Der er tale om seksuel chikane, hvis du oplever uønsket seksuel opmærksomhed.

Vi kan have forskellige grænser for, hvornår seksuel opmærksomhed opleves som grænseoverskridende og krænkende. Det kan både afhænge af, hvem der giver dig opmærksomheden og af situationen, men Ligebehandlingslovens definition lyder:

Der foreligger seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

En fri omgangstone, værkstedshumor og kåd julefrokoststemning på arbejdspladsen kan altså ikke undskylde krænkende handlinger.

Hvis der opstår vold mellem kollegaer eller medarbejder og leder, er der tale om en krænkende handlig efter bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Det kan du læse om ovenfor under krænkende handlinger.

Arbejdsrelateret vold er udelukkende, når en borger udsætter en medarbejder for enten fysisk eller psykisk vold. Det kan du læse om her.

Fysisk vold er angreb mod kroppen i form af overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, bid, niv, krads og spyt.

Psykisk vold er direkte trusler, der angår medarbejdernes sikkerhed, herunder trusler om vold mod medarbejderen eller dennes familie, venner eller ejendele. Det kan også være anden krænkende adfærd, eks. seksuel eller anden form for chikane, ydmygelser, mistænkeliggørelse, forhånelse eller diskriminerende udsagn.

Både trusler og anden krænkende adfærd kan foregå ansigt til ansigt, i telefonen eller via digitale kanaler som mail, sms, chat eller sociale medier. En borgers lyd- eller videooptagelse af en medarbejder kan også være psykisk vold; medarbejderen kan f.eks. opleve optagelserne som mistro, mistænkeliggørelse eller chikane, fordi de vil kunne offentliggøres eller misbruges.

Hvis du er udsat for vold på dit arbejde, herunder fysik såvel som psykisk vold, skal det tages alvorligt.

Din arbejdsgiver har pligt til at mindske risikoen for voldsepisoder på din arbejdsplads så meget som overhovedet muligt. Dette foregår i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanterne.

Derudover skal du som medarbejder vide, hvad du skal gøre både før, under og efter såfremt der opstår vold eller trusler herom.

Hvis I vurderer, der er risiko for at der kan opstå vold, skal I udarbejde en beredskabsplan for, hvordan I skal håndtere en episode, hvor en medarbejder bliver udsat for et overgreb. Der er tre vigtige formål med en beredskabsplan:

• At I sikrer, at voldsramte medarbejdere, vidner, kolleger og pårørende får den nødvendige hjælp og støtte.
• At voldsepisoden registreres, anmeldes og håndteres korrekt.
• At I lærer af jeres erfaringer og derigennem kan kvalificere både forebyggelse og håndtering.

Det er din arbejdsgivers ansvar at forebygge og håndtere vold. Denne har ansvaret for, at de berørte medarbejdere får den nødvendige støtte og hjælp, så voldens skadevirkninger begrænses mest muligt. Det er deres ansvar at arbejdet tilrettelægges, planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt både på lang og på kort sigt. 

BFA har udarbejdet materiale om arbejdsrelateret vold. Du finder det her.

I Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er arbejdsrelateret vold og Krænkende handlinger to af de fem områder der er reguleret i bekendtgørelsen. Her fremgår det, at arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt i forhold til risiko for arbejdsrelateret vold i arbejdet.

Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen – en APV. Hvis arbejdspladsen vurderer, at der er risiko for vold og trusler i forbindelse med arbejdets udførelse, skal arbejdsgiveren ifølge arbejdsmiljøloven tage hånd om problemet.

Af de offentlige overenskomster og aftaler fremgår det, at der på alle arbejdspladser i kommuner og regioner skal udarbejdes retningslinjer for den samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold og trusler. På statslige arbejdspladser er der pligt til at drøfte dette.

Arbejdstilsynet har udarbejdet til vejledninger om bl.a. arbejdsrelateret vold og om krænkende handlinger, hvor du kan læse meget mere eks. reaktioner på krænkende handlinger og forebyggelse heraf.

En voldsepisode betragtes som en arbejdsulykke, hvis den har medført personskade. Det kan både være psykisk eller fysisk skade. Det gælder både arbejdsrelateret vold i og uden for arbejdstiden.

Alle voldsepisoder skal anmeldes til arbejdstilsynet. Alle ulykker skal anmeldes hvis det medfører mindst én dags fravær pga. ulykken, eller hvis det kan medføre erstatning. Det er din arbejdsgiver pligt til at gøre.  Derudover kan der også være tale om brud på straffeloven, som kan politianmeldelse.

Psykisk vold og (digital) chikane og andre krænkende handlinger kan også være arbejdsulykker, såfremt der er tale om en alvorlig enkeltstående hændelse.  Er det ikke tilfældet, men derimod krænkelser der har stået på gennemlængere tid, der er ført til sygdom, kan der været tale om en erhvervssygdom, der også kan anmeldes til AES.

Det er muligt at forebygge vold og trusler i relation til arbejdet.

Neden for finder du 10 anbefalinger til forebyggelse af vold og trusler til gavn for både medarbejdere og patienter på udsatte arbejdspladser.

1. En klar og præcis voldspolitik

Retningslinjer for ensartet registrering af episoder med vold eller trusler og vedvarende opfølgning på registrerede episoder med fokus på, hvordan man fremadrettet kan undgå lignende episoder.

Retningslinjer for hvordan de ansatte på en hensigtsmæssig måde kan håndtere tilløb til og episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.

En plan der sikrer løbende justering af de procedurer og retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler, der arbejdes med i hverdagen.

Tilrettelæggelse af arbejdet med patienter, der er udadreagerende.

Retningslinjer for alenearbejde.

2. En vurdering af risikoen for vold i og uden for arbejdstiden som en del af arbejdspladsvurderingen (APV) og en lokal drøftelse af, hvad man forstår ved vold og trusler.

3. Løbende dialog mellem ledere og medarbejdere om holdninger, værdier og metoder på arbejdspladsen i forhold til forebyggelse af vold og trusler.

4. Uddannelse af personalet i voldsforebyggelse, kommunikation og konflikthåndtering, samt løbende efter- og videreuddannelse af personalet i forhold til den nyeste viden om interventioner, der kan anvendes for at imødegå opkørte situationer.

5. Introduktion og oplæring af nyansatte så alle ansatte er bekendte med arbejdspladsens politik for forebyggelse af vold og trusler.

6. En vejledning i hvordan man kan håndtere af etiske dilemmaer ved magtanvendelse, såfremt dette kan opstå.

7. Fokus på at sikre faglig forsvarlighed med udgangspunkt i en optimal organisering af personalet, så man hele tiden kan imødegå situationer med vold og trusler. Det forudsætter tilstrækkelig normering og en bred sammensætning af kompetencer døgnet rundt.

8. Løbende sparring /faglig vejledning mellem leder og medarbejdere i forhold til psykiske belastninger i arbejdsmiljøet, herunder vold og trusler.

9. Opmærksomhed på, at et godt samarbejde og god trivsel i personalegruppen er væsentligt i forhold til at forebygge vold.

10. Fokus på den fysiske indretning af arbejdspladsen, fx brede gange, enestue, godt indeklima, indretningen og let tilgængelige flugtveje.

Hvis du bliver udsat for krænkende handlinger, eller du ser nogen blive det, skal der tages hånd om det.

Hvis du bliver udsat for krænkende handlinger:

• Fortæl din nærmeste leder om det.
• Hvis din leder er den der udsætter dig for krænkende handlinger, skal du gå til næste ledelseslag.
• Inddrag din tillidsrepræsentant og/eller din arbejdsmiljørepræsentant.
• Har din arbejdsplads et tilbud om psykologhjælp, så benyt det.
• Kontakt arbejdstilsynets hotline (at.dk) om mobning for råd og vejledning. Her kan du også være anonym, hvis du ønsker.

Det kan være en god ide, at føre dagbog over de krænkende handlinger, da det kan være svært at huske dem alle eller sætte ord på dem, når du skal tale med andre om dem.

Husk det er din oplevelse, der er den vigtige, ikke hvordan andre mener det foregik.

Hvis du oplever andre bliver udsat for krænkende handlinger:

• Sig fra overfor mobning og andre krænkende handlinger.
• Lyt til din kollega der føler sig udsat for krænkende handlinger.
• Gå til lederen samt tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, og fortæl om dine observationer.

Føler du ikke, der bliver lyttet til dig, eller der bliver taget handling, kan det også for dig være en god ide at føre dagbog over dine observationer.

Hvis en kollega har været udsat for en voldsepisode eller krænkende handling, kan du som kollega vise kollegial støtte og omsorg på flere måder. Eks.

• Vis omsorg, forståelse, og giv beskyttelse.
• Lyt, spørg, og snak – ud fra den ramtes behov.
• Imødegå selvbebrejdelser, og undgå at give skyld.
• Lad være med at bagatellisere og give gode råd.
• Følg den ramte til skadestuen, hvis det er påkrævet.
• Følg den ramte hjem, og sørg for, at vedkommende ikke er alene.
• Hjælp evt. med praktiske ting, den ramte har brug for.

Det er din arbejdsgiversansvar at sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø, dvs. fri for mobning, chikane og andre former for krænkende handlinger.

Du må derfor ikke risikere fysiske eller psykiske helbredsforringelser ved at gå på arbejde.

Om krænkende handlinger har en risiko for at forringe dit helbred, afhænger af omfanget, den tidsmæssige udstrækning og karakteren af de(n) krænkende handling(er)

• Der kan være en risiko for dit helbred ved en enkeltstående handling, der er særlig grov.
• Bliver du chikaneret eller mobbet i længere tid, kan det gå ud over dit helbred – også selvom handlingerne ikke er særligt grove.
• Er krænkelserne både grove og længerevarende, øges risikoen for dit helbred.

Hvis du bliver udsat for krænkende handlinger eller vold, eller du ser nogen blive det, skal der tages hånd om det.

Hvis du bliver udsat for krænkende handlinger eller arbejdsrelateret vold:

• Fortæl din nærmeste leder om det
  • Hvis din leder er den der udsætter dig for krænkende handlinger involver da næste ledelseslag
• Inddrag din tillidsrepræsentant og/eller din arbejdsmiljørepræsentant
• Har din arbejdsplads et tilbud om psykologhjælp, så benyt det
• Kontakt arbejdstilsynet hotline om mobning for råd og vejledning. Her kan du også være anonym, hvis du ønsker

Ift. hvis du er udsat for krænkende handlinger, så kan være en rigtig god ide, at føre dagbog over de krænkende handlinger, da det kan være svært at huske dem alle eller sætte ord på dem, når du skal tale med andre om dem.

Husk det er din oplevelse, der er den vigtige, ikke hvordan andre mener det foregik.

Hvis du oplever andre bliver udsat for krænkende handlinger:

• Sig fra overfor mobning og andre krænkende handlinger
• Lyt til din kollega der føler sig udsat for krænkende handlinger
• Gå til lederen samt tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, og fortæl om dine observationer

Føler du ikke der bliver lyttet til dig, eller der bliver taget handling kan det også for dig være en god ide, at føre dagbog over dine observationer.

Hvis du er leder, har du pligt til at sikre et sundt arbejdsmiljø, som dine medarbejdere ikke bliver syge af. Et usundt arbejdsmiljø kan være invaliderende, særligt for dem der bliver udsat for krænkende handlinger.

• Tag altid en medarbejder, der fortæller om mobbeoplevelser, alvorligt.
• Tag initiativ til en grundig undersøgelse af den konkrete sag.
• Afklar, om du har brug for ekstern hjælp til at håndtere situationen.
• Udvis diskretion over for både offer og den formodede mobber.
• Sørg for rehabilitering af den eller de, som bliver mobbet. Støttesamtaler skal gennemføres af kompetente personer.
• Sig tydeligt fra over for mobning både konkret, diskret og generelt.

Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejledning om krænkende handlinger, hvor du kan læse meget mere eks. reaktioner på krænkende handlinger og forebyggelse heraf.