådanne forskelle. 

Sygeplejeskerne forpligter sig modsat også på at levere konkrete modydelser, som ikke på samme vis vil ramme eller er relevante for radiografer. En af disse modydelser er blandt andet, at flere sygeplejersker skal gå i vagt og skal arbejde på fuldtid i stedet for deltid.  

Dertil skal det bemærkes, at Radiograf Rådets beregninger er minimumsberegninger, og at DSR’s oplyste tal er udregnet på anden måde. 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil vide mere?

Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Radiograf Rådets formand, Christian Gøttsch Hansen christian@radiograf.dk, eller forhandlingskonsulent Shady Khalil shady@radiograf.dk.

Vil du vide mere om, hvad de forskellige stiginger i løn og tillæg får i kroner og ører? Så kan du med fordel orientere dig i de slides til henholdsvis basisradiografer og ledere, som vi delte med medlemmerne til de afholdte medlemsmøder om overenskomstaftalerne.